Jernfondet

Jernfondet blev stiftet i forbindelse med de nationale foreningers (Vælgerforeningen, Sprogforeningen og Skoleforeningen) årsmøde i Aabenraa i 1902 efter forslag fra landdagsmand Julius Nielsen. Julius Nielsen var selv en velhavende forretningsmand, bl.a. på baggrund af sin virksomhed som smørgrosserer, hvor han forfinede nordslesvigsk smør og solgte det til gode priser i Berlin. Forslaget skulle ses i lyset af den netop overståede Köller-periode, der så ud til at svække danskheden i Nordslesvig.

Jernfondets midler skulle tilvejebringes ved frivillige bidrag og anvendes til "Retshjælp, Oprettelse af Forsamlingshuse, Valgarbejde og videreuddannelse af begavede unge Mænd og Kvinder paa Studiets, Landvæsenets, Handelens og Haandværkets Område". Ideen vandt stor tilslutning på årsmødet, hvor der straks blev tegnet frivillige bidrag på 3.000 mark. Året efter blev der valgt en bestyrelse for Jernfondet med Julius Nielsen som formand, ligesom der blev fastlagt vedtægter for fondet, som blev lagt ind under Nordslesvigsk Vælgerforening. Det blev bestemt, at kun renterne af fondets midler, efter at det havde nået en størrelse på 60.000 mark, måtte anvendes. I 1904 rådede fondet over 12.400 mark, i 1905 over 26.000 mark, i 1906 over 31.700 mark og i 1914 over 70.000 mark.

I perioden 1909 til 1913 udgav Jernfondet hvert år en serie julemærker. 

Fondets midler var anbragt i danske statspapirer og undgik derved at blive værdiløse ved markens devaluering efter 1. Verdenskrig. Ved Vælgerforeningens opløsning efter Genforeningen blev en del af det betydelige beløb overdraget til det danske mindretal arbejde syd for den nye grænse.

I 1919 stillede Jernfondet sine midler til rådighed for "Hjælpekasse for Haandværkere, mindre Næringsdrivende og Husmænd", der oprettedes i forventning om en ny grænsedragning og med det formål at tiltrække og støtte dansksindede næringsdrivende til Nordslesvig.  

Litteratur:

Franz v. Jessen: Håndbog i det slesvigske spørgsmåls historie 1900-1937, s. 148.