I et hjørne af ministerpræsident Daniel Günthers (CDU)  kontor står et glasskab, som indeholder en håndbold, medaljer og andre genstande.

“Alle disse ting har en historie. Og denne her er jeg særligt stolt af”, siger Daniel Günther, mens han tager en rød æske ud af skabet, åbner den og viser kommandørkorset af Dannebrogordenen, som han modtog af dronning Margrethe under majestætens statsbesøg i Slesvig-Holsten i 2019.

Daniel Günther tager imod i det slesvig-holstenske statskancelli i Kiel forud for landdagsvalget den 8. maj, hvor valgprognoserne tegner godt for ham selv og hans eget parti CDU og for det dansk-frisiske mindretalsparti Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW). I forvejen er SSW repræsenteret i Forbundsdagen i Berlin med et mandat efter forbundsdagsvalget 26. september sidste år. Magasinet Grænsen har besøgt den slesvig-holstenske ministerpræsident for at få hans vurdering af dansk politiks indflydelse i Tyskland.

Hvilken betydning har dansk politik i Tyskland, især i Slesvig-Holsten?

“Den danske indflydelse politisk og kulturelt er meget positivt for Slesvig-Holsten. Både befolkning og politikere ser det danske som en berigelse. I dag kan man ikke længere forestille sig en slesvig-holstensk landdag uden SSW. Vi har et godt samarbejde, og selvom SSW er en del af oppositionen, forsøger vi at tage os af mindretallenes anliggender. Vi tager det meget alvorligt, at vores forfatning sikrer rettigheder for de tre mindretal, der er hjemmehørende i Slesvig-Holsten (danskerne, friserne og sinti-roma, red.). Og vi støtter selvfølgelig også danskundervisningen på vores skoler og det danske mindretals stærke skolesystem i Sydslesvig.”

“Ved forbundsdagsvalget i efteråret 2021 blev det tydeligt, at det danske mindretal nyder stor anseelse i den slesvig-holstenske befolkning. Mange mennesker så SSW’s kandidatur til Forbundsdagen som en ganske normal politisk beslutning. Og da Stefan Seidler så opnåede et mandat i Forbundsdagen, fik det positiv bevågenhed, ikke kun i Slesvig-Holsten, men i hele Tyskland. Jeg synes selv, det var skønt at blive spurgt til det, og avisoverskrifter som ‘Vikinger i Forbundsdagen’ har jeg opfattet som meget charmerende og respektfulde, også for os i Slesvig-Holsten.”

Du har tidligere sagt, at Danmark er Slesvig-Holstens vigtigste samarbejdspartner. Hvilken rolle spiller SSW for Slesvig-Holstens forhold til Danmark?

“SSW har en vigtig brobyggerfunktion i forholdet mellem Danmark og Slesvig-Holsten. I det hele taget er både det danske mindretal og det tyske mindretal vigtige brobyggere mellem vore lande. Lars Harms, formand for SSW’s landdagsgruppe, var eksempelvis med på min første udlandsrejse til Danmark, da jeg tiltrådte. Han har selvfølgelig gode kontakter i Danmark, og det hjælper os også som delstatsregering. Jeg hører også gerne hans vurdering af bestemte spørgsmål af udenrigspolitisk karakter. Men det er klart, at jeg ikke vil udnytte ham, der jo er oppositionspolitiker, i forhold til regeringens politik.”

På hvilke områder fungerer samarbejdet mellem Slesvig-Holsten og Danmark særligt godt, og hvor går det mindre godt?

“Jeg synes, at samarbejdet fungerer godt på alle områder. Naturligvis kan man fremadrettet altid se, om vi kan samarbejde endnu tættere enkelte steder. Men på områder som økonomi, kultur og højere læreanstalter har vi et meget tæt samarbejde, som beror på en tillidsfuld dialog med både den danske regering og Region Syddanmark. Det gælder også for det grænseoverskridende samarbejde om redningstjenesterne i grænselandet. Vi taler meget tit sammen med vores danske partnere, og vi havde sandsynligvis søgt samtalen meget oftere, hvis ikke corona i længere perioder havde umuliggjort mange ting. 100-året for grænsedragningen i 2020 havde vi også fejret på en helt anden måde, hvis ikke det havde været for corona.”

Netop grænselukningen i forbindelse med corona er blevet kritiseret af det danske mindretal og det tyske mindretal samt deres politiske partier, SSW og Slesvigsk Parti. Grænsekontrollen var vel ikke fremmende for samarbejdet?

“Da Danmark lukkede grænsen den 14. marts 2020 for at mindske risikoen for spredning af corona, fulgte Tyskland trop to dage senere. Det var en beslutning, der i første omgang affødte mismod. Men jeg tror, at det ville være forkert at se tilbage og sige, at man skulle have truffet andre beslutninger. Dengang befandt vi os i en helt ny situation, hvor mange beslutninger skulle træffes meget hurtigt. I begyndelsen blev grænserne alle steder lukket ret rigidt. Ved den tysk-polske grænse opstod der eksempelvis meget lange køer. Set i det lys har grænselukningerne fungeret forholdsvis godt hos os. I det videre forløb har den danske regering også i stadig højere grad haft fokus på, at der skulle være undtagelser, for eksempel for slesvig-holstenere og grænsependlere. Forholdene ved grænsen forbedredes måned for måned, og vi blev regelmæssigt og meget hurtigt informeret om udviklingen af den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod, selvom kompetencen i forhold til grænsen ligger hos forbundsregeringen i Berlin.”    

En anden tysk delstat, Nordrhein-Westfalen har delvist formaliseret samarbejdet med regeringen i nabolandet Holland. Eksempelvis har man haft en fælles grænseoverskridende task force under corona. I det dansk-tyske grænseland er det grænseoverskridende samarbejde formaliseret på regionalt plan i Region Sønderjylland-Schleswig og i en samarbejdserklæring mellem Slesvig-Holsten og Region Syddanmark. Findes der områder, hvor det ville være gavnligt med et mere formaliseret samarbejde mellem Slesvig-Holsten og den danske regering?

“I nogle tilfælde fungerer det godt med et mere formaliseret samarbejde. I andre tilfælde kan det dog være mere formålstjenligt, hvis man kan samarbejde uden for meget bureaukrati. Jeg tror, at Slesvig-Holstens samarbejde med Danmark fungerer så godt, at vi vil kunne løse alle de problemer, der måtte opstå. Vi har meget gode kontakter til den danske regering, hvor dørene står åbne til alle ministerier for faglige drøftelser. Det kan ikke gøres bedre, tror jeg.”

Du har tidligere udtalt, at samarbejdet mellem Slesvig-Holsten og Danmark også har stor betydning for det dansk-tyske forhold i almindelighed og for forholdet mellem den danske og tyske regering. Hvor ser du et potentiale for at udbygge Slesvig-Holstens rolle som bindeled i det dansk-tyske forhold?

“Når man ser på det dansk-tyske forhold, må man altid holde sig for øje, at vi i Tyskland har en anden forfatning end i de fleste andre europæiske lande. Vi er en forbundsrepublik, hvor de politiske ansvarsområder og opgaver er fordelt mellem delstaterne og forbundsregeringen. Det ved man godt i Danmark. Men vi i Slesvig-Holsten gør selvfølgelig også vores indflydelse gældende over for den tyske forbundsregering i Berlin. Da grænsen blev lukket fra tysk side i foråret 2020, ringede jeg til den daværende tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, og gjorde vores indflydelse gældende. Og omvendt henvender vi os også til den danske regering. Da forbundsregeringen og Slesvig-Holsten forøgede tilskuddet til forskningsinstituttet European Center for Minority Issues (ECMI) i Flensborg, kontaktede vi København med henblik på, at også Danmark skulle sætte sit tilskud op. Det var et vigtigt signal for det eneste forskningsinstitut, der støttes fra både dansk og tysk side.”

Slesvig-Holsten markedsfører sig som ‘Det ægte Norden’ i Tyskland. Hvordan hænger det sammen?

“Selvfølgelig er vi en del af Norden. Det ser man også på mentaliteten hos de mennesker, der lever her. Vi har ofte en mere afslappet tilgang til tingene, end man har det længere sydpå. Man ser det også både nord og syd for grænsen i befolkningernes tilgang til coronapolitikken. På begge sider af grænsen er der en høj vaccinationstilslutning. Både på dansk og slesvig-holstensk side kan dette forklares på plattysk: ‘Wat mutt, dat mutt’. (Hvad der skal ske, skal ske). To tredjedele af slesvig-holstenerne siger, at de har tiltro til deres delstatsregering. Det svarer jo næsten til danske forhold. Desuden er slesvig-holstenerne de lykkeligste i Tyskland. Danskerne er de lykkeligste i Europa, eller måske endda i hele verden. Også i den henseende passer vi godt sammen.”

Hvis du også er ministerpræsident efter landdagsvalget den 8. maj, har du da planer i forhold til Danmark? 

“Da mange udenlandsrejser måtte aflyses på grund af pandemien, vil jeg gerne besøge Danmark og statsminister Mette Frederiksen relativt hurtigt. Vi har en række temaer, som vi gerne vil drøfte. Det drejer sig blandt andet om digitalisering, samarbejde mellem universiteter i Lübeck og København, østersøpolitikken og energiområdet, herunder produktion af brint og energianvendelse. Det er vigtige temaer for både Danmark og Slesvig-Holsten.”

“Samtidig vil vi i Slesvig-Holsten fortsat støtte dansk kultur her i regionen. På den måde vedligeholder vi vores gode indbyrdes forhold til hinanden. Dronningens besøg i 2019 var en stor begivenhed, som for mig at se siger meget om forholdet mellem Danmark og Slesvig-Holsten. Da dronningen ankom med Kongeskibet Dannebrog, blev hun hilst velkommen af et hav af rød-hvide dannebrogsflag på Flensborg havn. Det var for mig et tydeligt tegn på, at det danske er en levende del af Slesvig-Holsten. Og det skal og vil det også blive ved med at være.”

Interviewet er oversat fra tysk.