Der er store forventninger til De danske årsmøder, der arrangeres af Sydslesvigsk Forening (SSF) og afholdes 10.-12. juli 2022 i hele Sydslesvig, for der er meget, der skal indhentes. Årsmøderne, der siden 1921 har markeret sammenholdet i det danske mindretal og dets tilknytning til Danmark og Norden, måtte nemlig aflyses på grund af coronapandemien i genforeningsåret 2020, der også var 100-året for mindretallets opståen. Og i 2021, som var 100-året for årsmødernes afholdelse, kunne man kun gennemføre mindre arrangementer uden de traditionelle store friluftsmøder og optog.

Mogens Rostgaard Nissen, der er arkiv- og forskningsleder ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig og forsker i det danske mindretals historie, vurderer, at årsmøderne i 2022 derfor vil blive noget helt særligt. 

“Det har haft enorm symbolsk betydning, at man ikke kunne holde årsmøderne i netop 2020. Og det blev så suppleret af en praktisk udfordring, da grænsen samme forår blev lukket, og mindretallet ikke længere kunne mødes med danskere. Fra rundspørger ved vi, at folk i mindretallet hungrer efter igen at kunne mødes rundt om i foreningerne, og alt tyder på, at årsmøderne bliver en stor fest, hvor vi igen kan være sammen”, siger Mogens Rostgaard Nissen.

Selvom årsmøderne stadig spiller en stor rolle for mindretallet i dag, ligger betydningen på et andet plan end tidligere, forklarer Mogens Rostgaard Nissen.

“I årene omkring folkeafstemningen i 1920 blev der i grænselandet pisket en national stemning op, hvor det ikke var nemt at være mindretal. I årsmødernes første mange leveår gjaldt det således særligt om at tegne et billede af et samlet, stærkt mindretal over for både den tyske flertalsbefolkning og Danmark, som man ønskede støtte fra. I dag er fokus dog ændret, så det mere drejer sig om et møde blandt venner fra mindretallet, Danmark og Norden, og i nyere tid også fra Tyskland”, siger Mogens Rostgaard Nissen.