På den danske højskole i Jaruplund nær Flensborg er 21 unge europæere med 12 forskellige nationaliteter i øjeblikket samlet til kurset Minority Changemaker Programme (MCP). Magasinet Grænsen har besøgt kurset, der efter to coronarelaterede aflysninger i 2020 og 2021 blev skudt i gang i slutningen af marts måned i år.

“Det er godt at være i gang. Vi har ventet længe på, at det kunne lade sig gøre”, siger 34-årige Iñigo Etxebeste fra San Sebastian, der denne torsdag eftermiddag i maj deltager i faget brætspilsudvikling.

På det tremåneder lange kursus kombineres traditionelle højskolefag med universitetsundervisning om Europas historie og mindretal for at give de unge en større bevidsthed om deres europæiske ophav. Det er Center for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet, der står for den akademiske og historiske del, mens højskolens lærere giver deltagerne et indblik i blandt andet kunst, filosofi og musik.

“Det har været rigtig godt indtil videre, og jeg er selv blevet klogere på, hvad det vil sige at komme fra et mindretal”, siger Iñigo Etxebeste og tilføjer:

“Jeg er basker, men har aldrig opfattet mig selv som værende fra et mindretal. Baskerlandet er jo en selvstyrende region i Spanien, og vi er ikke placeret uden for den stat, vi gerne vil tilhøre. Men kurset her har vist mig, at jeg som basker er en del af et mindretal i Spanien.”

Lyst til højskolelivet

Det var netop blandingen af højskolelivet og fokusset på Europas mindretal, som tiltrak Iñigo Etxebeste, der har en universitetsuddannelse i erhvervsøkonomi og har tilbragt de seneste år i blandt andet London, Ljubljana og Paris for at opleve, hvordan man lever i andre europæiske lande. Det var også højskolelivet, der vakte interessen hos 21-årige Nantke Toben, der er en del af det danske mindretal i Sydslesvig. I efteråret 2021 var hun på højskole i Danmark, men da opholdet var slut, havde hun lyst til mere.

“Jeg var slet ikke færdig med at gå på højskole, hvor fællesskab og sammenhold er så bærende elementer”, siger Nantke Toben, der har taget sig tid til et kort interview under faget civilsamfund, hvor deltagerne er ved at planlægge aktiviteter i forbindelse med deres deltagelse i Folkemødet Bornholm.

Fokus på mindretalsbaggrund

Som student fra Duborg-Skolen i Flensborg har Nantke Toben været en del af Grænseforeningens Elevambassadører, der er et korps af unge gymnasieelever fra de to danske mindretalsgymnasier i Sydslesvig og det tyske mindretalsgymnasium i Aabenraa, der går i dialog med danske gymnasieelever om det at vokse op i et mindretal. Herigennem blev hun mere bevidst om sin egen mindretalsidentitet, og på MCP er hendes bevidsthed om sin egen baggrund blot blevet øget.“Mine forældre er tyske og valgte at sende min søster og mig i dansk børnehave. Jeg har ingen dansk familie, men alligevel er jeg nu en del af det danske mindretal. Den valgfrihed er unik”, siger Nantke Toben og understreger, at hun er glad for, at det danske mindretal har så stærke identitetsskabende institutioner, som børnehaverne og skolerne.

Grænselandet som forbillede

At der er gode forhold i det dansk-tyske grænseland, kan 21-årige Louis Albert Becker nikke genkendende til. Han er fra Saint-Brieuc i Bretagne og er en del af det bretonske mindretal, der taler bretonsk, som er et keltisk sprog. Louis Albert Becker fortæller, at det er udfordrende at være en del af et mindretal i Frankrig. Eksempelvis anerkender den franske forfatning kun fransk som officielt sprog, og mindretal, der taler et andet sprog, bliver ifølge Louis Albert Becker derfor ofte opfattet som modstandere af den franske republik.

“Men det passer jo ikke. Jeg er republikaner og bor i Frankrig. Men mange mener, at for at være fransk må man kun tale fransk”, siger Louis Albert Becker, der studerer mindretalsstudier på kandidatniveau på universitetet i Rennes i det østlige Bretagne.

“Det er meget interessant at opleve, hvad man tænker om mindretal her i det dansk-tyske grænseland, og jeg håber, jeg kan tage nogle gode idéer med hjem til Bretagne, når jeg skal færdiggøre min uddannelse”, slutter han.

Ukrainske Liza: “Det er min egen beslutning at komme her

Krigen i Ukraine udgør et stort tema på kurset Minority Changemaker Programme (MCP), hvor også fire ukrainere deltager. En af dem er 26-årige Liza Kovolova, der rejste fra hovedstaden Kyiv, da hun følte, at byen igen var sikker

Ukrainske Liza Kovolova taler sagte, mens hun fortæller, hvor hendes familie befinder sig.

“Min far og bror er soldater i Ukraine. Min mor og mormor er flygtet til Cypern, og min tante og to søstre er hos min fætter i Holland”, siger Liza Kovolova.

“Og jeg er her”, tilføjer hun og smiler let.

26-årige Liza Kovolova, der har boet hele sit liv i Ukraines hovedstad, Kyiv, er en af fire ukrainske deltagere på højskolekurset Minority Changemaker Programme (MCP), der i øjeblikket finder sted på Jaruplund Højskole i det dansk-tyske grænseland. Hun tilmeldte sig kurset i efteråret 2021, men med Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 blev hendes hverdag forandret.

“Da krigen brød ud, var jeg på arbejde i Kyiv. Få dage efter blev min far og bror indkaldt til hæren, og jeg blev bekymret for min familie. Jeg forsøgte at få en hverdag til at hænge sammen og hjalp til, hvor jeg kunne, men det var meget stressende. Bragene fra de russiske missiler blev højere og højere, men på et tidspunkt begyndte det at vende. De russiske tropper forsvandt fra hovedstadsområdet, og jeg begyndte at føle, at det var okay, hvis jeg tog afsted. For nu var det min egen beslutning at forlade Ukraine, jeg var ikke blevet tvunget til at flygte”, fortæller Liza Kovolova.

Liza Kovolova kalder det for en utopisk virkelighed at befinde sig på Jaruplund Højskole, hvor krigen ikke er fysisk nærværende. Hun hjælper derfor stadigvæk til, hvor hun kan, og har blandt andet engageret sig i at hjælpe arbejdsløse ukrainske flygtninge i job i andre lande, hvilket hun kan gøre fra sin computer.

Hun er glad for de oplevelser, hun har fået på MCP-kurset indtil videre, og følger interesseret med i kursets akademiske forløb om Europas mindretal.

“Det er relevant viden for mig for med de mange ukrainere, der er flygtet på grund af krigen, vil der jo opstå ukrainske mindretal flere steder i verden. Det er en ny problemstilling, mange lande skal forholde sig til. Med den viden, jeg får her, kan jeg måske være til gavn et sted i fremtiden, hvis jeg selv ender med at flytte til et andet land”, siger Liza Kovolova, der håber, at hun kan rejse hjem til Ukraine, når MCP slutter den 24. juni.