Grænseforeningen har ikke til formål at samle penge til huse. Foreningen har derfor hensat 2,0 mio. kr. til udvikling og gennemførelse af to lange højskolekurser på Jaruplund Højskole i foråret 2019 og foråret 2020 for unge fra de mange nationale mindretal i Europa. Aktiviteten er en del af foreningens strategi, der er formuleret som tre ringe: en indre, der handler om det danske mindretal, en midtercirkel der handler om, hvad vi kan lære af vores grænseland og en ydre, der handler om aktiviteter med et europæisk perspektiv.

Flensborg har hidtil i kraft af bl.a. den positive grænselandsfortælling, ECMI og placeringen af den europæiske mindretalsorganisation FUENs sekretariat været det oplagte centrum for europæiske mindretal. Denne placering udfordres af et styrket central- og østeuropæisk fokus på mindretal, ikke mindst med Ungarn og de store ungarske mindretal som hovedaktører. Som eksempler på denne udvikling kan nævnes grænselandets svækkede position i FUENs ledelse, Danmarks og Tysklands beskedne bidrag til Minority Safepack (sammenlignet med Ungarn og Rumænien), diskussionen omkring Mindretallenes Hus og placeringen af Europeada 2020 i Kärnten.

Højskolekurserne har til formål at styrke Flensborg bys og det danske, tyske og frisiske mindretals argumentation for at fastholde grænselandet som europæisk mindretalscentrum. Endvidere er det vigtigt at fastholde fælles nordiske og tyske værdier i hele mindretalsdiskussionen.

Formålet vil vi realisere ved at vise vore værdier og ved at give talentfulde og ambitiøse unge med mindretalsbaggrund mulighed for i et højskolefællesskab at mødes, opleve, diskutere og udvikle dem med virkning ind i et fremtidigt samarbejdende Europa.

Afdøde generalkonsul Lorenz Rerup sagde i begyndelsen af 1990’erne: ”Det er en forpligtelse for en af de sønderjyske højskoler at kultivere/civilisere europæisk mindretalsungdoms nationalisme”. Denne forpligtelse vil vi i samarbejde med Jaruplund Højskole tage på os ud fra den erfaring, at en højskole i sin elevflok kan rumme både den individuelle og sproglig-kulturelle forskellighed og samtidig være ramme om en udviklende fælles dialog, som er præcis den kompetence, Europa har brug for.

Vi tilstræber ca. 30 deltagere på det første kursus og det dobbelte antal på kurset i 2020, som skal have et tydeligt indhold i forhold til markeringen af grænseflytningen/Genforeningen i 1920. Samtidig ønsker vi at udvide dette ved at samarbejde med Syddansk Universitet, således at deltagerne erhverver ECTS-points, som kan medregnes i deres studieforløb.

Vi forestiller os, at ca. halvdelen af undervisningen har konkret mindretalsrelevans (historie, identitet, mindretallenes fremtid i en globaliseret verden og lignende temaer) med indkaldelse af eksperter, som kan bidrage med vidende, perspektivrige og ikke mindst debatskabende indlæg. Det kan være fra læreanstalter, politikere, mindretalsorganisationer, EU m.fl.). Undervisningssproget og fællessproget vil være engelsk, samtidig med at de mange forskellige identiteter gives gode muligheder for at vise, hvem de er og dermed markere mangfoldigheden.