INTERVIEW Risum Skole i Nordfrisland er den eneste dansk-frisiske skole i Sydslesvig. Her gives der plads til både frisisk, dansk og tysk, forklarer konstitueret skoleleder Ute Jessen
Det frisiske mindretal, der er grænselandets tredje nationale mindretal, har ikke deres egne skoler i modsætning til det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland. Risum Skole/Risem Schölj i den nordfrisiske landsby Risum kommer dog tæt på at være en frisisk skole.
“Vi er en dansk-frisisk skole og faktisk den eneste af slagsen her i Nordfrisland og Sydslesvig. På vores skole er det frisiske sprog lige så vigtigt som dansk og tysk”, siger Ute Jessen, der er konstitueret skoleleder på Risum Skole og bl.a. underviser i frisisk sprog.
Konkret betyder det bl.a., at skolens 36 elever synger morgensang på frisisk, laver mad efter frisiske opskrifter og opfører teaterstykker på frisisk, som også de lokale landsbybeboere er velkomne til at overvære. Desuden foregår også en del af undervisningen, der går ud over sprogundervisningen, på frisisk.
“Og så er det også vigtigt for os, at eleverne i løbet af deres skolegang besøger en vestfrisisk skole i Friesland i Holland for at opleve, hvad det vil sige at være friser der. Friserne og det frisiske sprog er ikke kun begrænset til Nordfrisland, og det er vigtigt, at eleverne oplever det på egen hånd”, siger Ute Jessen, der selv har været elev på Risum Skole og har været ansat på skolen i 30 år.
Skolen giver frisisk bevidsthed
Begge Ute Jessens forældre talte frisisk, som var førstesproget i hendes barndomshjem. Sådan er virkeligheden dog ikke for hovedparten af skolens elever i dag, forklarer hun.
“Vi har færre og færre elever med frisisk baggrund, men der er endnu færre med dansk baggrund. Stort set ingen af vores elever taler dansk derhjemme. Det er tysk, og sådan er det også i frikvartererne, når børnene leger. Skolen spiller derfor en væsentlig rolle i forhold til at give eleverne en frisisk bevidsthed”, siger Ute Jessen.
Kamp for det frisiske sprog
Det er dog langtfra gnidningsfrit at være en dansk-frisisk skole, siger Ute Jessen og fremhæver, at forholdet til Dansk Skoleforening for Sydslesvig, der er det danske mindretals skolevæsen, som officielt driver skolen, historisk set har været udfordrende. Blandt andet har Risum Skole, der frem til 2003 bar navnet Risum Danske Skole, i mange år kæmpet for at få lov til at undervise flere timer i frisisk sprog.
“Min vurdering er, at det danske mindretal er sådan lidt bange for frisisk. De føler sig truet. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan, men jeg oplever det som, at man tror, at vi tager noget fra eleverne ved også at lære dem frisisk. Og det gør vi jo ikke. Vi gør alt for, at eleverne også lærer dansk, og faktisk får vi ofte ros for, hvor dygtige vores elever er til dansk, når de går videre til gymnasiet i Flensborg”, siger Ute Jessen.
I dag undervises eleverne i frisisk sprog i to undervisningstimer om ugen. Derudover har skolen fået tilknyttet en ressourceperson, der skal være med til at udvikle frisiskundervisningen på de danske skoler.
-
Direktør Lars Kofoed-Jensen: “Skoleforeningen har et godt samarbejde med friserne”
“Mindretal har af mange, især historiske, grunde en stor følsomhed for forskelsbehandling og føler sig hurtigt truet – men i Sydslesvig er vi heldigvis på vej væk fra de tider, takket være Sydslesvigsk Vælgerforenings arbejde og takket være delstaten Slesvig-Holstens overordnede politik, hvor mindretal ses som en berigelse.”
“Skoleforeningen ser naturligvis det frisiske sprog og den frisiske kultur som en berigelse – og det er også skrevet ind i alle vore læreplaner, sådan at alle i vores danske mindretalssystem lærer om friserne, og vi har i mange år samarbejdet med friserne i Friisk Foriining. Det fremgår f.eks. også af vores vedtægt, idet vi omtaler ‘de med os samarbejdende frisere.’”
“Den historiske frygt vil nok leve mange år endnu – men vi lever i dag et gensidigt berigende samarbejde – og tror på en fortsat, frivillig udvikling på området, der hos os især koncentreres omkring Risum, men også andre steder i Nordfrisland spiller frisisk en rolle på de danske skoler, f.eks. på Sild, som prinsesse Benedikte besøgte i maj.”
