Den danske historiker H.V. Clausen forudså i 1918, at det tyske mindretal ville forsvinde “som dug for solen”, når grænsen blev flyttet, og Sønderjylland var kommet til Danmark. Sådan er det som bekendt ikke gået, men udsagnet er baggrunden for titlen på Peter Thalers antologi “Like Snow in the Sun”. I forordet noterer Thaler videre, at hvor der er skrevet og udgivet meget om det danske mindretal i Sydslesvig, er det samme langt fra tilfældet med hensyn til det tyske mindretal i Sønderjylland. Med antologien vil han og forfatterne til bogens ti kapitler rette lidt op på denne ubalance. 

Som bogens titel antyder er antologien skrevet på engelsk, og den har to forskellige målgrupper; den første er forskere, studerende og øvrige læsere med særlig interesse i tysk og skandinavisk historie. Den anden målgruppe er læsere, der interesserer sig for nationale mindretal, grænseområder og kulturel diversitet. Antologien lever til fulde op til dette formål. Det er velgørende med et værk om det dansk-tyske grænseland – i dette tilfælde det tyske mindretal – som er skrevet til et publikum uden for regionen, og med et ønske om at øge kendskabet til områdets særegne sproglige, politiske og identitetsmæssige forhold. Omvendt må det også konstateres, at det alene er to-tre kapitler, der for alvor bringer ny viden frem. Hvis man i forvejen har stort kendskab til grænselandets historie, vil der ikke være så meget nyt at hente, fordi de fleste kapitler er oversigtsartikler, som er baseret på indholdet af eksisterende forskning. Det er også velgørende, at Thaler har fået udenlandske forfattere til at bidrage til antologien. Den amerikanske historiker Ryan J. Gesme foretager i kapitel 3 – “To Remain a Schleswiger. The construction of Communal Identities in the Era of the Great War” – en interessant analyse af skabelsen af regionale identiteter i Slesvig i årene før og under Første Verdenskrig, som er baseret på resultaterne fra hans egen afhandling om det samme emne. Anika Seemann er tilknyttet Max-Planck-Institut i München, og hun har skrevet kapitel 5 – “On War, Loyality, and Reconciliation. The German Minority during the Second World War and the Postwar Legal Reckoning” – som i vid udstrækning er baseret på den eksisterende forskningslitteratur om mindretallets ageren under krig og besættelse og behandlingen af mindretallet under det efterfølgende retsopgør. Ikke desto mindre er det et vigtigt kapitel, som er afgørende for forståelsen af det tyske mindretals udvikling gennem hele efterkrigstiden.

Den britiske sprogforsker Michael Byram har i kapitel 7 – “Learning to Belong. School, Language, and Identity in North Schleswig in the 1980s” – skrevet en fin lille artikel, som er baseret på hans egen undersøgelse fra begyndelsen af 1980’erne, hvor han interviewede 29 afslutningselever fra den tyske skole i Tinglev om sprog og identitet. Byram demonstrerer her, at langt hovedparten af eleverne talte sønderjysk hjemme og sammen med kammeraterne, mens højtysk blev benyttet i skolen og enkelte andre sammenhænge. Rigsdansk blev stort set alene talt i forbindelse med danskundervisningen. Endelig har Ruairidh Tarvet fra universitetet i Edinburgh i kapitel 9 bidraget med artiklen “Between Openness and Authenticity. The Current State of Linguistic Identity in the German Minority in North Schleswig” om forholdet mellem sprog og identitet i dag. Resultaterne er baseret på hans afhandling fra 2021, som igen bygger på en spørgeskema-undersøgelse. Tarvet har fokuseret på sproget og sprogets betydning for mindretalsidentiteten. Det er en interessant pointe i artiklen, at yngre mindretalsmedlemmer i stigende grad benytter rigsdansk, delvist på bekostning af sønderjysk. Ellers er der kort sagt en række genkendelige tendenser i sammenhængen mellem sprog og identitet, som minder rigtig meget om udviklingen inden for det danske mindretal i Sydslesvig.

Hans Schultz Hansens artikel “A community Takes Shape” om perioden fra 1840 til 1914 og Henrik Becker-Christensens artikel “Not a State of Their Own” om mellemkrigstiden er begge glimrende oversigtsartikler, som er bygget på deres respektive afhandlinger fra henholdsvis 2005 og 1990. Derfor er der ikke så meget nyt at hente for kendere af den ældre del af mindretalshistorien. Den tidligere leder af mindretallets arkiv og museum, Frank Lubowitz, har i artiklen “Reconstruction – Construction – Equality” beskrevet udviklingen i de første årtier efter krigen. Artiklen udmærker sig bl.a. ved, at Lubowitz har stort internt kendskab til det politiske lederskab inden for mindretallet.

Jørgen Kühls artikel “Minority in Transition. The German Community in Denmark 1995-2020” giver en god, kort indføring i mindretallets nyeste politiske-, sproglige- og identitetsmæssige udvikling, hvor han samtidig præsenterer nye resultater. Kühl har valgt at tage afsæt i forskellige begivenheder til at illustrere den forandring, som har fundet sted gennem de seneste 25 år. Artiklen viser samtidig, at der er mange interessante aspekter inden for den nyeste historie, som forhåbentlig bliver undersøgt nærmere i årene fremover. 

Antologien er en god indføring til det tyske mindretals historie gennem næsten 200 år. Den kan forhåbentlig være med til at øge interessen for det dansk-tyske grænselands særegne historie blandt en kreds af udenlandske forskere og studerende, der beskæftiger sig med dansk-tysk historie eller med spørgsmål om mindretal, sprog og identitet.

‘Like Snow in the Sun? The German minority in Denmark in Historical Perspective’. Redigeret af Thaler, Peter. 221 sider, 102,95 euro. De Greuyter Oldenbourg 2022.