Det er valgår for grænselandets mindretal. 

Mens det danske mindretal i Sydslesvig er i fuld gang med valgkampen forud for valget til den tyske forbundsdag den 23. februar, har det tyske mindretal i Sønderjylland mere ro til at forberede sig på kommunalvalget den 18. november. 

Som formand for det tyske mindretals ungdomsparti, Junge Spitzen, ser Wencke Andresen frem til de to valg med både glæde og bekymring. 

”Jeg er megaspændt på kommunalvalget. I Junge Spitzen stiller vi med tre skarpe kandidater, og vi håber på at kunne få en masse af landsdelens unge i tale”, siger hun. 

”Jeg er mere nervøs for, hvilket resultat det tyske valg vil give. SSW (det danske mindretals parti, red.) skal nok klare sig godt, men jeg frygter, at AfD vil få mange stemmer, og det kan give endnu mere uro”, tilføjer hun. 

Wencke Andresen orienterer sig dagligt i de store tyske medier og håber mest af alt på et demokratisk valg i Tyskland. 

”Jeg har en fætter i Niedersachsen på samme alder som mig. Han har fortalt, at flere af hans venner stemte på AfD til Europavalget i 2024, fordi de havde set nogle sjove videoer på TikTok. Jeg håber, de er kommet på bedre tanker nu, for AfD er et antidemokratisk og fremmedfjendsk parti, der grundlæggende ønsker at opløse det nuværende Tyskland. Det er der ikke meget sjov over”, siger hun. 

En bestyrelse i balance

Wencke Andresen er 19 år gammel og går i 3.g på Deutsches Gymnasium für Nordschleswig i Aabenraa. Siden marts 2024 har hun været formand for Junge Spitzen, og den første periode, der snart er et år, beskriver hun som en genopbygningsfase. 

”Min forgænger, Katharina Kley, var formand i tre år, og det er lang tid i et ungdomsparti. Derfor har det været vigtigt at bruge tid på at skabe en ny stærk bestyrelse. Vi har både holdt nogle gode fester og arrangeret en debatworkshop, hvor vi skulle øve os i at argumentere for vores politiske holdninger”, siger Wencke Andresen, der selv blev en del af bestyrelsen et år før, at hun blev valgt som formand. 

”Den tidligere bestyrelse fik lidt kritik for kun at bestå af piger, så det har vi forsøgt at finde en bedre balance i nu her. Men det er jo også sådan, det er at være ungdomsparti i et mindretal, hvor vi alle samles på ét gymnasium. Det har ofte været formandens vennekreds, der har udgjort bestyrelsen, og det er ikke mange år siden, at der var flest drenge”, forklarer Wencke Andresen. 

Tilflyttere skal forstå mindretallet

Wencke Andresen bor med sine forældre på farens familiegård ved landsbyen Nolde, et stenkast fra den dansk-tyske grænse. Mens faren har dybe rødder i det tyske mindretal, kommer moren fra Østfrisland i Niedersachsen. 

”Min far har lært mig, at det er vigtigt at engagere sig i foreningslivet, så vores mindretal kan overleve. Han har selv repræsenteret Junge Spitzens moderparti, Slesvigsk Parti, i byrådet i Aabenraa Kommune i 16 år, været aktiv i håndboldforeninger og er i dag en del af bestyrelsen for gymnasiet, hvor jeg selv går”, siger hun.

”Det betyder, at det føles helt naturligt for mig at være frivillig i Junge Spitzen og på den måde bidrage til, at vi værner om det tyske mindretal”, siger hun. 

Et af de emner, der er blevet diskuteret hen over spisebordet i familiehjemmet, er, hvad Wencke Andresen kalder for ’tilflytterdebatten’. Siden coronapandemien er der kommet flere tyske tilflyttere til Sønderjylland, og mange af dem vil gerne sende deres børn i det tyske mindretals institutioner. 

”Vælger man mindretallets skoler til, vælger man også mindretallet til. Det er derfor vigtigt at fortælle tilflytterne, at de skal integrere sig i mindretallet, hvor frivillighed og foreningsliv spiller en stor rolle. Og det er langt fra alle, der forstår det. Mange vælger mindretallets skoler, fordi det er nemt, når de allerede taler tysk i forvejen. Men vores skoler er ikke som i Tyskland, for vi er ikke tyskere, der er født og opvokset i Tyskland”, siger hun.

”Vi er nordslesvigere, jeg er nordslesviger. Og det betyder for mig, at vi er en god blanding af både dansk og tysk. Vi har en fod i begge lejre, og det skal vi være bedre til at forklare tilflytterne”, tilføjer Wencke Andresen. 

Klar på genvalg

Til sommer bliver Wencke Andresen student, og det rejser så spørgsmålet, om hun vil fortsætte som Junge Spitzen-formand, når foreningen til marts holder generalforsamling.

”Jeg vil meget gerne fortsætte et år mere som formand”, siger hun med et smil.

”Kommunalvalget i november er en stor opgave, og det mener jeg ikke, at man kan byde en ny formand. Jeg håber at kunne finde min efterfølger snart og så invitere vedkommende med i bestyrelsesarbejdet. Det var min egen indgang til formandsposten, og det var en rigtig god indgang, synes jeg”, siger Wencke Andresen.

Efter studentereksaminerne planlægger hun at holde et sabbatår, hvor hun skal arbejde og tjene penge. Hun ønsker også at rejse. 

”Jeg kunne godt tænke mig at tage på interrailtur ned gennem Europa. Men jeg tænker ikke, at det bliver længere end en måned, så det ikke kommer til at clashe med min rolle som formand”, siger hun.

En fremtid i Aarhus

Wencke Andresen stiller ikke selv op til kommunalvalget i november. Efter sit sabbatår vil hun nemlig gerne studere, muligvis psykologi på Aarhus Universitet, og det flugter ikke med en rolle som byrådsmedlem i Aabenraa Kommune. 

”Jeg har tænkt over det længe, og jeg har ikke lyst til at stille op og så håbe på, at jeg ikke bliver valgt ind. Det svarer til at se en fodboldkamp og håbe på, at ens hold taber. Det giver ikke mening. Jeg vil hellere føre valgkamp uden det stresselement i baghovedet. Heldigvis har vi tre supergode kandidater, og det glæder mig virkelig, at de har lyst til at stille op”, siger hun.

”Jeg håber, at Junge Spitzen kan være med til at skabe et godt valgresultat for Slesvigsk Parti. Målet er samlet set at få 10.000 stemmer i de fire sønderjyske kommuner”, slutter hun.