Det er lørdag, det er en kølig, overskyet forårsdag, og det er en vigtig dag for Husum Cricket. Den sydslesvigske klub med hjemmebane på Mikkelborg Kunst og Cricket Center spiller på udebane sin første kamp i den bedste danske række i otte år efter at være rykket op i efteråret.

Ishøjs hjemmebane og Husums hjemmebane har en ting til fælles: Der er både kunst og cricket begge steder.

Kunstmuseet Arken ligger i kort afstand fra Ishøjs hjemmebane i Ishøj Idrætscenter i Vejledalen. Men alligevel. Lugten af friture fra cafeteriet og sure fodboldstøvler hænger i hallen i Ishøj, så det er til at forstå, at både hjemmeholdet og modstanderne både før, under og efter kampen vælger at opholde sig i det lille klubhus og det endnu mindre overdækkede område ved siden af cricketbanen.

Der lyder høj musik fra opvisningsbanen på den anden side af hækken, hvor der er 3. divisionskamp i fodbold, og kunstmuseet Arken og idrætscentret ved Ishøj er adskilt af Køge Bugt-motorvejen, hvorfra den bølgende summen fra trafikken konstant afbrydes af udrykningskøretøjer.

Det er alligevel noget af en kontrast til det smukke område i den skønne natur ved Hatstedt i det nordvestlige Slesvig, hvor Mikkelberg rummer både kunst og cricket uden at de to aktiviteter er skåret igennem af en motorvej.

Og omgivelserne er ikke helt ligegyldige. Det er ikke som fodbold eller håndbold, hvor man spiller to gange en halv time eller to gange tre kvarter, går i bad og kører hjem igen. En cricketkamps forløb er der ikke sat tid på. Man spiller ti gærder eller 50 overs – det er at en spiller kaster seks bolde mod gærdet. Og det vil typisk tage cirka to gange tre en halv time. Så det er lang tid, man er i de omgivelser, hvor man spiller.

Til udekampene på Mikkelberg kan modstanderne overnatte og få en god Tysklandstur ud af det. Husum-spilerne har bare lang vej hjem, selv om de tit vælger en overnatning og spiller både lørdag og søndag, når det er på Sjælland.

Mens Husum-spillerne har dansk- og tyskklingende navne, har modstanderne i eliterækken oftest navne, der røber en familiebaggrund med rødder i Indien, Pakistan, Sri Lanka eller Bangladesh.

Husum Cricket Club blev startet af Henry Buhl, der kom til Sydslesvig som pædagog i fritidsklubben og først startede et håndboldhold, for blot at se de tyske klubber snuppe de bedste spillere. Der var ikke rigtig nogen konkurrence i cricket, så da han i 1967 i stedet startede et crickethold, blev det til en kæmpe succes og et hold, der nu er vendt tilbage i den bedste danske række, efter at have været udenfor det gode selskab siden 2015.

Far og søn på holdet

Et par af de garvede veteraner, som har spiller mange kampe i eliterækken før nedrykningen i 2015, støtter nu op om et kuld nye talenter. Der er endda en far og en søn, som spiller sammen på holdet. Husum-legenden Hauke Müller, 58, spiller nu på tredje sæson sammen med sin søn Casper.

Hjemmeholdet fra Ishøj er en lidt yngre klub. Den er først stiftet i 1974 af den nuværende formand Asmat Ullah. Han kom til Danmark fra Pakistan i 1972 og ville gerne spille cricket, som han gjorde derhjemme. Så han samlede nogle flere unge mænd fra Pakistan, og de begyndte at spille. På en tur med S-toget mellem København og Ellebjerg Station så han en dag nogle mennesker i hvidt tøj på en cricketbane. Han stod af toget for at finde ud af, hvem det var, og de inviterede ham til at spille med. Han begyndte at træne med Frem i Valby, men valgte at bygge et hold og en klub op i Ishøj.

I begyndelsen blev cricketspillerne i Ishøj afbrudt, hvis der kom et fodboldhold, som skulle bruge banen, men efter at have lært nogle danske cricketspillere at kende, fik Asmat Ullah kontakt til Dansk Cricket Union, og det blev til ordnede forhold og turneringscricket.

Holdet klarede sig godt, men kunne ikke få lov at spille i de bedste rækker, som var forbeholdt danske statsborgere. Det samme problem løb Husum Cricket ind i, for deres spillere er ganske vist dansksindede og har gået i dansk skole, men de er tyske statsborgere.

De to klubber har fået løst det problem på hver sin måde. Det lykkedes Henry Buhl at få dispensation for Husum-spillere, så holdet kan spille med i toppen af dansk cricket, og endda spille på det danske landshold, selv om de er tyske statsborgere. For Ishøjs vedkommende er problemet blevet løst ved, at spillerne efterhånden er blevet danske statsborgere, og den nye generation er danske og født her i landet, men med pakistanske rødder.

Husum begyndte med at have hjemmebane på idrætspladsen bag Husum Danske Skole. Senere hen fik Henry Buhl Mikkelberg Kunst og Cricketcenter med den nuværende flotte hjemmebane op at stå.

Gode fællesskaber

Der opstår også gode fællesskaber mellem spillerne fra de forskellige klubber, og i dette tilfælde også mellem spillere fra de forskellige mindretal. Mens Ishøj er ved gærdet, møder Jörg Krüger en bekendt, som er ude at se lidt af kampen. Det er en tidligere cric-

ketspiller, som har været på eliteholdene i adskillige klubber i hovedstadsområdet. Ham mødte nogle af Husum-spillerne engang, de skulle til Depeche Mode i koncert i København.

Da de prajede en taxa, var det den pakistanskfødte spiller, som de havde mødt over gærdet i indbyrdes kampe, der sad ved rattet. Det blev en taxatur, de stadig taler om. Jörg Krügers bekendte fortæller, at det var som taxachauffør og i den slags jobs, de pakistanere, der kom til Danmark i 1970’erne, ernærede sig. De danske spillere med pakistanske aner, der er på cricketbanen i dag, er født her, behersker sproget og klarer bedre end forældregenerationen på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.

Mindretalstilknytningen kan også ses på spillerdragterne. Mens Husum spiller i dannebrogsrøde Hummeldragter, er Ishøjspillernes dragter i den grønne farve fra det Pakistanske flag. Kampen mellem Husum og Ishøj er en kamp mellem et autoktont dansk mindretal fra det nordlige Tyskland og et alloktont pakistansk mindretal fra den danske vestegn.

Et autoktont mindretal er et mindretal, som oprindelig hører hjemme i og har tilknytning til et område, i dette tilfælde Sydslesvig. Et alloktont mindretal er et mindretal, som er indvandret til et andet område, i dette tilfælde Danmark.

Mens Husum-spillerne taler lidt blandet dansk og tysk sammen, taler Ishøjspillerne dansk til hinanden, medmindre der skal råbes en besked fra sidelinjen ind på banen. Så bliver der lige slået over i urdu.

Da Ishøj havde 288 point ved 45 overs, tog Hauke Müller det 10. gærde. Nu var det op til Husum at lave flere point, mens de forsvarede deres gærder.

Hauke Müller er noget af en legende i dansk cricket. Han har spillet hele karrieren, og den er lang, for Husum, selv om han har fået tilbud fra større klubber i Danmark. Og han har sagt nej tak til at spille på to landshold, det danske og det tyske. Det skal siges, at hverken Danmark eller Tyskland er store cricketlande, som spiller med blandt de bedste.

Når Hauke Müller ikke spiller cricket, eller dyrker andre idrætsgrene, er han med til at skabe rammerne for, at medlemmerne af det danske mindretal kan dyrke idræt og andre aktiviteter i et dansk miljø. Han arbejder som økonomichef i Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU). Han begyndte som syvårig og har spillet cricket i 51 år.

“Jeg gik på Husum Danske Skole og kom også i fritidshjemmet. Der var Henry Buhl leder, så han fik mig til at begyndte med cricket”, fortæller Hauke Müller.

Familiesport

Cricket er ligesom blevet en familiesport i familien Müller. Udover sønnen Casper spiller også Haukes bror, Gerrit, på holdet. Der var også tre Müller-spillere på Husums hold i 1990’erne, men den tredje bror, Dennis, blev skadet og måtte lægge battet på hylden.

“Normalt tager vi en dobbelttur til Sjælland, hvor vi spiller lørdag og søndag. Jeg holder altid fri om mandagen. De andre er jo 30-40 år yngre end mig”, siger han.

Turene til Sjælland og resten af Danmark ville han nu aldrig undvære.

“Vi tilhører det danske mindretal. Vi vil fremme det danske. Og hvis vi kørte til Hamborg, ville niveauet i øvrigt ikke være så højt. Det danske betyder meget. 90 procent af os har gået i dansk skole. nogle læser i Danmark og kommer tilbage”, siger Hauke Müller, som selv har læst økonomi i Sønderborg, så han kunne blive boende og dyrke sin idræt i studieårene.

“De fleste af os er vokset op i to kulturer. Vi er flagskibet for at vise, hvad det egentlig vil sige at være en dansk forening. Danske fodboldhold og håndboldhold spiller jo i tyske turneringer. Vi kender selvfølgelig både dansk og tysk. Men vi drikker Carlsberg og Tuborg, når vi er på tur og skal have en øl”, siger han.

Haukes søn Casper begyndte også at spille cricket i en ung alder.

“Jeg er vokset op med det og har spillet det siden første klasse. Min træner er den nuværende holdkammerat og formand for klubben Jörg Krüger. Udover cricket spiller jeg også fodbold i TSV Hatstedt”, fortæller Casper Müller.

Som sin far er han også beskæftiget i en af det danske mindretals institutioner.

“Jeg arbejder i Husum danske Fritidshjem, hvor jeg er under uddannelse som pædagog. Cricket er min sport nummer et. Også fordi det er knyttet til det danske mindretal, som jeg er glad for at være en del af”, siger Kasper Müller.

Allerede mens vi taler, umiddelbart efter at Husumspillerne er gået til gærdet, taber de det første gærde, og Ishøj viser sig at være for en stor en mundfuld for oprykkerne. Holdet fra det alloktone mindretal på Vestegnen de holder Husumnede på 155 point, og det 18-årige Ishøj-talent, Azim Khan, blev  player of the match. Siden har Husum dog vundet den første hjemmekamp efter oprykningen over Albertslund.