Det danske mindretals politiske talerør, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), kan i år fejre sit 75-årsjubilæum. I den forbindelse bringer magasinet Grænsen et redigeret og forkortet uddrag fra den nye bogudgivelse ‘SSW 1948-2023. Det danske mindretals politiske historie i Slesvig-Holsten‘.
Det danske mindretal og siden grundlæggelsen i 1948 dets og de nationale friseres parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), ønskede i mange år at få løsrevet Sydslesvig fra Holsten og at få fjernet de mange tyske flygtninge og fordrevne, der ved krigens afslutning og i de følgende år ankom til regionen østfra. Målet var en genforening med Danmark; men dette politiske hovedmål måtte ikke formuleres i partiprogrammet.
(…)
SSW har som sådan aldrig begrænset sin politik til mindretalspolitiske emner. Selv om mindretalsinteresser altid har stået centralt, har SSW kontinuerligt lagt vægt på alle de tiltag, som kunne udvikle regionen. SSW har altid både været mindretals- og regionalparti, fordi det udgår fra Sydslesvig, og mindretallene er fuldgyldige i borgere i samfundet. Disse to hovedstrømninger kendetegner SSW’s politik frem til i dag – såvel på kommunalt plan som i landdagen og i årene 2012-2017 som regeringsparti samt siden 2021 i Forbundsdagen. Der skulle dog gå mange år, førend SSW og det danske mindretal blev endegyldigt anerkendt som fuldgyldige parthavere og medspillere i Slesvig-Holsten.
Forsoning
Frem til København-Bonn-erklæringernes fremsættelse den 29. marts 1955 fandtes der en overordnet dansk-tysk frontstilling, hvor SSW som mindretalsparti ikke blev accepteret alle vegne, men var udset for chikaner og marginalisering. I årtierne efter 1955 blev mindretallet og dets parti i stigende grad anerkendt og set som del af Slesvig-Holsten.
Det skete ikke uden konflikter og tilbageslag, endog heftige opgør; men samlet set var der tale om en inkluderende udvikling med gensidig anerkendelse, skønt mindretallet fortsat levede inden for egne organisationer og institutioner. På sin vis udgjorde mindretallet et dansk parallelsamfund i Slesvig-Holsten.
Fra begyndelsen af 1970’erne blev mindretallets tilbud, foreninger, børnehaver og skoler i stadig højere grad benyttet af andre end de hjemmehørende i mindretallet, hvilket igen fremmede interaktionen mellem dansk og tysk og dermed integrationen i det demokratiske Vesttyskland. Det var dog ikke så meget mindretallet, der blev en del af flertallet, som omvendt flertallet, der tilnærmede sig mindretallet og begyndte at gøre brug af dets mange forskellige tilbud, herunder det politiske. Den fredelige sameksistens fandt således især sted inden for mindretallets egne rammer. Det var her, at udviklingen gik fra udgrænsning til medborgerskab. Det betød, at SSW siden 1980’erne kunne tiltrække et betydeligt antal sympatistemmer og i perioder også protestvælgere, hvilket styrkede mindretallets mulighed for politisk interessevaretagelse.
(…)
Største krise siden 1955
Alligevel måtte det danske mindretal så sent som i 2013, efter at SSW for første gang var indgået i landsregeringen i Slesvig-Holsten med SPD og De Grønne, sande, at der findes politiske aktører med tilknytning til det konservative parti CDU, som ikke uden forbehold ville anerkende mindretallet og dets rettigheder – hverken SSW’s historisk begrundede særstatus med undtagelse fra spærregrænsen på 5 procent ved landdagsvalg eller i et febrilsk argument ved delstatens forfatningsdomstol selve mindretallets eksistens. I CDU og FDP fandtes der fortsat stærke strømninger, som åbent betvivlede oprigtigheden i de danske skoleelevers tilhørsforhold til det danske mindretal. Dette spillede en afgørende rolle, da CDU/FDP-delstatsregeringen i 2010 besluttede at gennemføre ensidige og asymmetriske besparelser i tilskuddet til de danske mindretalsskoler. Dette udløste den største krise i det dansk-tyske mindretalsforhold siden 1955 – den lovpriste mindretalsmodel befandt sig pludselig i en alvorlig krise, hvor Danmark og forbundsregeringen i Berlin tog affære for at mindske delstatsregeringens skadevirkninger.
(…)
“Med regeringssamarbejdet var SSW for alvor blevet integreret i det politiske landskab. SSW tog aktivt medansvar for hele delstaten. Derfor var det næppe noget tilfælde, at Anke Spoorendonk blev minister for porteføljerne justits, kultur og europæisk samarbejde. Hun var garvet og erfaren politiker og havde siddet i landdagen siden 1996”, skriver Martin Klatt og Jørgen Kühl i den nye bog om SSW’s historie.
Ledende medlemmer af CDU’s ungdomsorganisation Junge Union anlagde omgående sag ved delstatens forfatningsdomstol for at få underkendt SSW’s undtagelse fra 5 procent-spærregrænsen ved landdagsvalg. Selv om forfatningsdomstolen den 13. september 2013 afviste søgsmålet, og i denne forbindelse stadfæstede, at det danske mindretal vitterligt findes, fastholdt Junge Union ufortøvet sin målsætning. Først da tog CDU åbent afstand fra de unge konservatives aktioner. Siden vendte CDU tilbage til en mindretalsvenlig kurs, som blev videreført og styrket under ministerpræsident Daniel Günthers ledelse siden 2017.
Kompromisernes kunst
Som regeringsparti i årene 2012-2017 bevægede SSW sig ud på et ukendt terræn. Det måtte hurtigt sande, at der i en koalitionsregering måtte indgås kompromisser. Selv om trekløverregeringen, der også blev betegnet som kystkoalitionen, hurtigt genindførte ligestillingen på skoletilskudsområdet med virkning fra 2013, blev der allerede samme år fundet en nyordning med hensyn til beregningen af elevtilskuddet for de private skoler, herunder de danske mindretalsskoler, med virkning fra og med 2014. Det resulterede i en ligestilling med forbehold, fordi pensionsudgifterne, som indgår i udgifterne pr. elev i offentlige skoler, for de private skolers vedkommende blev erstattet med et socialforsikringsbeløb. Tilskuddet til de danske elever blev således reelt mindsket, fordi omlægningen var et brud med en beregningspraksis, som havde været brugt uafbrudt siden efterkrigstiden. Til gengæld blev der fundet en ordning for tilskud til elevtransport, og det blev ved en overgangsordning sikret, at det samlede tilskud til Dansk Skoleforening for Sydslesvig ikke blev reduceret. Hensynet til den helhedsøkonomiske situation i Slesvig-Holsten spillede en væsentlig rolle for SSW i denne sammenhæng. På den anden side lykkedes det for SSW at få bevilget øgede tilskud til det danske og frisiske kulturelle arbejde. Trekløverregeringen satte desuden mindretals- og regionalsprogpolitik på sin dagsorden, hvor ministerpræsidentens mindretalskommitterede i sensommeren 2013 iværksatte en udredningsproces. Det førte til allehånde tiltag på mindretalsområdet med en Handlingsplan Sprogpolitik i 2015 (som siden blev opdateret i 2020), en opdatering af Frisiskloven fra 2004, en tilføjelse til den slesvig-holstenske forvaltningslov, som gjorde dansk til anvendeligt forvaltningssprog i Sydslesvig (og siden også Kiel) og frisisk i Nordfrisland og på Helgoland, samt forankringen af mindretalssprog i landets børnehavelov. I 2016 blev mindretalsbeskyttelsen tillige forankret i de kommunale vedtægter for kredse og kommuner. Det var en stribe mindretalspolitiske mærkesager, som takket være SSW’s regeringsdeltagelse blev forankret i lovgivningen.
(…)
SSW som tyske repræsentanter
I forhold til Danmark fik SSW også fået en anden status. SSW agerede 2012-2017 som slesvig-holstensk regeringsparti. Når Anke Spoorendonk (minister for justits, kultur og europæisk samarbejde, red.) deltog i politiske og ceremonielle møder i Danmark og med danske politikere, skete det som Slesvig-Holstens officielle repræsentant. Det betød igen, at SSW i nogle sammenhæng måtte gøre sig til talerør for andre politiske interesser end Danmarks. Samtidig lettede SSW’s deltagelse i regeringen kontakten hen over grænsen, der blev så god som ingensinde tidligere. Det fortsatte under efterfølgerregeringen uden SSW-deltagelse. Ministerpræsident Torsten Albig (SPD) var sig bevidst om SSW’s evner og funktion som kontaktskaber og brobygger til gavn for Slesvig-Holsten. Netop derfor blev han ofte ledsaget af Anke Spoorendonk i forbindelse med officielle dansk-slesvig-holstenske møder i København eller for at mindes 150-året for den dansk-tyske krig i 1864. Albig var i første del af sin regeringsperiode meget populær i Slesvig-Holsten, men det vendte op til landdagsvalget i 2017. I stedet markerede CDU’s unge spidskandidat Daniel Günther sig som et reelt alternativ. Trekløverregeringen tabte flertallet, og Günther kunne efter valget danne regering med De Grønne og FDP.
Prisen for regeringssamarbejdet
Selv om SSW fik sat en række eftertrykkelige aftryk på slesvig-holstensk politik, og Anke Spoorendonk som minister klarede skærene og gjorde en positiv forskel, viste det sig, at regeringssansvar ikke altid er en fordel for vælgeropbakningen. Ved landdagsvalget 2017 gik SSW markant tilbage fra 61.000 til 49.000 stemmer, men holdt dog knap og nap de tre mandater. SSW måtte nydefinere sin rolle i oppositionen. Kredsdagsvalget i 2018 gav endnu et nederlag: Det samlede stemmetal faldt fra knap 31.000 til 26.000. Da SSW kun opstiller til kommunalvalg i Sydslesvig, Kiel og på Helgoland, er stemmetallene ved kommunalvalg altid lavere end ved landdagsvalg, hvor SSW siden 2000 er på stemmesedlen med partilisten i hele Slesvig-Holsten.
Det lykkedes for partiet at vende kurven. I 2020 besluttede SSW at opstille til forbundsdagsvalget for første gang siden 1961. Det gav medvind, stor mediebevågenhed og nyt sammenhold. SSW opnåede ved valget i 2021 55.330 stemmer – og Stefan Seidler blev valgt som forbundsdagsmedlem. Der var stadig 6.000 stemmer op til 2012-landdagsvalgresultatet, men tendensen var positiv. Forbundsdagsvalget udløste en omfattende mediedækning i den tyske offentlighed, som gjorde SSW kendt i store dele af Tyskland. Det gavnede valgmulighederne i Slesvig-Holsten. I 2021 fulgte et generationsskifte i partiet, hvor Flemming Meyer blev afløst af Christian Dirschauer.
(…)
SSW har forandret sig siden grundlæggelsen i takt med, at forholdet mellem flertal og mindretal er blevet afspændt, alt imens den europæiske integration spiller en stadig større rolle. Mens SSW ved grundlæggelsen satsede på løsrivelse af Sydslesvig fra Holsten, er det blevet en stærk fortaler for slesvig-holstenske interesser i Tyskland, alt imens der er blevet en aktiv fortaler for grænseoverskridende samarbejde med Danmark. Partiet agerer i 2023 på alle politiske niveauer fra små kommuner i Sydslesvig over kredsdage og byråd i Flensborg og Kiel og over den slesvig-holstenske landdag til Forbundsdagen i Berlin. SSW varetager interesser på europæisk plan via EFA. Det agerer i langt flere sammenhæng end tidligere i de 75 år. Det har kunnet fastholde og tiltrække nye vælgere. Det har kunnet påvirke debatten og få gennemført sin politik ikke mindst til gavn for mindretallene, så Slesvig-Holstens mindretalsmodel i dag omfatter en række elementer, der skyldes SSW-initiativer inden for de seneste 10 år. Intet tyder på, at SSW vil miste sin betydning som mindretals- og regionalpolitisk aktør inden for en overskuelig fremtid. Så der er grund til at antage, at SSW også vil kunne fejre sit 100-års jubilæum i 2048.
