I år er 100-året for opførelsen af Sikringsstilling Nord, der blev anlagt tværs henover Sønderjylland 1916 til 1918. Forsvarsværket, der skulle sikre det tyske kejserrige, forsvandt i glemslens tåger. Nu forsøger engagerede frivillige at trække det frem.
Det er almindeligt kendt, at Danmark forholdt sig neutralt under Første Verdenskrig. Hvad de færreste nok ved er, at tyskerne var så bange for et dansk-britisk angreb fra nord, at de byggede et omfattende forsvarsværk tværs henover Sønderjylland.
Men angrebet udeblev som bekendt, og Sikringsstilling Nord med dens over 800 bunkere, svære kanonbatterier, maskingeværsstillinger, skyttegrave, pigtrådshegn og endda togbaner til transport af det tunge artilleriskyts, stod ubenyttet hen, da det tyske kejserrige tabte krigen.
Alt det er der ikke umiddelbart noget, der vidner om i dag. Men spredt i landskabet henligger stadig henved 75 forholdsvis intakte bunkeranlæg, over 60 ruiner og en del bunkere skjult under jorden. Af dem er mange tilgængelige for den interesserede besøgende.
En skjult historie
Dan Obling fra Toftlund er næstformand i Støtteforeningen for Sikringsstilling Nord. Han fortæller, at Sikringsstilling Nord er unik i Europa, både hvad angår anlæggets omfang og bevaringsgrad, og han engagerer sig i at oplyse om det forholdsvis ukendte forsvarsværk.
”Sikringsstilling Nord er et stort puslespil, og der mangler en hel del brikker. Al dokumentation gik op i flammer, da det tyske militærarkiv i Potsdam brændte efter et luftangreb under Anden Verdenskrig. Og det danske militær, der efter Genforeningen i 1920 valgte at sprænge de fleste bunkere, udfærdigede kun mangelfulde rapporter om stillingen”, siger Dan Obling, der selv har været med til at fritlægge 12-14 af bunkerne og har skrevet artikler om Sikringsstilling Nord.
Dan Obling og de 60-70 medlemmer af Støtteforeningen for Sikringsstilling Nord arrangerer ture til bunkere og bunkerruiner, fjerner krat og jord fra anlæggene og opsætter og aktualiserer informationstavler i samarbejde med Museum Sønderjylland. Arbejdet foregår på frivillig basis, men det skrider langsomt fremad, for Museum Sønderjylland mangler økonomiske midler.
Ud af glemslens tåger
To frivillige pionerer var nu afdøde ingeniør Mogens Scott Hansen og hans hustru Mette, der fra 1969 og op til 1990’erne brugte enorme kræfter på at dokumentere historien om Sikringsstilling Nord, der i årtierne forinden var helt forsvundet, gemt i landskabet og glemt i skriftlige kilder. I 20 år arbejdede Mogens Scott Hansen ulønnet i 100-120 timer om ugen. Han ledte efter og markerede anlæg i landskabet, interviewede mere end 700 sønderjyder med kendskab til forsvarsværket og indsamlede kort, billeder og tekster.
Mogens Scott Hansens bogsamling og en del af hans dokumentsamling kan ses i det formidlingscenter, Støtteforeningen for Sikringsstilling Nord har indrettet i Agerskov Skole.
