Folkeafstemninger

En gennemgribende ændring af Europa skete efter 1. Verdenskrig ud fra princippet om folkenes selvbestemmelsesret, der var lanceret i 1918 af den amerikanske præsident Woodrow Wilson. Dette princip blev realiseret gennem folkeafstemninger i tyske og østrigske grænseområder med nationalt blandede befolkninger. 

Ved udsigten til det tyske sammenbrud i 1918 rejste den dansk-sindede rigsdagsmand H.P. Hanssen krav i den tyske rigsdag om en folkeafstemning i Slesvig, og det blev fulgt af en resolution fra Vælgerforeningen for Nordslesvig den 17. november 1918 og en officiel anmodning fra den danske regering til krigens sejrherrer. Bestemmelserne om folkeafstemninger i Slesvig blev fastlagt i 1919 i Versaillestraktaten, artikel 109-114. Afstemningsområdet skulle afmilitariseres og underlægges en International Kommission (CIS). 

Op til folkeafstemningerne foregik der en livlig agitation fra begge sider. Afstemningerne foregik ad to omgange. I 1. Zone ( Nordslesvig) blev der den 10. februar 1920 stemt en bloc, dvs. flertallet i hele området var afgørende. Her stemte 75.431 for Danmark og 25.329 for Tyskland. I Sønderborg, Aabenraa og Tønder samt Højer-Ubjerg og Tinglev sogne var der tysk flertal, men det samlede resultat for hele 1. Zone var bestemmende.

I 2. Zone (Flensborg og Mellemslesvig) var der folkeafstemning den 14. marts. Her stemte 51.724 for Tyskland og 12.800 for Danmark. I Flensborg var der 75,2 % for Tyskland, og der var kun dansk flertal i to små landsbyer på øen Før. Stemmeberettigede var alle mænd og kvinder over 20 år, der havde boet i afstemningsområdet siden 1900. Valgdeltagelsen i begge zoner var over 90 %. 

I henhold til de to afstemningsresultater blev grænselinjen mellem Danmark og Tyskland flyttet ca. 70 km mod syd, og i perioden fra den 5. maj til den 10. juli skete der en gradvis indlemmelse af Nordslesvig i Danmark (Genforeningen). Selvbestemmelsesretten blev realiseret ved Slesvigs deling, men der opstod ikke en klar nationalitetsgrænse. Både nord og syd for grænsen var der nu nationale mindretal, og i de næste årtier var disse mindretal og deres vilkår med til at belaste det dansk-tyske forhold. 

Af Inge Adriansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.