Set udefra er det let at tro, at 31-årige Greta Schenk er en del af det danske mindretal i Sydslesvig. Hun er født i Husum i det vestlige Sydslesvig, hun har haft danskundervisning gennem en stor del af sin skolegang, og i dag bor hun i København efter en række studieår i Esbjerg og Aarhus. 

Men Greta Schenk er noget så besynderligt som en tysker, der selv har fundet vej til Danmark. Og undervejs har hun endda etableret sig som et af de allermest spændende elektropop-navne på den danske musikscene. 

Hun er aktuel med sit tredje album, ‘Portals’, der udkom den 3. november og straks modtog store roser og en regulær stjerneregn fra de danske anmeldere. Magasinet Grænsen møder hende en snekold formiddag i december tæt på hendes bopæl i Nordvest på caféen Storm B, hvor en del af albummets tekster er sat sammen. Hun har netop overstået en miniturné, hvor hun på en række natklubber har afprøvet de nye sange, inden hun til februar drager på en månedlang turné rundt i hele landet. 

“Det var en fed oplevelse at mærke de nye sange leve. Det er altid noget specielt at have kreeret nogle sange i et meget lukket rum, som et musikstudie er, og så fremføre dem for en større gruppe mennesker. Det er jo en stor kontrast, men jeg synes, publikum virkede begejstrede”, fortæller hun, da vi har fået vores kaffebestillinger. 

Fra ABBA til keltisk harpemusik

Greta Schenk er en ret sej, ung kvinde, og det håber jeg vil blive tydeligt for dig som læser relativt hurtigt i den her artikel. Jeg har selv svært ved at forestille mig, hvordan det er at vokse op i et land, man egentlig ikke føler sig helt hjemme i. At nabolandet, der ligger små 50 kilometer væk, virker mere tiltrækkende. 

Men sådan var det for Greta Schenk, der allerede som 19-årig valgte at forlade hjemlandet Tyskland og sætte kursen mod Danmark og Esbjerg for at studere på Syddansk Musikkonservatorium og dyrke drømmen om en karriere i musikbranchen.

Men inden vi springer for langt frem i Greta Schenks fortælling, skal vi besøge hendes barndomshjem i den nordfrisiske havneby Husum. Her vokser hun op i et hjem fyldt med musik. 

“Mine forældre har altid elsket musik, lige fra store navne som ABBA, Depeche Mode, Led Zeppelin og Metallica til alt muligt crazy fra hele verden. Jeg husker, at vi i skolen engang fik til opgave at medbringe en sang, og næsten alle havde valgt noget med Spice Girls, fordi de var kæmpestore på det tidspunkt. Jeg havde noget fuldstændig weird, keltisk harpemusik med, som min far havde vist mig. Det var så pinligt”, fortæller den dansk-tyske sangerinde og griner. 

“Vi har også hørt meget klassisk musik, fordi min far har spillet violin og klaver og selv skrevet og udgivet musik. Så det var svært ikke at have lyst til at gøre det samme”, tilføjer Greta Schenk, der allerede som seksårig begyndte at spille klaver samt det ofte oversete træblæseinstrument fagot. Hun var også med i en barokkvartet.

“Det er lidt skørt at tænke tilbage på, men det var kun muligt at få undervisning i klassisk musik i min hjemby, så det var, hvad jeg lærte. Egentlig havde jeg nok mest lyst til bare at synge, men jeg begyndte først til sangundervisning som 12-årig”, fortæller hun. 

Danskofile forældre

Udover musikken var Greta Schenks forældre også meget optagede af nabolandet Danmark, og i opvæksten blev det til mange ture over grænsen. 

“Min mor er meget danskofil. Kan man sige det? Hun er i hvert fald helt vild med Danmark, mens min far nok har størst veneration for Sverige. Men de elsker begge Skandinavien. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde har fået dem til at sætte nogle flere ord på, hvorfor de har det sådan. Men vi besøgte tit Danmark, og jeg har både holdt sommerferie ved Saksild Strand og oplevet julemarkedet i Tønder flere gange. Jeg har også været mange gange i Kolding Storcenter med min mor. Det var mega fedt, syntes jeg”, siger hun og bryder ud i endnu et smittende, let underspillet grin. 

“Det var meget overvældende med alle de butikker, men også hyggeligt. Folk var altid åbne og mega søde, og vi prøvede så at snakke med vores lillebitte danske. Og vi mødte kun begejstring over, at vi faktisk prøvede at tale dansk. Vi synes altid, at det var superpinligt, når der var nogle andre tyskere, som bare talte tysk. Det kan man da ikke, tænkte vi”, siger Greta Schenk.

Greta Schenk har gået på Theodor Storm Skolen i Husum, der er en tysk skole og gymnasium med fokus på musik. I 8. klasse valgte hun dansk som fjerde sprog efter tysk, engelsk og fransk. Det var hendes mor, der insisterede på det danske sprog, for den unge Greta Schenk fandt egentlig latin mere interessant dengang, fordi faderen havde haft det. 

“Latin var bare lidt sejere. Men min mor blev ved med at sige, at hvis jeg lærte dansk, kunne jeg måske få arbejde i Danmark en dag”, siger Greta Schenk.

“Det fik hun jo ret i”, tilføjer hun. 

Et dansk mindretal lige rundt om hjørnet

Greta Schenks mor kommer fra Flensborg og har rødder i Danmark, men hun taler ikke selv dansk. Og hverken hun eller faderen, der er fra byen Salzgitter nær Hannover i delstaten Niedersachsen, var opmærksomme på, at der i den nordlige del af Slesvig-Holsten, som vi kalder for Sydslesvig, eksisterer et dansk mindretal med danske skoler og foreninger. 

“Jeg tror, det ærgrede dem dengang. De opdagede det nok, da det var for sent. Men jeg endte alligevel i Danmark, så de har fået en tilknytning til det danske, og de prøver også stadig at lære lidt dansk indimellem. De elsker at komme på besøg her i København og opleve alt, hvad byen har at tilbyde”, siger Greta Schenk. 

“Men jeg husker egentlig min skolegang i Tyskland som god. Jeg var et glad barn. Men der var nogle ting, som først gik op for mig, da jeg kom til Danmark, f.eks. det meget autoritære forhold til læreren. Jeg havde svært ved at vænne mig til, hvor afslappet det er i Danmark. Til en af mine første undervisningstimer var der en af de andre elever, som stillede spørgsmål ved den opgave, læreren havde givet os. Det gibbede helt i mig. Det kan man da ikke, tænkte jeg”, tilføjer hun. 

Kurs mod danske kyster

Mod slutningen af sin skolegang ved Greta Schenk godt, at hun vil noget mere med musikken. Hun har dygtiggjort sig på klaveret og finder mere og mere tryghed i at synge. Hun har også allerede optrådt med nogle af sine egne sange. Men hun tænker ikke på Danmark endnu. Det er stadig primært et hyggeligt sted, hun besøger indimellem med sin mor. Vendepunktet kommer en weekend i Rendsborg. 

“Til et dansk-tysk jazzstævne møder jeg en dansk pige, der hedder Johanne. Hun kan tale tysk, og vi skaber hurtigt et bånd. Hun er en del af det tyske mindretal i Sønderjylland og fortæller om musikkonservatorierne i Danmark, om de klassiske og de rytmiske. Det var virkelig en åbenbaring. Jeg havde slet ikke tænkt på Danmark på den måde, og jeg vidste slet ikke, at det var muligt at studere rytmisk musik. Jeg var egentlig ved at søge ind på tyske skoler med fokus på klassisk musik, fordi jeg troede, at min eneste mulighed”, siger Greta Schenk. 

“Jeg behøvede slet ikke at tænke over det. Jeg ville bare til Danmark med det samme”, tilføjer Greta Schenk, der bliver optaget på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg. Et valg, hendes forældre støtter. 

“De var mega begejstrede og synes bare, at jeg skulle se at komme afsted”, siger hun.

At lære dansk i Sydvestjylland

Det med sproget tænker Greta Schenk ikke så meget over. Hun har netop afsluttet sin studentereksamen med et 10-tal i dansk, så det skal nok gå. Men der er dog lidt forskel på tysk skoledansk og sydvestjysk, erfarer hun hurtigt.

“Jeg begynder i en klasse som den eneste pige med ti drenge, der alle taler med tyk sydvestjysk accent og mumler og bander hvert andet ord. Jeg forstår intet. Min lærer er fra København og taler ekstrem hurtigt. Det tog et halvt år, før jeg forstod noget. Jeg dumpede næsten teoridelen på grund af det”, fortæller Greta Schenk.

“Jeg kan huske at sidde i klassen, og alle griner. Jeg anede bare ikke hvorfor. Det var virkelig hårdt og ensomt, men jeg insisterede på at blive ved og ikke tage hjem, fordi jeg ville det så meget. Jeg boede på et lille kollegieværelse og isolerede mig ofte for at skrive sange eller lave opgaver. Det gik det meste af min tid med i begyndelsen”, siger hun. 

Langsomt kommer hun ind under huden på det danske sprog og sine klassekammerater. De fleste er faktisk søde og forstående, forklarer hun. De kalder hende ‘den søde tysker’ og ‘Schweini’, en reference, hun har glemt baggrunden for, men som stadig hænger ved i den vennekreds. 

Det hjælper også en hel del, at hun møder Niels, der bor lige ved siden af hende på kollegiet. Han vil gerne lære noget tysk og ser en mulighed i sin nye nabo. I dag er de to gift og har sønnen Ro på to år.

“Han var meget cute. Jeg talte dansk til ham, og han talte tysk til mig. Sådan gik der en del aftener. Og så lærte vi hinanden et sprog. Og senere blev vi forelskede”, siger hun.

“I dag kan han godt finde på at rette mit tyske, når jeg snakker til vores søn. Det er lidt irriterende”, tilføjer hun med et smil. 

Det hjælper også på sprogkundskaberne, at Greta Schenk tager på musiksommerlejr og taler dansk nat og dag i en uge. 

“Efter dét sagde det klik. Så kunne jeg bare tale dansk”, siger hun. 

“Men jeg havde selvfølgelig stadig ikke de samme kulturelle referencer som de andre, og det tog tid at indhente. Det er heller ikke alt af den slags, jeg forstår i dag. Jeg synes f.eks., at ‘Bamse & Kylling’ er supermærkeligt. Hvorfor er de venner med to voksne, der bor i skoven? Alle i Danmark elsker også Kim Larsen, men han har aldrig sagt mig så meget. Og tv-serien ‘Klovn’ forstår jeg slet ikke”, siger hun. 

Behov for ny mentalitet

Det bliver til to år i Esbjerg for Greta Schenk. Hun opdager, at man i Aarhus kan læse sangskrivning på Det Jyske Musikkonservatorium, og det sætter sig i hende. Det vil hun. Det skal hun. 

Hun har i Esbjerg udviklet sig enormt som musiker. Hun har skrevet sange, dannet bandet ‘Who Is Louis’, indspillet musik og spillet koncerter. Men nu begynder hun igen forfra i Aarhus. Uden at kende nogen. På det her tidspunkt ved hun også godt, at hun nok aldrig kommer til at flytte tilbage til Tyskland. For hun har vænnet sig for meget til Danmark og især den danske mentalitet.

“Jeg oplever, at der i Nordtyskland eksisterer en grundmentalitet, der er præget af frygt og mistro. Folk er meget forsigtige, ja, bange. Mange vil gerne have styr på det hele. Måske er det derfor, at man ofte forbinder tyskere med, at alting skal være i orden. Her er Danmark mere præget af åbenhed og tillid. Der er en tro på, at velfærdssamfundet nok skal gribe én, hvis det går galt på et tidspunkt”, siger Greta Schenk.

“Jeg havde ekstremt meget behov for at ryste den nordtyske tankegang af mig, da jeg kom til Danmark. For jeg er faktisk modig. Ellers ville jeg ikke have valgt den her vej. Livet handler for mig om at turde at springe ud i ting. Og falder man på næsen, så rejser man sig op igen”, siger hun. 

No risk, no fun

Hun fortæller videre om en form for mantra, hun har dyrket gennem sin musikkarriere. ‘No risk, no fun’, lyder det. Hun siger det med en vis mængde ironi i stemmen, for hun ved godt, at det kan lyde en smule corny. Men det indrammer jo faktisk, hvilken person Greta Schenk er. Uden risikoen var hun aldrig flyttet fra Husum til Esbjerg og igen videre til først Aarhus, hvor hun dannede bandet ‘Ida Red’, og tre år senere så til København, hvor hun begynder som soloartist under navnet ‘GRETA’. 

“Det er stadig et vigtigt mantra for mig, men det har også ændret sig, efter at jeg er blevet mor. Nu er jeg nødt til at have styr på lidt flere ting”, siger hun. 

Mantraet har også spillet en rolle på det nye album, ‘Portals’. For med en portal ved man heller ikke, hvad der venter på den anden side. Man er nødt til at stole på, hvem man er, og at det, der venter forude, er det rigtige, forklarer hun. 

“En portal er for mig det perfekte billede på en transformation, en udvikling, man gennemgår. Og mit liv har været fyldt med mange portaler. Både som person og som musiker. På det nye album er det særligt mine oplevelser med at blive mor, der fylder”, fortæller Greta Schenk. 

Når frygten stiller sig i vejen

Det er nemlig ikke nemt at finde sig tilpas i rollen som mor i en branche, der konstant dyrker momentum, og hvor du kan ryge helt ud i kulden i løbet af de måneder, en barsel varer. Det må Greta Schenk erkende, og derfor søger hun hjælp fra andre, der har stået i samme situation, bl.a. den danske sangerinde Fallulah, der fødte sit første barn i 2016. 

“Det fyldte enormt meget hos mig, og jeg brugte lang tid på at finde ud af, hvordan jeg kunne forene rollen som mor og musiker. Som musiker er jeg jo nødt til at tage på turné og spille koncerter, og det betyder mange dage væk hjemmefra. Ville jeg stadig kunne være en nærværende mor i den rolle? Det skabte en stor frygt i mig, der tog tid at bearbejde”, forklarer Greta Schenk. 

“Frygten dræbte min kreativitet, og jeg havde en lang periode, hvor jeg havde svært ved at se for mig, at jeg nogensinde ville lave et tredje album. Samtidig gik jeg i mødregruppe, hvor de andre kvinder vidste præcis, hvad den nærmeste fremtid ville bringe for dem. De vidste allerede, hvornår de skulle tilbage i arbejde. Jeg var rådvild, for jeg skaber jo selv mit arbejde, og det var svært at håndtere, fordi jeg på det her tidspunkt ikke havde noget som helst på blokken. Det var også svært at møde venner og familie i den periode, fordi de jo alle spurgte, hvordan det går, og om der er ny musik på vej”, siger hun. 

Vejen ud for Greta Schenk bliver at finde tilbage til hvad, der før har virket for hende: At dykke ned i musikken. Ligesom på det gamle kollegieværelse i Esbjerg, hvor hjemlængslen rasede i hende. 

Hun finder sit keyboard frem og begynder at lave små produktioner, når hun har et øjeblik for sig selv. Instrumentale brudstykker, der langsomt udvikler sig til deciderede sange. Det åbner en dør på klem til det kreative rum i hende, siger hun. Og pludselig begynder den sorte notesblok, hun altid har med sig at blive fyldt op med linjer. Det er dagbogstanker, citater fra film, hun ser, og digte, hun læser. Det er ting, hun overhører fra samtaler, når hun sidder alene på caféen i Nordvest. 

“Jeg tror, der går to måneder, og så var albummet skrevet færdigt. Det fløj ud med sange, så snart jeg fik prikket hul på kreativiteten. Det var virkelig en lettelse”, siger hun.

“Flere af mine venner sagde efterfølgende, at det altid er sådan med mig. At jeg har krise, men så pludseligt kommer der et album på ingen tid. Og det kommer til at ske igen, sagde de. Næste gang håber jeg ikke, at det bliver lige så hårdt”, tilføjer Greta Schenk.

De nye musikalske græsgange

Musikalsk har Greta Schenk også bevæget igennem en portal i forbindelse med udgivelsen af sit tredje album. Hvor hendes to første album ‘Ardent Spring’ (2020) og ‘Forever We’ll Be Dancing’ (2022) bevæger sig i et 80’er-univers præget af trommemaskiner og synthesizermelodier, er ‘Portals’ i stedet inspireret af 90’er-techno og EDM-bølgen fra 2010’erne. Det betyder pumpede klubrytmer, eftertænksomme tekster og varierende arrangementer.

“Jeg har altid været fascineret af den elektroniske dansegenre, men med det her album havde jeg behov for at befri mig selv fra 80’er-lyden. Jeg har brugt langt tid på at nørde forskellige lyde og på, hvordan jeg kunne skabe en stemning i sangene, der var noget andet end mit tidligere lydunivers. Jeg har forsøgt at ramme en stemning fra natklubmusikken, der både rummer en ekstrem eufori, men også melankoli og til dels ensomhed. Det må gerne være noget, man kan danse helt vildt til i en mængde eller stå helt alene med i natklubbens mørke”, siger hun.

“Jeg har hørt meget Blümchen i arbejdet med albummet. Hende vil jeg gerne fremhæve. Det er en tysk kunstner fra 90’erne, jeg kan huske, vi hørte, når der var børnefødselsdag. Da jeg lyttede til hende igen, begyndte jeg bare at grine. Det er jo hardcore trancemusik, vi har danset rundt til helt høje på rød sodavand og kage”, siger Greta Schenk.

At være både-og

Sproget på albummet er stadig engelsk. For på den måde kan hun ramme sine fans i både Danmark og Tyskland, siger hun. Men som på de tidligere albums har hun på ‘Portals’ også indføjet et par linjer på modersmålet tysk. 

“Det er en lille hilsen til mit ophav i Tyskland. Det er jo det sprog, jeg er vokset op med, så det har stadig en betydning for mig”, siger Greta Schenk, der dog ikke har planer om at bo i Tyskland igen. 

Sammen med manden Niels har hun allerede overvejer, hvilken skole Ro skal gå i. 

“Han kommer til at have en dobbelthed i sig allerede fra begyndelsen af sin skoletid, og det vil vi gerne dyrke. Vi har skrevet ham op til Sankt Petri Skolen, der er en dansk-tysk skole i København. Men det afhænger også af, om vi flytter fra byen. Jeg ville ikke have noget imod at sende Ro i en almindelig folkeskole, men der ville han ikke på samme måde have nogen at dele sin dobbeltidentitet med”, siger hun.

“Men grundlæggende håber jeg, at det kan gøre hans forståelse for andre menneske større, at han vokser op med to sprog og to kulturer. Det har i hvert fald været min egen erfaring med at have to sprog”, slutter Greta Schenk.