Eriksgade på Vesterbro er klædt i hvidt, da Janosh Heydorn byder indenfor i galleriet Prospekt Space. 

“Ja, der er altså ikke meget varmere herinde”, siger han, da vi efter en kort rundvisning har sat os ned med en varmende kop kaffe. 

Det er midt-januar, og vinteren har bidt sig godt fast i København. Janosh Heydorn har dog meget at varme sig ved. Han er kurator for udstillingen ‘GRÆNSERUM’, der åbnede den 11. januar med en velbesøgt fernisering, hvor knap 100 gæster var igennem galleriets rå lokaler. 

“Det kan man godt kalde en succes, synes jeg. Det var et dejligt kaos, og der blev talt både dansk, tysk, engelsk og sønderjysk”, forklarer Janosh Heydorn, der havde købt en stak af rammer med øl som en reference til grænselandets mange grænsebutikker.

“Det er jo dét, de fleste forbinder med grænselandet. Så det var lidt en gimmick”, tilføjer han.

Grænserum og landskaber

Janosh Heydorn er selv fra Sydslesvig og har med udstillingen fået mulighed for at vise hovedstadens beboere det særlige geografiske område, grænselandet er. I alt har 12 kunstnere bidraget til ‘GRÆNSERUM’ med værker, der varierer fra fotografier, broderier, skulpturer og installationer. 

“Alle kunstnerne har rødder i Sønderjylland eller Nordtyskland og udforsker forskellige natur-, kultur-, by- og sociale landskaber tilknyttet grænseområdet. Bl.a. har Chili Seitz fra Kiel fotograferet den blå himmel ved en grænseovergang og fået det trykt på et stort flag. Og så har Emma Phillip Otten fra Sønderborg lavet et stort broderi baseret på et brev fra sin tip-tip-tip-oldefar, der deltog i krigen i 1864”, fortæller Janosh Heydorn.

“Vi har også to værker af Claus Carstensen fra hans værkserie ‘Den dag 70’erne døde’, der bl.a. behandler hans ven Keld, der begår selvmord nytårsaften 1987”, tilføjer Janosh Heydorn med henvisning til den kendte sønderborgske kunstner, der brød frem i 1980’erne som en del af ‘De Unge Vilde’, en gruppe kunstnere, der dyrkede det ekspressive maleri for at bryde med de foregående årtiers konceptkunst. 

Kunst er aldrig stillestående

Udstillingen kører frem til 18. februar, og undervejs er der planlagt tre særlige begivenheder, herunder et dialektmøde med Den Sønderjyske Ambassade i København, et modeshow med fokus på kvinder i grænselandet arrangeret i samarbejde med Grænseforeningen Ungdom samt en koncert med gruppen MALM, der står bag albummet ‘Menneske igen’ om den sønderjyske soldat Kresten Andresen, som faldt i tvungen tysk krigstjeneste under Første Verdenskrig. 

“Jeg er meget tilfreds med udstillingen og det tilhørende program. Det indrammer meget godt de mange aspekter, grænselandet rummer”, siger Janosh Heydorn, der dog ikke selv deltager i de afsluttende uger af udstillingen. Han er nemlig allerede på vej videre til et nyt kunstprojekt, denne gang med ham selv i rollen som udøvende kunstner.

“Jeg skal tilbringe hele februar i Athen sammen med min kæreste, som er billedkunstner. Hun har gang i sit eget projekt, og jeg skal så have gang i mit. Det kommer til at handle om, hvordan byens queer-venlige områder er indrettet. Det vil jeg så dokumentere med mit kamera, og måske kommer der en udstilling ud af det. Athen og Grækenland generelt har haft mange problemer med hadforbrydelser de seneste år, hvor politiet også har spillet en negativ rolle”, forklarer han. 

“Lige siden jeg var ung gymnasieelev, har jeg interesseret mig for kunst og de mange abstrakte måder, man kan udtrykke sig på. Det er særligt kameraets evne til at indfange øjeblikke, stemninger og virkeligheder, som fascinerer mig”, tilføjer han.

Man kommer langt med nysgerrighed

Janosh Heydorn har ikke nogen særlig forbindelse til Grækenland og taler heller ikke græsk. Men han er opsøgende og nysgerrig, og det har præget de fleste ting, han har beskæftiget sig med i sit voksne liv. Det er kun et år siden, at han vendte tilbage til København efter to års kandidatstudier i Urban Design på arkitektskolen i Hamborg, hvoraf han tilbragte to semestre på kunstakademiet i Tallinn på udveksling. 

Før det var han på kunsthøjskole i Holbæk, og endnu tidligere læste han bachelorfaget Plan, By og Proces på Roskilde Universitet. Det var også her, at han første gang flyttede til København efter at have færdiggjort sin studentereksamen på Duborg-Skolen, der er det danske mindretals gymnasium i Flensborg. 

“Udstillingen her er også kommet i stand, fordi jeg manglede et arbejde, da jeg kom tilbage til København. Jeg var opsøgende og stødte på galleriet på sociale medier og mødte så indehaver Mogens Ulderup. Han er fra Aabenraa, og jeg er fra Flensborg, og det måtte der være noget dynamik i, tænkte vi. Og nu står vi her med en færdig udstilling”, siger Janosh Heydorn og rykker sig lidt på en af de skumbelagte bænke, han selv har fremstillet til udstillingen. 

“De er lavet af nogle gamle IKEA-møbler og -plader, som Mogens havde liggende fra en anden udstilling. Jeg fik min bror til at hjælpe. Han er arkitekt, og vi boede faktisk sammen i en periode i Hamborg, da han var på udveksling”, tilføjer han. 

Mindretalsbaggrund giver udvidet horisont

Janosh Heydorn er opvokset i landsbyen Husby, der er ligger øst for Flensborg, og har gået i skole på Husby Danske Skole, en lille landsbyskole med knap 40 elever. Han kalder det selv for en meget idyllisk barndom, hvor det meste var nemt. I dag er han også meget bevidst om de muligheder, det har givet ham at vokse op som en del af det danske mindretal i Sydslesvig. 

“Jeg føler mig meget privilegeret over at komme fra Sydslesvig. Det har jo givet mig mulighed for at studere både i Danmark og Tyskland, og jeg føler mig hjemme i begge sprog og kulturer. Det har også givet mig et kæmpe netværk, fordi jeg har venner fra både danske og tyske skoler”, siger Janosh Heydorn.

“Men det kan også være svært til tider, fordi jeg på en måde er spændt ud mellem dansk og tysk kultur. Man kan jo godt høre på min accent, at jeg ikke er opvokset i Danmark, og jeg kan godt blive træt af det her spørgsmål om, hvor jeg kommer fra. For jeg føler mig hjemme i både dansk og tysk kultur. Men det er også sjovt indimellem, fordi nogen så tror, at jeg kommer fra Island eller Sverige”, siger han.

Janosh Heydorn fortæller videre, at han ofte har fundet det svært hele tiden at skulle forholde sig til sin identitet. 

“På en studietur til København i gymnasiet var vi på Christiansborg og talte med nogle politikere. De ville gerne vide, hvordan vi så på vores egen identitet, når nu vi er vokset op i Tyskland, men har gået på danske skoler. Om vi nu ikke oplevede et identitetsproblem. Og det var og er egentligt ikke min opfattelse”, siger han.

“Og jeg føler heller ikke, at man bliver nødt til at sætte ord på det. Det må gerne være en smule abstrakt”, tilføjer han. 

Har hjemme flere steder

“Jeg føler jo heller ikke, at jeg kun har et hjem. Jeg bor på Østerbro i København lige nu og er ofte hjemme hos mine forældre i Flensborg. Det betyder også, at der ikke er noget fra Sydslesvig, som jeg konkret savner i min hverdag, fordi jeg ved, at det stadig er en del af mit liv. I weekenden skal jeg så til koncert i Hamborg med det engelske støjrockband ‘Slowdive’, og det er jo en dejlig grund til lige at komme tilbage til den by og sige hej til nogle af dem, jeg kender”, siger Janosh Heydorn. 

Selvom han føler sig godt tilpas i København, kan Janosh Heydorn godt savne, at byen på nogle punkter mindede lidt mere om Hamborg. I sine studieår i den nordtyske metropol oplevede han en større social bevidsthed, og hvis bystyret f.eks. ville rive nogle gamle bygninger ned for at lave et nyt byudviklingsprojekt, så blev der hurtigt organiseret demonstrationer og initiativer for at modarbejde gentrificeringen. 

“I Hamborg kæmper man bare lidt mere for at bevare de gode steder i byen. Man går på gaden og siger fra over for, at det hele bliver alt for nyt. Jeg synes også, at København er blevet for pæn. Særligt på Østerbro, hvor jeg bor, er der alt for mange dyre ølbarer, caféer og surdejsbagerier. Det er jo mange lækre ting, man kan købe, men det er bare målrettet en særlig gruppe mennesker”, siger han.

“Her kan jeg godt savne den tyske kioskkæde Späti og tysk kioskkultur i det hele taget. Kiosken er et sted, hvor alle kan finde noget, de har brug for. Der er bænke udenfor butikkerne, så man kan mødes og hygge, og øllene er billige. Det er et meget åbent sted, hvor hele samfundet mødes. En Späti på Trianglen ville være et forfriskende alternativ til Østerbros øvrige byliv”, tilføjer Janosh Heydorn, der ikke udelukker, at han måske kommer til at bo i Hamborg igen.

“Lad os se, hvad der sker. Nu skal jeg til Athen, og så ved jeg ikke, hvad jeg skal bruge min tid på efterfølgende. Men den uvished passer mig egentlig fint. Jeg kan godt lide at lægge min energi i forskelligt projektarbejde, og måske pilen peger mod Hamborg en dag. Men lige nu er jeg også meget glad for at bo i København”, slutter Janosh Heydorn.