En ny museumsaftale giver de statsanerkendte museer et permanent økonomisk løft på 75 millioner kroner årligt. Det betyder, at Museum Sønderjylland holder nogenlunde skindet på næsen, og de dystre scenarier, der tegnedes i et tidligere udspil, ikke realiseres.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige om en ny museumsreform.
Med aftalen får de i alt 95 statsanerkendte museer fra 2025 et permanent løft på 75 millioner kroner årligt. Det betyder, at staten fra 2025 giver cirka 565,7 millioner kroner i driftstilskud til de statsanerkendte museer.
For Museum Sønderjylland betyder det, at statstilskuddet falder en smule. I år får museet 34,9 millioner kroner i statstilskud. Det samlede beregnede årstilskud ifølge de nye principper lander på 33,5 millioner kroner.
“Museum Sønderjylland mister 1,4 mio. kr., og det er en udfordring, vi kommer til at arbejde med i de kommende år. Men placeringen i top-5 i Danmark er en statslig anerkendelse af museets arbejde og opgave som regionalt totalmuseum inden for historie, arkæologi, kunst og naturhistorie. Og en anerkendelse af væsentligheden af grænselandets fortællinger og kulturarv. Det giver os et perspektiv og en retning”, siger Axel Johnsen, der er direktør for Museum Sønderjylland.
Faktisk er Museum Sønderjylland i top-2, når det gælder statstilskud. Kun Louisiana i Humlebæk får et større statstilskud. Men Louisiana er kun et museum på én matrikel, mens Museum Sønderjylland består af 11 museer i fire kommuner med en administration.
Aftalepartierne er enige om et nyt system, som er lettere for museerne at styre efter samt mere gennemskueligt og retfærdigt. Der bliver med aftalen også ryddet op i kravene og opgaverne til museerne.
Museerne får i det nye system tilskud på tre forskellige måder.
For det første bliver museerne inddelt i fem kategorier, som afgør, hvor stort et grundtilskud museet får. Grundtilskuddet udgør den største del af museernes tilskud.
Museerne kan for det andet opnå et højere tilskud via et variabelt incitamentsbaseret tilskud. Det kan for eksempel være ved at få flere besøgende.
Den tredje og mindste del af tilskuddet er et politisk prioriteret tilskud, som fordeles på enkelte museer.
Kun ét museum er de eneste 20 år kommet på listen af statsanerkendte museer. Med aftalen bliver det muligt for flere museer at blive statsanerkendt, ligesom det også er muligt at fratage museer deres statsanerkendelse.
“Jeg er meget stolt og glad for, at det efter mange år med forliste museumsreformforsøg endelig er lykkedes at nå i mål med en bred aftale. Aftalen er en fremtidssikring af museerne, som vil bidrage til en endnu højere kvalitet af viden, troværdighed og indsigt”, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).
Han tilføjer, at med det nye tilskudssystem og en større pose penge løftes museer i hele landet, samtidig med de fyrtårne, der kan konkurrere med berømte museer i London og Paris, kan fastholdes.
“Vi har mere end nogensinde før brug for viden og information, vi kan stole på, i en tid med fake news og filtre. Med et massivt løft af museerne laver vi en generationsinvestering i vores fælles fortælling. Museer er videns- og dannelsesinstitutioner, de er aktive samfundsaktører, og de giver os oplevelser, som vi husker og tager med os. De fælles referencer er med til at binde os sammen og danne en fælles fortælling om, hvem vi er, og hvor vi kommer fra”, tilføjer kulturministeren.
Han understregede, at der med nedsættelsen af en museumskommission ikke længere ville gå ‘sognepolitik’ i museumstilskuddene. Det lykkedes dog for kulturordførerne, som var samlet til pressemøde i Kulturministeriets gård, at nævne både Region Sjælland, Vejleegnen og Randers. Og på opfordring var der også vilje til at tale om Museum Sønderjylland.
“Dansk Folkeparti er meget optaget af, at Museum Sønderjylland ikke står til at miste penge. For Sønderjylland er indgangen til Danmarks historie”, siger Mikkel Bjørn (DF).
Jan E. Jørgensen fra Venstre understreger, at Museum Sønderjylland jo er et fusionsmuseum med en administration for 11 museer.
“Det må ikke komme dem til skade, at de har gjort noget rigtigt. Og grænselandet historie spiller en rolle i hele Europas historie. Derfor har det været vigtigt at sikre, at selv om museet ikke går frem i tilskud, så går det kun en lille smule tilbage. Men de må meget gerne arbejde for, at der kommer flere besøgende”, siger Venstres kulturordfører.
Han mener godt, at der kan tiltrækkes flere besøgende, også i et tyndt befolket område, for selv om der bor flere i byerne, så er der mindre konkurrence mellem museerne i Sønderjylland end i hovedstadsområdet.
Det er Socialdemokratiet kulturordfører, Mogens Jensen, enig med ham i.
“De må også se på sig selv og sige: Er der noget, vi kan gøre bedre”, siger Mogens Jensen.
Han understreger, at Museum Sønderjylland får det næsthøjeste tilskud af alle museer, fordi det løfter en vigtig opgave i formidlingen af Danmarks historie og dansk kultur.
Direktør Axel Johnsen fortæller, at Museum Sønderjylland kontinuerligt arbejder på at få flere besøgende.
“Vi har en strategi, der siger, at vi skal løfte os med 30 procent de næste fire år”.
Museumsreformen gennemføres ved et lovforslag, der forventes at blive fremsat i efteråret. Den forventes derfor at træde i kraft 1. januar 2025.
For at være statsanerkendt museum skal man som museum leve op til en række krav. Det gælder følgende:
• En indtjening på mindst 4 mio. kr. årligt. Specifikt for mindre øer gælder krav om 3 mio. kr. i indtægter årligt.
• Mindst 10.000 besøgende. Specifikt for mindre øer gælder grav om og 8.000 årlige besøgende.
• Mindst 1 forskningspublikationer over tre år.