Schleswig-Holstein

(Dansk: Slesvig-Holsten) Den nordligste delstat i Tyskland med et areal på 15.779 km2 og et indbyggertal på 2.965.691 (2023). Schleswig-Holstein er tyndt befolket set i relation til de øvrige tyske delstater. Delstaten omfatter den sydlige del af halvøen Jylland, De Nordfrisiske Øer, Femern og Helgoland. Mod vest afgrænses den af Nordsøen og mod øst af Østersøen.

Schleswig-Holstein består af 11 Kreise og fire såkaldte kreisfreie Städte (uafhængige byer): Flenborg, Kiel, Lübeck og Neumünster. Delstatens Landdag ligger i Kiel, som er hovedbyen.

Den nuværende delstat har historiske rødder i hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Bevægelsen slesvig-holstenisme argumenterede i 1800-tallets begyndelse for hertugdømmernes nære samhørighed og selvstændighed i forholdet til Kongeriget Danmark.

I 1867 blev Hertugdømmerne indlemmet i Preussen som Provinz Schleswig-Holstein. Efter 2. Verdenskrig, hvor området havde modtaget i hundredtusinder af flygtninge i krigens sidste år og frem til 1946, var provinsen besat og styret af briterne, der i 1946 gjorde området til et selvstændigt ”land” med egen ministerpræsident. Med oprettelsen af Forbundsrepublikken Tyskland i 1949 blev Schleswig-Holstein et forbundsland heri.

For områdets historie se også artiklerne Hertugdømmet Slesvig og Holsten.