Gå til leksikonoversigt

Aabenraa

Steder

Aabenraa er den største by i Aabenraa Kommune; indbyggertallet lå i 2024 på 16.505. 

Aabenraa opstod i en bred tunneldal i bunden af Aabenraa Fjord i årtierne omkring år 1200. Den voksede frem på landsbyen Opnørs jorde og blev en handelsplads med en havn.

Byens ældste kirke lå nord for nuværende Skibbrogade. Den afløstes omkring midten af 1200-tallet af Sankt Nicolai Kirke, der lå uden for den bymæssige bebyggelse. Borgen Aabenraahus blev formodentlig bygget i årene 1260-1280, men den blev nedlagt i løbet af 1400-tallet, samtidig med at Brundlund Slot blev opført.

Aabenraas ældst kendte skrå stammer fra 1325, men byen har sandsynligvis fået tildelt købstadsrettigheder allerede i første halvdel af 1200-tallet.

Med konkurrence fra Flensborg og Haderslev forblev Aabenraa i middelalderen en mindre by. Desuden var adgangsforholdene til byen vanskelige på grund af de stejle skrænter. 1500- og 1600-tallet var hårde perioder for Aabenraa, der ramtes af storbrande og ødelæggelser i forbindelse med flere krige.

I slutningen af 1600-tallet oplevede Aabenraa en fremgang baseret på søfart og skibsbyggeri, hvilket fik afgørende betydning for byen de følgende århundreder. I 1800-tallet sejlede byens skibe på Sydamerika og Kina, men kom kun sjældent til Aabenraa. Ud over træskibsværfter fik byen også noget industri, fx Stallknechts Jernstøberi i 1852. Indbyggertallet lå i 1845 på 4.086.

Efter krigen i 1864 gik det økonomisk tilbage for byen. De store sejlskibe blev udkonkurreret af dampskibe, så søfarten og værftsindustrien brød sammen. Dog grundlagdes i 1878 Rhederi M. Jebsen. I 1868 kom jernbanen til byen med forbindelse til Rødekro, og havnen blev efterhånden udbygget, men byen oplevede kun svag vækst i tiden under preussisk styre. Først fra 1890’erne begyndte det at gå fremad igen med vækst i handelen. I år 1900 købte Sprogforeningen forlystelsesstedet Schweitzerhalle og omdannede det til et dansk forsamlingshjem med navnet Folkehjem.

Efter Genforeningen oplevede Aabenraa derimod en betydelig vækst. I 1924 åbnede Sønderjyllands Højspændingsværk, og en udbygning af havnen, Nyhavn, blev indviet i 1925. Industri etableredes, bl.a. Dansk Glødelampefabrik i 1931. Befolkningstallet var i 1950 nået op på 13.017. Det tyske mindretal oprettede flere institutioner i byen, bl.a. et hovedbibliotek og Deutsches Gymnasium für Nordschleswig, og avisen Der Nordschleswiger fik hovedredaktion i Aabenraa.

Aabenraa blev i 1970 hovedsæde for det nyoprettede Sønderjyllands Amt. Ved Strukturreformen i 2007 blev amtet nedlagt, men Aabenraa blev kommunecenter i den nydannede Aabenraa Kommune. 

Farvelagt radering fra 1822 af Søren L. Lange af Aabenraa

Farvelagt radering fra 1822 af Søren L. Lange af Aabenraa, her kaldt ved det tyske navn Apenrade. Sankt Nicolai Kirke med tårn hæver sig over byen.

Statens Museum for Kunst.