Kriser kommer. Kriser går.

Familien Lange består.

Kort som et børnerim kan man fortælle historien om Tischlerei Lange, et familiefirma med dybe rødder i det danske mindretal. Familiens historie byder dog på meget mere end blot fortællingen om den aktuelle krise.

Frank Lange er selv syvende generation, der driver snedkervirksomheden med de 14 medarbejdere videre fra adressen i Harreslevs industrikvarter, ikke langt fra Flensborg. Og ja, han kan godt mærke, at det er hårde tider lige nu.

“Alle de store ordrer er stort set væk. Allerede tilbage under corona forsvandt de. Også selv om alle sagde, at de nok skulle komme tilbage, kunne jeg se, at det gjorde de jo ikke. Mange af de store projekter kom simpelthen ikke i gang, fordi folk ikke længere sad sammen på kontorerne. De arbejdede hjemmefra,” siger han.

Lever af de små ordrer

Særligt under pandemien var det hårdt for Frank Langes virksomhed, som lige havde bygget om for i omegnen af en million euro i Harreslev.

“Det var lidt krævende for os, da alle ordrerne faldt væk.” Han tager en lille pause, inden han fortsætter:

“Men vi har overlevet mange kriser, og vi lever stadig væk. Jeg kan huske, at min far engang i 70- og 80erne begyndte at tegne og producere små stueborde til Kollund Møbelhus, fordi der ikke var nok arbejde at få. Dengang var det også krise,” siger Frank Lange.

Han tager en lille pause:

“Som selvstændig ved du jo godt, at udviklingen ikke bare går lige ud. Nej, det går op og ned. Sådan er det bare. Det skal vi alle sammen huske. Vi ved jo aldrig, hvad der sker. Lige pludselig sker der noget i Iran eller som nu med Rusland og Ukraine. Ingen kan vide, hvor det går galt næste gang med noget stort mærkeligt noget.”

Regnskabet ikke helt så slemt

Familiefirmaet kom da også igennem pandemien og ser også ud til at kunne navigere sikkert gennem den nuværende økonomiske krise. Og i stedet for de store ordrer lever firmaet først og fremmest af mindre opgaver blandt andet hos de boligejere i lokalområdet, der skal have lavet nye vinduer, sat badeværelse i stand eller andet.

I den nye økonomiske virkelighed er det en klar fordel, at hans virksomhed har den rigtige størrelse til at omstille sig til at tage de mindre opgaver ind. Også selv om det så tager meget mere tid at få talt ordentligt med hver enkelt kunde. Selv om det er mere tidskrævende, er Frank Lange ganske fortrøstningsfuld. Fortsætter det på den måde, bliver årsregnskabet for 2024 ikke helt så slemt som man måske kunne fristes til at tro.

“Vores kunder kommer bredt fra hele området. Lige nu er der måske ikke så mange kunder fra mindretallet. Selvfølgelig kender man os i det danske, men om de vælger os, fordi vi også tilhører mindretallet, tror jeg ikke. Det handler mere om, at man kender os i området. De kender vores navn, fordi vi altid har været her,” siger Frank Lange.

Han peger på, at familiens virksomhed f.eks. har været med til at bygge mange af mindretallets skoler. I mange år var firmaet også medlem af Dansk Erhvervsforening, indtil foreningen blev nedlagt i maj sidste år.

I Frøslev koncentrationslejr

Hans søn, Finn Lange, og den næste generation i rækken til at føre firmaet videre, har netop budt ind på et job som værkstedsleder i Aktivitetshuset i Flensborgs Nørregade (Norderstraße). Selv om det bliver lidt af en sidebeskæftigelse ved siden af hans normale arbejde i Tischlerei Lange, vil det være med til at gøre snedkerfirmaet mere synlige i mindretallet, mener Frank Lange.

Hvad sønnen Finn Lange selv mener om fremtidsudsigterne til at overtage efter hans far, vender vi tilbage til. Inden da lad os for et øjeblik dvæle ved virksomhedens historie. Virksomhedens historie går i hvert fald tilbage til 1886, hvor den første gang er registeret i det lokale Handwerkskammer. Måske går fortællingen endnu længere tilbage, men det er der dog ikke dokumentation for, tilføjer Frank Lange.

“Men regnet efter hvad vi ved, er jeg 7. generation. Vi har engang været nede på det danske bibliotek i Flensborg, som har mange arkiver langt tilbage, men det var et meget stort arbejde, så det fik vi ikke gjort færdigt.”

Med næsten 150 år bag sig har omvæltninger som f.eks. de to verdenskrige budt på op og nedture for familien Langes forretning. Som medlem af mindretallet fik Frank Langes farfar, Friedrich “Fritz” Lange, f.eks. valget mellem at kæmpe for Tyskland eller koncentrationslejr.

“Han havde ikke andet valg og blev sendt over til Østfronten i Rusland som soldat.”

Mens mange unge mænd ikke overlevede, blev han hjemsendt efter et stykke tid, fordi han havde astma.

“Det reddede ham. Og han kunne koncentrere sig om at drive virksomheden videre.” Andre i familien var også tæt på at miste livet i det, som i Danmark blev kendt som de onde år.

“Som jeg har hørt det i familien, kom min morfar i koncentrationslejr i Frøslev, fordi han var politimand i Danmark. Krigen sluttede heldigvis, inden han blev sendt videre ned til Tyskland. Efter krigen var han engang med mine forældre derovre i Frøslev for at se det igen. Da sagde han: ‘nede under det bræt ligger der en radio.’ Da de brækkede brættet væk, lå radioen der stadigvæk.”

Aldrig været i tvivl

Som utallige andre, der havde været den slags igennem, ville hverken hans farfar eller morfar tale meget om det, de havde været udsat for under krigen. Kun indbyrdes blev den slags vendt. I stedet koncentrerede Fritz Lange sig om at holde sammen på familievirksomheden, der gennem de 148 år skiftede adresse mange gange i Flensborg. Hans søn, Uwe Lange, født i slutningen af krigen, førte den videre frem til 2011, hvor Frank Lange sammen med sin kone Bärbel overtog ansvaret. 

For et par år siden flyttede ægteparret virksomheden fra Flensborg til Harreslev, hvor der blev bygget et moderne værksted med kontorer. Det gav plads til de moderne produktionsmaskiner, der vejer omkring 7,5 tons. Disse store metalmonstre ville der slet ikke have været plads til på firmaets sidste adresse i Flensborg, Sankt Jørgensgade 10, hvor Frank Langes farfar havde flyttet domicilet hen efter krigen.

“Der har min far været, og jeg har også været der.”

Selv måtte hans far hals over hoved overtage ansvaret for virksomheden, da farfaren Fritz Lange kom ud for en slem arbejdsulykke, hvor han juli 1975 fik en stabel store træplader ned over sig. Måske med det in mente ville hans far ikke presse Frank Lange til at overtage firmaet efter ham, men for ham var der ingen tvivl.

“Min far havde altid sagt, at jeg skulle lave noget ordentligt. Jeg skulle ikke trykkes til at gå ind i virksomheden. Jeg skulle lave det, jeg selv havde lyst til. Men jeg har altid haft med firmaet at gøre. Jeg var altid nede i værkstedet. Om aftenen fejede jeg værkstedet for at tjene nogle lommepenge.”

Frank Lange tager en lille pause:

“Og min farfar havde jo tid til mig. Vi arbejdede sammen. Han viste mig hvordan og hvorledes med værktøj og den slags.”

Har hele tiden ligget i luften

Da det blev tid til, at han skulle i lære som snedker, blev det i et firma, som lå i Harreslev.

“Jeg ville ikke i lære derhjemme. Det ville aldrig have fungeret. Jeg kunne jo ikke bare være en af svendene. Samtidig er det også vigtigt at komme ud og lære et andet sted at kende. Se andre måder at gøre tingene på. Det har min søn også gjort. Han var i lære et helt andet sted.”

Frank Lange understreger, at han lige som sin far intet havde at gøre med sønnens beslutning om at gå i lære som snedker.

Men alligevel har det hele tiden ligget i luften. Finn Lange har altid været interesseret i familiefirmaet, mens hans bror, den 17-årige Björn Lange, endnu ikke rigtigt har fundet helt ud af, hvad han vil efter gymnasiet. Som Frank Lange udtrykker det, er den yngste “mere interesseret i noget med computere”.

“Han er såmænd flittig nok med fritidsjob i Brugsen. Men Finn har altid været med ovre på værkstedet for at lave et eller andet selv. Han er meget kreativ. Det var altid noget, han ville. Og mens han var på efterskole i Danmark efter 10. klasse, fandt han selv en læreplads. Vi vidste slet ikke noget om det,” siger familiens patriark.

Han erkender fuldkommen, at for de unge er det ikke så attraktivt at være selvstændig uden ret til flere ugers betalt ferie og andre fordele.

“Selvfølgelig er der også friheder forbundet med at have sin egen virksomhed. Det ved jeg godt. Men er vi hjemme, er der ikke langt til at gå over i firmaet. Der er jo altid noget, man skal have gjort.”

Alligevel har det ikke afskrækket Finn Lange.

“Han er faktisk mere i firmaet, end jeg er. Han har mod på det. Så kan vi jo håbe, at det bliver ved.”

I år har den 21-årige Finn Lange været ansat i familiefirmaet i knapt et år efter at have udstået sine tre år i lære i et andet snedkerfirma i lokalområdet. Men ligesom sin far har han som helt ung haft sin gang på værkstedet og været afsted med sin far ude på byggepladserne hos kunder.

“Jeg var altid med. Jeg forstod måske ikke altid, hvad der skete. I dag er det meget sjovt, at der er så mange kunder, som kender mig fra dengang. Også selv om jeg ikke kan huske dem, fordi jeg var så lille,” siger Finn Lange med en kort kluklatter.

Føre virksomheden videre

I dag er virkeligheden en anden. Han er nu trådt ind i firmaet, hvor han nok er ansat, men samtidig også er sønnen, som står til at føre forretningen videre efter sin far. Og lige som sin far, da han var ny svend i familiefirmaet, arbejder Finn Lange i dag tæt sammen med en af de ældste svende, Gerd Plagemann, der har været i firmaet siden 1972.

Hvorfor? Joh, Gerd er god til at lære fra sig. Og det kan der blive god brug for.

Ansvaret er jo stort, understreger Finn Lange.

“Men jeg har ikke så langt til arbejde. Bedre kan det ikke være,” griner han.

Latteren svinder hurtigt bort, da han bliver spurgt til, hvordan han egentlig har det med sin rolle som den 8. generation til at føre familiens virksomhed videre.

“Jeg ser det som en ære. Jeg ville blive ked af det, hvis familiens virksomhed ikke blev ført videre. Også hvis det blev en anden, som gjorde det. Det er langt over 100 års familiehistorie. Den slags ser man ikke særligt ofte,” siger Finn Lange.

Som han ser det, er tilhørsforholdet til det danske og mindretallet en uhyre vigtig del af familiefirmaets dna. Netop derfor ville han også gerne tage et sidejob som værkstedsleder i mindretallets Aktivitetshuset i Nørregade. Ikke alene kunne han være med til at vise de unge, hvad man egentlig kan med træ, det ville også være med til at understrege Tischlerei Langes identitet som en del af mindretallet i fremtiden. Hans far tilføjer:

“Jeg har selv spillet håndbold i mindretallets klub. Min yngste søn spiller fodbold der. Vi er virkelig en del af mindretallet. Og min kone, som overhovedet ikke kunne tale dansk, da vi lærte hinanden at kende, taler nu et bedre dansk end mig. Det har hun lært sig selv.”

Gennem samtalerne med både Finn og Frank Lange skinner det tydeligt igennem, at familien er tæt bundet sammen.

“Vi snakker meget åbent om alting. Faktisk har vi lært det af mine forældre. Vi har altid snakket om alt i familien.”

Svært at finde nye medarbejdere

Det gælder også den økonomiske krise, som fylder meget i det tyske.

Selv mener Frank Lange, at sønnen Finn dog kommer til at stå overfor en anden og måske større krise, nemlig at skaffe medarbejdere nok i fremtiden. Ikke alene er der færre unge i mindretallet, de fleste af dem vælger ligesom i Danmark at læse videre frem for at gå i lære som snedker eller andre håndværksfag.

“Allerede i dag gør vi meget for at få lærlinge, som vi også tror, vil blive i virksomheden. Og indtil videre går det meget godt.”