Den sønderjyskfødte forfatter Keld Conradsen fortæller i sin roman ’Trampemarchen’, hvordan familier kan splittes af nationalisme. Og han rammer sin fortælling ind i et møde på gaden i Aabenraa mellem to familiemedlemmer. Det beskriver han i første omgang således:

”Hvad onkel Rudolf og Ståljosef angik, så talte de ikke sammen i 15 år. Først tre år efter krigen, da onkel Rudolf var blevet løsladt fra Fårhuslejren, og Ståljosef havde fået sit at slæbe rundt på, hilste de på hinanden igen.

Mojn, sagde onkel Rudolf ved den lejlighed.

De var tilfældigt løbet på hinanden. Onkel Rudolf var blevet gråhåret og tynd i lejren, og det smuttede ud af ham nærmest ved et uheld.

Mojn, svarede Ståljosef, selv om han ikke havde behøvet.”

De to er hovedpersoner i Keld Conradsens roman, der handler om 20’ernes og 30’ernes Aabenraa. Ståljosef var kommunist og havde kæmpet mod den fascistiske diktator Franco i Spanien. Onkel Rudolf var havnet i Fårhus, fordi han var blevet nazist. En tredje vigtig person i fortællingen er onkel Harald, som var dansksindet.

De er alle i familie med hinanden og mødes til fester og frokoster, indtil forskellene bliver for store.

Blandt hovedpersonerne er også Emma, som bliver kæreste med Ståljosef.

Keld Conradsen skriver levende og formår at beskrive personerne, så de virkelig lever på papiret. Faktisk så levende, at man umiddelbart tænker, at han nok har brugt personer, han kender fra det virkelige liv, i sin fiktive fortælling.

”Det er ikke tæt nok på de virkelige personer, jeg har kendt, til at man kan sige det. Men bogen er fyldt med noget, jeg husker fra personer, der har levet, og begivenheder, som har fundet sted”, siger Keld Conradsen over en kop kaffe på en århusiansk cafe. 

Sønderjysk baggrund

Han flyttede fra Sønderjylland til Aarhus for at studere i 1986. Han er uddannet geolog og filosof og underviser halvdelen af tiden på professionshøjskolen VIA.

”På den måde er det virkelighedsnært. Virkeligheden afstikker nogle rammer, som jeg beskriver indenfor. For eksempel er det, jeg skriver om offentligt kendte personer, ikke mere, end man godt ved i forvejen”.

Han beskriver for eksempel, at Ståljosef mødes i Aabenraa med den daværende formand for Danmarks Kommunistiske Parti, Aksel Larsen, som senere dannede SF. En virkelig og meget dramatisk begivenhed.

Keld Conradsens familie har rødder i det tyske mindretal. Ifølge pressemeddelelsen fra Aarhus-forlaget Modtryk er han vokset op i spændingsfeltet mellem tysk og dansk. Hans farfar blev født i Aabenraa i 1903 og levede altså i Tyskland, til han var 17. Med Genforeningen i 1920 kom han altså til at bo i Danmark. 

Forlaget skriver, at han ’var tysksindet og blev nazist i 1930’erne. Han sad nogle år i Fårhuslejren efter Anden Verdenskrig’.

Keld Conradsen er selv dansk. Men han er meget kritisk overfor nationalismen og den splittelse, den kan føre til i mindretallene.

”Min opvækst har gjort mig meget opmærksom på nationalismens farer. Hvis man er stærkt knyttet til en national gruppe, kan man måske føle sig stødt over det. Jeg har også set folk, som ikke har nogen forståelse for det nationale. Da har jeg altid været på den anden side. Det betyder faktisk noget for folk, om, de er danske eller tyske”, siger han.

Hans far har taget meget afstand fra det nationale. Hans mor ville ikke være en del af det tyske mindretal. Hun var tysk og var flyttet til Danmark. 

”Der kan være meget intolerance i et nationalt orienteret mindretal. Når grænsedragningen ikke længere er en konflikt, burde man have mere at mødes om, end man er uenig om”.

”Men hvis du er en del af et mindretal, risikerer du at få et skæbnefællesskab med en folkegruppe, som du ikke kan vikle dig ud af. På en måde bliver du ufri. Du kan blive splittet, fordi du alligevel ikke rigtig er en del af det”, siger Keld Conradsen.

Han oplever, at det har en negativ og en positiv side at være forbundet til et mindretal. 

”Den negative er, at du føler dig ikke hjemme nogen steder. Den positive er, at du faktisk får en udvidet din horisont; du får en tostrømmethed, en ’zweiströmigkeit’, som det hedder på tysk. Det er en gave, men det kan også være en forbandelse. Det har jeg i hvert fald set blandt familiemedlemmer”, siger Keld Conradsen.

Erindringer med historien som stylter

Han opfatter det som en gave at have den tyske kultur med og betragter det som horisontudvidende.

”Den familie, der beskrives, er ikke min familie. Hovedpersonerne eksisterer ikke i virkeligheden. Men jeg kender til splittelsen. I min farfars familie var de tyske, men én blev også sendt i dansk skole. Min farfars familie var splittet”.

Det har været en særlig oplevelse at støbe de stumper af fortællinger, han har haft med fra sin opvækst, sammen med de historiske begivenheder på den tid, romanens handling udspiller sig, mens Keld Comradsen researchede for at kunne skrive sin bog. 

”Meget af det historiske kendte jeg kun lidt til, men i researchen kunne jeg få de historiske kendsgerninger og stumper af erindringen til at passe. Det var som om, mine erindringer fik stylter at gå på. Det, jeg ville, var at skrive om de konflikter, der var i den tid. I 30’erne i Sønderjylland. Så kommer man ikke udenom en dansk national også. Onkel Harald er nødvendig for at indfange, hvad der foregik”.

Så modsætningerne, der tegnes op, er det tyske, det danske og det internationale.

”I fortællingen er omdrejningspunktet den trekant, hvor de afskyr hinanden med den danske og den tyske nationalist og Ståljosef som internationalist”.

”Da jeg læste om Aabenraa i 1930’erne, finder man jo ud af, at mange nationalt sindede helst vil ignorere klasseforskellene. Arbejderklassen bliver heller ikke nazificeret i samme grad. Rudolf underviser på en tysk privatskole. Den har kostet penge at gå på. Onkel Harald underviser på en dansk kommuneskole”, siger Keld Conradsen.

Han fortæller, at hans farfar underviste på den tyske kommuneskole og tilføjer, at det egentlig var relativt tolerant, at man i Danmark drev tyske kommuneskoler.

”Men det er svært at begribe, hvordan nationalismen kunne opstå. Man går fra at være undersåt af en konge eller fyrste til at være af en bestemt nation. Det er noget, der virkelig har været vigtigt”.

Manglende anger

”Jeg ville gerne skrive om nazificeringen af det tyske mindretal. Hvad er det for ideologiske og psykologiske processer, der gør, at man i den grad kan nazificere sig. I Tyskland tilranede de sig magten. Det havde ikke været nødvendigt at lade sig nazificere i Sønderjylland. Hvad er det for nogle nationalistiske følelser, der er i gang? Hvad er det, der gør det? Det var jo tydeligt, hvad Hitler ville!”

”Det kommer ud af den Fårhus-ånd, at man er bitter over at være dømt med tilbagevirkende kraft, efter at regeringen har samarbejdet med nazisterne under Besættelsen. På det grundlag gør de sig selv til ofre, selv om de selv har været på brutalitetens side. Der skete ikke nogen selvransagelse hos flertallet af dem, der var i Fårhus”.

På Bogmessen i Bella Centeret blev Keld Conradsen i 2024 kontaktet af en venlig ældre mand, som han langt ude var i familie med. 

”Han talte om ’die Gnade der späten Geburt’. Det er noget, man har sagt om dem, der ligesom han selv blev født senere, så de ikke kunne være med i det her og ikke kunne have nogen skyld. Der ligger ikke nogen anger i det, og det duer jo ikke. Man kunne have sagt: Vi tog så grueligt fejl”, siger han om nazificeringen af det tyske mindretal.

”Jeg ved, at de ikke allesammen fortrød. De havde bare tabt. Senere generationer har taget afstand. Man kan næsten heller ikke andet”. 

For at vende tilbage til citatet, som artiklen indledes med, hvor onkel Rudolf og Ståljosef mødes efter 15 år uden at tale sammen, så er Onkel Rudolf gift med Ståljosefs søster, og de bor på Gammel Kongevej i Aabenraa.

”Ståljosef og søsteren mødes ikke længere på Gammel Kongevej. Det med det møde var også et dramaturgisk begreb, som dramatiserer historien. Det kom næsten af dig selv. Men samtidig er det jo et godt billede. Så fremtræder noget, jeg husker så tydeligt: Våbenhvile. Som om de havde sagt det, der skulle siges. Også det, som i virkeligheden ikke længere kunne siges”, siger Keld Conradsen.