“Det, at man har givet en accept af mindretallet, er vigtigt. Det, at man kan dyrke sit egen sprog og sin egen kultur, det betyder meget”, siger leder af Deutsches Museum Nordschleswig i Sønderborg, Hauke Grella.

København-Bonn Erklæringerne blev til på dansk initiativ, men de er gensidige og har også været en stor hjælp for det tyske mindretal til at sikre sine rettigheder som mindretal i Danmark.

“Hver gang man har skullet diskutere et mindretalsspørgsmål i København, har man kunnet pege på de rettigheder, der følger af erklæringerne”, fortæller Hauke Grella. 

Han nævner kommunalreformen og ligeberettigelsen på skoleområdet, hvor der gives samme tilskud til børn i tyske og danske skoler.

“Forhandlingerne om kommunalreformen faldt sammen med 50-års jubilæet for København-
Bonn Erklæringerne, og den gejst havde virkelig indflydelse på, at det i de fire sønderjyske kommuner blev nemmere for det tyske mindretal at komme ind i byrådet”. 

Første gang Uwe Jessen, som i dag er generalsekretær for Bund Deutscher Nordschleswiger, det tyske mindretals organisation, stillede op for Slesvigsk Parti i Haderslev, fik han ikke stemmer nok. 

Men fordi han fik mere end 25 procent af det billigste mandat, kom han ind alligevel, dog uden stemmeret. 

“De særregler, der er indført for det tyske mindretal, er også et særprodukt, der kommer ud af erklæringerne, sådan kan man i hvert fald tolke det. Henad vejen har Uwe Jessen brugt sin taleret og offentligheden omkring byrådsarbejdet, så han fik et fuldgyldigt mandat ved valget efter, så de ting, der er bygget ind, har virket og virker fint”, siger Heike Grella.

Om erklæringernes betydning i dag siger han:

“Man behøver måske ikke minde om dem i hver forhandling. De er godt forankret i dag i hovederne på politikkerne og i hele grænselandet hos dem, der har at gøre med det”.