Det grænseoverskridende samarbejde befinder sig i et dødvande
’Danske grænser’ er temaet i seneste udgave af tidsskriftet ’Økonomi og Politik’, hvor Jens Andresen, der er formand for Grænseforeningen, er interviewet
Jens Andresen er formand for Grænseforeningen.
Arkivfoto: Niels Åge Skovbo
Selv om det grænseoverskridende samarbejde mellem Danmark og Tyskland befinder sig i et dødvande i øjeblikket, vil dette ændre sig.
Det mener Jens Andresen, formand for Grænseforeningen, i et interview i det samfundsvidenskabelige tidsskrift ’Økonomi & Politik’, der netop er udkommet med temaet ’Danske grænser’. Tidsskriftet, der udgives af Djøf Forlag, er redigeret af professor Steen Bo Frandsen, der er leder af Center for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet.
”Problemstillingerne, der står i vejen, ændrer sig ikke meget, og de kan ikke umiddelbart forventes løst på det regionale plan”, siger Jens Andresen i interviewet og henviser til, at der lige er blevet opført et nyt sygehus i Aabenraa, og at der nu tales om at bygget endnu et i Flensborg.
”Jeg er jo af den opfattelse, at det kan godt være, at vi skal have alle specialer i området, hvor vi bor, men ikke nødvendigvis i både Flensborg og Aabenraa”, siger Jens Andresen, der mener samme tankegang burde gøre sig gældende, når det gælder andre områder.
”Løsningen skulle være, at man tænker mere i fælles enheder omkring landegrænsen, end man gør, som det ser ud nu. Hvad der også ville være oplagt var at holde op med at tale om en erhvervshavn i Flensborg, men at man lavede en erhvervshavn for hele området, som ligger der, hvor de nu næsten er færdige med at rydde op efter elværket i Aabenraa”, siger Jens Andresen og nævner, at Flensborg i stedet kunne være centrum for en ”regional hovedbanegård”.
I interviewet kommer Jens Andresen også ind på grænseregionens kulturelle dimension. Jens Andresen beklager, at så få danskere er interesseret i at lære det tyske sprog at kende i disse år. Men han forudser, at også dette vil ændre sig.
”Der kommer nok en erkendelse af, at hvis vi vil noget mere samkvem, skal vi altså også kunne forstå hinanden”, siger Jens Andresen i interviewet, hvori han fremhæver, at der i erhvervslivet i stigende grad bliver stillet krav om, at flere behersker det tyske sprog.
Ifølge Jens Andresen er det danske sprog omvendt populært syd for grænsen i Sønderjyllands naboregion, Slesvig-Holsten, hvor et stigende antal tyske elever modtager danskundervisning. På samme måde er der også stor opmærksomhed fra tysk side på det danske mindretal i Sydslesvig og også det tyske mindretal i Sønderjylland, vurderer Jens Andresen.
”Lige nu oplever jeg det på den måde, at man fra tysk side og især fra slesvig-holstensk side er meget fokuseret på mindretallene. Om det så er SSW’s fortjeneste, skal jeg lade være usagt. Det er man også fra dansk side, men det er mere traditionsbundet, om jeg så må sige, og der kan man måske sige, at mindretalsforholdene er rykket mere i baggrunden, fordi det er en tradition. Fra tysk side er det ‘in’ her og nu”, siger han i interviewet.
Jens Andresen, der har været politisk aktiv i Venstre, bl.a. som medlem af Sønderjyllands Amtsråd fra 1994-2006 og som formand for Region Sønderjylland-Schleswig fra 2006-2009, slutter interviewet med at fastslå, at der fortsat ligger store muligheder i det grænseoverskridende samarbejde.
”Det kan kun styrke regionen, hvis man kan finde ud af det. Der er ganske enkelt en række funktioner, og stadigvæk for mange, som kun har et halvt virkeområde, når man ligger op ad en landegrænse”, siger han.
Flere nyheder:
