En af de få danske sejre i 1864

Tekst af Stefan Pajung, historiker

Den 9. maj 1864 – i dag for 160 år siden – vandt den danske flåde en af de få danske sejre under krigen i 1864. For mens den danske hær ikke kunne hævne sig overfor de overlegne preussiske og østrigske tropper, og havde lidt et stort nederlag ved Dybbøl måneden forinden, gik det bedre til søs.

Her var den danske flåde den preussiske flåde langt overlegen, og man havde med succes siden krigens begyndelse formået at blokere de tyske havne i både Østersøen og Nordsøen. 

I begyndelsen af marts 1864 fik man dog i Marineministeriet i København nogle bekymrende efterretninger om, at østrigerne forberedte afsendelsen af en større flådeafdeling fra Adriaterhavet til de danske farvande for at bryde den danske flådeblokade. 

Derfor besluttede man fra dansk side at skabe en stærk Nordsøeskadre, der skulle imødegå østrigerne. Denne eskadre bestod i begyndelsen af maj 1864 af fregatterne Niels Juel og Jylland samt den lidt mindre korvet Hejmdal, og lå da i farvandet ved den dengang britiske ø Helgoland for at blokere de tyske Nordsøhavne.

De danske skibe under kommando af kaptajn Edouard Suenson mødte den 9. maj 1864 den østrigsk-preussiske flådeafdeling, der bestod af de to østrigske fregatter Schwarzenberg og Radetzsky og tre mindre preussiske skibe under kommando af den østrigske kaptajn Wilhelm von Tegetthoff. 

Tidlige på eftermiddagen indledte flådestyrkerne en voldsom kamp, som varede i næsten tre timer. Træfningen blev afgjort ved, at det lykkedes for de danske skibe at skyde fregatten Schwarzenberg i brand, hvorefter de østrigske skibe afbrød kampen og trak ind under Helgoland. De små preussiske skibe havde holdt sig udenfor rækkevidde og søgte senere sammen med de østrigske skibe mod Cuxhafen. 

Det var således lykkedes for den danske flåde at forhindre ophævelsen af flådeblokaden, og denne blev opretholdt indtil våbenhvilen trådte i kraft nogle få dage senere den 12. maj.