Mindeplade for Genforeningen indviet i København

10. februar 1920 stemte sønderjyderne sig ’hjem’ til Danmark, og det blev i går markeret i København med indvielsen af en mindeplade, der fortæller om båndene mellem Sønderjylland og hovedstaden.

Mindepladen, der er opsat på Tøndergade, blev indviet af Henrik Frandsen (V), borgmester i Tønder Kommune, transportminister Benny Engelbrecht (S) og Jonas Bjørn Jensen (S), medlem af Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Kommune.

”Det er en lille plade, der markerer en stor historie om vores nation. En historie om krig, fjendskab, adskillelse og savn, men også om fred, samling og gensynsglæde. Og i dag fejrer vi, at fortidens fjender er blevet til gode venner og naboer”, sagde Henrik Frandsen ved indvielsen, der havde trukket omkring 50 mennesker til Tøndergade.

Som repræsentant for Københavns Kommune glædede Jonas Bjørn Jensen sig over de mange sønderjyder, der i årenes løb har taget turen til hovedstaden, hvilket inkluderer hans egen stedfar. Som ung tog stedfaren til København og mødte her Jonas Bjørn Jensens mor.

”Var Sønderjylland ikke blevet dansk i 1920, var min stedfar i stedet taget til en stor tysk by, og så var han aldrig blevet en del af mit liv”, forklarede Jonas Bjørn Jensen, hvorefter han hyldede de demokratiske afstemninger, der førte til Genforeningen.

”Det har været med til at grundlægge Danmark som demokratisk nation. Det kan vi godt være stolte af”, sagde han.

Tøndergade hed oprindeligt Lille Frydsvej, men som følge af Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 blev gadenavnet ændret samme år for at hylde den sønderjyske by Tønder, der med Genforeningen igen var blevet en del af Danmark. 

På Vesterbro findes i dag en række gader med navne efter steder i Sønderjylland og Slesvig, f.eks. Haderslevgade, Ballumgade, Rejsbygade, Sundevedsgade, Møgeltøndergade, Alsgade, Broagergade, Røddinggade, Slesvigsgade, Hedebygade, Dannevirkegade, Flensborggade, Mysundegade, Sankelmarksgade og Dybbølsgade. Gaderne fik deres navne i perioden 1858-1942, og mange er opkaldt efter vigtige slag i de to slesvigske krige, 1848-49 og 1864. Her er den mest kendte gade Istedgade, der er opkaldt efter slaget ved Isted Hede i 1850.

Mindepladeindvielsen var arrangeret af kulturorganisation Golden Days, der er hovedansvarlig for den folkelige fejring af Genforeningen i København. Den 17.-24. maj kulminerer fejringen med en sønderjysk ambassade på Thorvaldsens Plads, hvor der bl.a. vil være sønderjysk kaffebord.

Læs mindepladens inskription her: 

"Historien om Tøndergade - hyldest til et genforenet Danmark

Tøndergade hed oprindeligt Lille Frydsvej, men i 1920 blev gadens navn ændret til Tøndergade efter den sønderjyske købstad Tønder. Navneændringen var en hyldest til Sønderjyllands genforening med resten af Danmark samme år, efter at området havde været på tyske hænder siden 1864. 

I perioden 1858-1942 blev en lang række gader på Vesterbro opkaldt efter lokaliteter i Sønderjylland og Slesvig. De sønderjyske gadenavne fortæller om et dramatisk kapitel i danmarkshistorien kendetegnet ved langvarige kampe om national identitet og grænser. "Hvad udad tabes, skal indad vindes" blev parolen for den nationale vækkelse og moralske oprustning, som tabet af Sønderjylland og Slesvig i 1864 afstedkom. Mange af de sønderjyske gadenavne er opkaldt efter vigtige slag i grænselandet mod syd. Istedgade tog eksempelvis navn efter slaget ved Isted Hede i 1850, mens Dybbølsgade er opkaldt efter slaget ved Dybbøl i 1864, som var krigens længste og mest blodige. 

I år 2020 markeres 100-året for Genforeningen i 1920 over hele Danmark. Dette skilt er opsat for at fejre Genforeningen og minde om vores lands historie som en hyldest til demokratiet og det danske folk."