Bertel Haarder (V), MF, fhv. minister

JA. Det gør den i allerhøjeste grad. Den minder os om, hvor stort det var, at grænsen for 100 år siden blev lagt efter en folkeafstemning, og at Sønderjylland kom hjem til Danmark efter at have været under tysk herredømme siden 1864. Det var sønderjyderne, der stemte sig hjem. Men det var en sejr for hele Danmark, at de gjorde det. Og derfor glæder det mig, at 100-året for Genforeningen giver lejlighed til at gøre mindet om afstemningen til et nationalt anliggende, så alle danskere kan blive mindet om, hvor stor en begivenhed folkeafstemningen og Genforeningen var.

Personligt har jeg mange barndomsminder fra afstemningsdagen. Jeg er vokset op på Rønshoved Højskole, og for mine forældre, der var højskoleforstanderpar, var det vigtigt, at eleverne kom til afstemningsfesterne i Holbøl, Gråsten eller hvor de ellers blev holdt i nærheden af højskolen. Som barn oplevede jeg ikke afstemningsfesterne som gamle og støvede, men som meget nærværende. Der var sønderjyske veteraner i kørestol og med krykker, som havde måttet deltage i Første Verdenskrig på tysk side. Det var meget bevægende, at høre deres historier, og hvad det betød for dem, at Sønderjylland atter var blevet dansk.

I dag deltager jeg stadig gerne i afstemningsfester, hvor jeg ofte og gerne holder tale. I år bliver det ved afstemningsfesten i Sdr. Hygum den 10. februar og dagen inden i Broager og mange andre steder. Jeg er overbevist om, at afstemningsdagen markerer en så vigtig begivenhed i Danmarkshistorien, at den også vil blive husket om 100 år, når 200-året for Genforeningen skal fejres.  

Jeanette Lumby Nielsen, formand for Dansk Socialdemokratisk Ungdom i Sønderborg, går i 3.g på Sønderborg Statsskole 

NEJ. Jeg mener i hvert fald ikke, at afstemningsdagen har samme betydning i dag, som den havde for 100 år siden. I dag er der nok ikke så mange, der tænker over afstemningsdagen. Faktisk kender jeg ikke nogen i min familie eller min omgangskreds, der har været til en afstemningsfest. Og det selvom jeg er sønderjyde. Blandt mine venner har jeg aldrig hørt nogen nævne afstemningsdagen, hvis ikke det da lige har været i historieundervisningen. Det skyldes nok, at jeg er vokset op i en tid, hvor den dansk-tyske grænse har ligget, hvor den ligger, og forholdene i grænselandet har udviklet sig meget positivt. Det betyder dog ikke, at jeg ikke anerkender, at den 10. februar har stor betydning.

Selvfølgelig har afstemningen og Genforeningen haft stor indflydelse på, hvordan Danmark ser ud i dag. Og begivenhederne har da også haft stor betydning for danskernes selvforståelse og nationalfølelse. Derfor synes jeg også, det er vigtigt at mindes historien, nu hvor vi fejrer genforeningsjubilæet. Det er vigtigt, at folk lærer om, at Sønderjylland ikke altid har været en del af Danmark, og lærer historien om, hvordan vi sønderjyder blev danske ved en folkeafstemning. For mig er den historie bare ikke knyttet så meget til afstemningsdagen den 10. februar.

Om jeg kommer til at deltage i arrangementer i forbindelse med markeringen af Genforeningen, har jeg endnu ikke taget stilling til. Men jeg kender jo også historien i forvejen. Selvom det er svært at spå om fremtiden, tror jeg, vi også om 100 år vil huske Genforeningens betydning. Men det kommer nok an på, om der kommer andre, mere afgørende begivenheder i danmarkshistorien.