Ny almanak sætter fokus på hverdagslivet i grænselandet

Af Redaktionen

Året er ved at gå på hæld, og det betyder, at Sønderjysk Almanak er udkommet i en ny udgave. 

I sin 33. udgave undersøger almanakken, hvordan det er at bo i et grænseland, hvor livet ofte leves på tværs af landegrænser. 

Stephan Kleinschmidt fra det tyske mindretal skriver om at arbejde på den ene side af grænsen og bo på den anden. Som tidligere rådmand i Flensborg og nu tidligere viceborgmester i Sønderborg Kommune for Slesvigsk Parti, der er parti for det tyske mindretal, er han efterhånden en erfaren mand, når det kommer til at skifte mellem kultur, sprog og systemer. 

”Jeg savner, at vi tør tænke anderledes og bryde vanetænkningen. For grænseregionen er ikke bare en smuk historie – den er en aktuel mulighed. Vi kunne være et laboratorium for fremtidens Europa: et sted, hvor man viser i praksis, hvordan forskellighed kan være en styrke. Hvor man samarbejder om klima, erhverv, uddannelse og velfærd – ikke fordi man skal, men fordi det giver mening”, skriver han. 

Der er også artiklen om den helt særlige type dansk, som tales hos det danske mindretal i Sydslesvig. Sprogforsker Elin Fredsted fra Europa-Universität Flensburg kalder det for ’sydslesvigdansk’ og uddyber med, at det skyldes, at det tyske sprog danner det syntaktiske grundlag for sætningerne, men at det talte sprog er dansk. 

”I sydslesvigdansk ser vi ofte påvirkningen fra tysk syntaks, hvor hovedverbet ofte kommer til sidst i sætningen, og hvor tid kommer før sted i bileddene”, skriver hun.

Også Kirsten Elley, tidligere projektchef på Flensborg Avis, og professor Steen Bo Frandsen fra Syddansk Universitet skriver i den nye almanak. Der er også artiklen om at være statist i en Frelle Petersen, som Inger Rahbek Andersen oplevede i forbindelse med filmen ’Hjem kære hjem’. 

”Som værende mellem 70 og 110 år, så hører jeg til den generation, som måske havde en bedstefar med i 1. Verdenskrig, hvilket min bedstefar – meget mod sin vilje var – fra 1915 til 1918. Af denne grund var det hans børn og børnebørn strengt forbudt at bruge ordet ”mojn”, da det var tysk. Det hed farvel. I filmen skulle jeg sige mojn ikke mindre end fire gange. Da det nu altid for mig har været et forbudt ord, var det faktisk meget grænseoverskridende at skulle udtale det – mere grænseoverskridende end at skulle under bruseren (nøgenscene, red.) i filmen”, skriver hun. 

Sønderjysk Almanak 2026 udgives af Sønderjydsk Skoleforening og kan købes i en række sønderjyske boghandler. Bogen er på 224 sider og indeholder også klassiske almanakelementer såsom en oversigt over dagenes navne, en astronomisk kalender og en tabel over højvandstider ved Vestkysten. Man kan også finde adresser og telefonnumre på en lang række sønderjyske og sydslesvigske foreninger. 

Udover et tema om grænselandet rummer almanakken en artikel af Henrik Becker-Christensen, tidligere dansk generalkonsul i Flensborg, der skriver om de sønderjyske flækkekommuner. Forfatter Lis Mikkelsen har bidraget med en artikel om Røde Kors, mens Anne-Margrete Jessen, tidligere skoleinspektør for Oksevejens Skole i Flensborg, har skrevet om Dronning Margrethe og Prins Henriks besøg hos det danske mindretal i Sydslesvig i 1978. 

Udgivelsen af Sønderjysk Almanak 2026 blev markeret ved en sammenkomst forfattere og redaktion onsdag den 12. november på Folkehjem i Aabenraa. Almanakken giver hver år et pænt overskud, som kommer efterskole- og højskoleelever til gode.