Trives unge dårligere nu end før?
Er der forskel på at være ung i Danmark og Tyskland? Grænseforeningen tog debatten om unges mentale trivsel på Folkemødet Bornholm.
Ida Lück (th.) går i 3.g på A.P. Møller Skolen i Slesvig. I sommers deltog hun i en debat om unges mentale trivsel i Sydslesvigteltet på Folkemødet Bornholm.
Foto: Alexander Leicht Rygaard/Grænseforeningen
Unges mentale trivsel drøftes som aldrig før. Medierne bugner af historier om stress, mistrivsel, dårlig trivsel, øget forventningspres.
I en debat på Folkemødet i Allinge har Grænseforeningen fokus på unge trivsel. Er det nu også så slemt? Trives nutidens unge dårligere end unge før dem? Og er der forskel på, hvordan unge trives i Danmark og i Tyskland?
Det diskuterede unge fra begge sider af grænsen med politikere og en behandler i debatten om unges mentale trivsel i Sydslesvigteltet på Danchells Anlæg torsdag den 15. juni 16.00-16.45.
”Der er ikke nødvendigvis mere mistrivsel, men måske især en anden fokus på det. Og måske er der kommet en ny tærskel for, hvornår man søger professionel hjælp”, sagde ledende læge fra sundhedstjenesten i Sydslesvig, Karen Fink.
Hun mener, det er lettere at være ung i Tyskland, fordi forventningerne er nogle andre og mere mangfoldige. Der er ikke den samme forventning til, at alle skal på gymnasiet.
Eskild Jansen, som repræsenterer erhvervsskoleeleverne i Danmark og er næstformand i EEO (Erhvervsskolernes elevorganisation), udtrykker glæde ved, at den fysiske mistrivsel ikke er så slem længere. Men det går dårligere med den psykiske mistrivsel på erhvervsskolerne.
”Med hensyn til respekten for fagligt arbejde kan vi lære meget af Tyskland. Men i Danmark har folk mere indflydelse på, hvad de vil være”, lød det.
”Der er også stor mangel på faguddannede i Tyskland”, sagde gymnasieelev Ida Lück fra et af de danske gymnasier i Sydslesvig. Hun mener problemerne med dårlig trivsel for de unge handler om, at nogle børn vokser op i familier, som er meget pressede, og i ensomhed efter coronaisolation.
”Og så skal vi være opdateret på hele verden”, sagde hun med henvisning til telefonen i lommen.
Det var så en behandler og to unge fra hver sin side af grænsen. Men hvad med politikerne, kan de gøre noget?
Martin Dommerby, som er formand for politisk udvalg i Venstres Ungdom, tager statistikkerne om mistrivsel alvorligt, men han mener også, det er vigtigt at huske på, at mange unge har det godt.
”Nulfejlskulturen skal ændres. Det er OK at sige: I må godt fejle”, sagde han.
Sofie Lippert, medlem af Folketinget og uddannelsesordfører for Socialistisk Folkeparti, mener, at meget skyldes et øget pres på de studerende de seneste år.
”Flere diagnoser er en kombination af, at der tales mere om det, og at de unge mistrives”, sagde hun.
Flere nyheder: