Appel, Cornelius, 1821-1901, højskolemand og præst

Cornelius Appel blev født i Aabøl ved Toftlund og er ud af en lærerfamilie. Efter sin konfirmation arbejdede han ved landbruget og kom i 1839 på Lyngby Seminarium, hvorfra han dimitterede i 1841. I seminarietiden blev Cornelius Appel stærkt grebet af religiøse spørgsmål, især under påvirkning af N.F.S. Grundtvig. Efter sin eksamen blev han lærer i bl.a. Ribe, Døstrup, Ballum og Løjt ved Aabenraa, hvor han også blev påvirket af de herrnhutiske tanker, men han tilegnede sig efterhånden et rent grundtvigsk menneskesyn. Som lærer i Ballum har Appel uden tvivl også mødt disse tanker igennem den rige bonde Knud Laustsen Knudsen i Forballum og hans bror Jens Lassen Knudsen, der havde haft Kresten Kold ansat som huslærer allerede i 1838.

Efter Treårskrigen blev Appel i 1851 timelærer ved Tønder Seminarium, formentlig i sammenhæng med, at der skulle ansættes flere dansktalende lærere, fordi skolesproget i Tønder i henhold til sprogreskripterne tvangsmæssigt skiftede fra tysk til dansk. Appel blev nu en fremtrædende fortaler for at lempe den hårdhændede sprogpolitik over for den tysk-orienterede befolkning i Slesvig.

På et kirkemøde i København i 1857 udtalte Grundtvig sig til fordel for, at der skulle være både danske og tyske præster i de blandede sogne i Sønderjylland, og i 1861 kom der en lempelse i reglerne, så forældre selv kunne vælge, om deres børn skulle konfirmeres på dansk eller tysk; og der blev åbnet mulighed for, at der kunne gives privatundervisning på tysk.

Denne ændring vakte stærk modstand hos det overvejende flertal af sønderjyder, men den blev hilst med glæde af Cornelius Appel, der på det tidspunkt var lærer ved Tønder borgerskole, og kredsen omkring ham, de såkaldte Klosterbrødre. De mest fremtrædende Klosterbrødre var ud over Cornelius Appel præst i Tønder Johs. Mathias Dahl, forpagter August Beck og huslærer hos Knud L. Knudsen på Visby Hedegård Chr. Siegfred Ley. (Navnet Klosterbrødre fik de efter at de havde holdt møder i Løgumkloster).

Cornelius Appel skrev et indlæg i Vestslesvigsk Tidende den 27. maj 1861 om Klosterbrødrenes holdning til den danske sprogpolitik.

Klosterbrødrenes synspunkter prægede Cornelius Appels søn Jacob Appel, der som undervisningsminister efter Genforeningen gennemførte den frisindede sønderjyske skoleordning, som gav mulighed for tyske skoler med fuldt statstilskud i Sønderjylland.

Efter krigen i 1864 forfattede Cornelius Appel en adresse til Christian 9., hvori det hed: "Har det end holdt haardt for os at gøre os fortrolige med Tanken om Slesvigs Deling, saa dog meget hellere den, end at vi skulde overgives i Tyskernes Vold". Hans gamle ven, den fremtrædende sønderjyske politiker H.A. Krüger, tilsluttede sig i øvrigt denne adresse. 

Cornelius Appel blev efter krigen afskediget fra sin stilling ved Borgerskolen i Tønder og han var nogle måneder nærmest husvild, inden han i januar 1865 blev forstander på Rødding Højskole, efter at  Ludvig Schrøder havde flyttet skolevirksomheden derfra til Askov. Her oprettede han først en sommerskole for piger og senere en børneskole, inden han i 1869 i samarbejde med præsten Hans Sveistrup genoptog højskolearbejdet. Men karleskolen blev efter få måneders virksomhed lukket i forlængelse af krigen 1870-71, og Appel fik derefter kun lov til tre måneder om året at holde højskole for piger.

I 1874 blev Cornelius Appel præst for den første sønderjyske frimenighed, Rødding Frimenighed, oprettet i protest mod den preussiske landskirke. Ordinationen af Cornelius Appel den 30. juni 1874 på Askov Højskole var en væsentlig begivenhed i debatten om retten til selv at oprette menigheder. Læs svigerdatteren Ingeborg Appels beskrivelse her.

I 1885 forbød de preussiske myndigheder helt skolevirksomheden, men Cornelius Appel drev skolens landbrug på 46 ha videre indtil han i 1889 på grund af svigtende helbred flyttede til Fyn, hvor han døde i Odense i 1901.

Mindesten i Skibelund Krat med indsat portrætrelief i bronze udført af billedhuggeren N. Hansen-Jacobsen, Vejen. Stenen blev afsløret den 24. september 1905, hvor Cornelius Appels yngste søn Jacob Appel holdt afsløringstalen.