Dorothea, 1511-1571, dansk dronning

Hertuginde Dorothea af Sachsen-Lauenburg blev i 1525 gift med den senere Christian 3., der stod for indførelse af reformationen i Danmark. Ægteparret fik fem børn, herunder sønnerne Frederik (senere Frederik 2.), Magnus (senere fyrstebiskop i Baltikum) og Hans, også kaldet Hans den Yngre, som blev stamfader til en række sønderjyske hertugslægter, herunder Glücksburgerne.

Dorothea fik gennem sin mand stor betydning for reformationens gennemførelse i Danmark. Den lutherske tro var en del af hendes baggrund som datter af hertug Magnus af Sachsen-Lauenburg og hans hustru Cathrine af Braunschweig-Wolfenbüttel.

Dronning Dorothea var lidt af en Kirsten Giftekniv. Hun nærmest uddannede unge adelskvinder, som var tilknyttet hendes jomfrubur, til ægteskabet. Dog voldte en af jomfruerne problemer, nemlig adelskvinden Anne Hardenberg, som havde et langt forhold til Frederik 2. Efter Dorothea i 1559 var blevet enke, forsøgte hun uden held at få et ægteskab i stand med sin svoger Hans den Ældre i Haderslev. Dorothea havde til sin søn Frederik 2.'s irritation ofte politiske hensigter med de gifteplaner, hun havde på andres og egne vegne.

Som enke boede dronning Dorothea på Koldinghus og med mellemrum på Sønderborg Slot, hvor hun lod opføre det såkaldte Dronning Dorotheas Kapel, som er det første efter-reformatoriske kirkerum i Danmark. Hun døde på Sønderborg Slot den 7. oktober 1571, og er begravet ved siden af sin mand Christian 3. i Roskilde Domkirke.

Som enkedronning fik hun 1559 bl.a. overladt Koldinghus og Sønderborg Slot med len. Hovedresidensen var i Kolding, men i Sønderborg lod hun indrette en renæssancekirke, Dronning Dorotheas Kapel, som en moderne fyrstekirke med kunstværker fra Nederlandene og prægtige anetavler over Christian 3. og hende selv. Kapellet var det første efter-reformatoriske kirkerum i Danmark.

Hun døde på Sønderborg Slot den 7. oktober 1571, og er begravet ved siden af sin mand Christian 3. i Roskilde Domkirke.