Ejderen

Grænseflod mellem hertugdømmerne Slesvig og Holsten, og fra 811 og frem til 1400-tallet også grænse mellem det danske rige og det tyske rige. Ejderen forblev sammen med Levensau længst mod øst det tysk-romerske riges nordgrænse helt frem til kejserrigets opløsning i 1806, men da havde den for længst mistet betydning i forhold til andre grænser.

Ejderen gennemløb i 800-tallet et ubeboet landområde. Sydgrænsen for det danske bosættelsesområde gik ved middelalderens begyndelse ud fra stednavnene at dømme langs en linje Vindeby Nor-Hollingstedt-Schwabstedt-Husum. Grænsen var mod syd befæstet med Danevirke

Ejder-floden spillede en væsentlig rolle i 1830'ernes og 1840'ernes diskussion om, hvor Danmarks grænse skulle gå. Floden gav navn til den såkaldte Ejderpolitik, der gik ind for en grænsedragning ved Ejderen. Efter nederlaget i krigen i 1864 på Dybbøl fastholdt danske politikere forgæves kravet om en grænsedragning ved Ejderen.

Ejderen er 188 km. lang. Den har sit udspring ved Bornhoved syd for Kiel og løber ud i Nordsøen ved Tønning, hvor det såkaldte Eidersperrwerk med en 200 m bred sluse blev opført i 1973. En del af Ejderens løb indgik i Ejder-kanalen og indgår idag i Kieler-kanalen.

Litteratur:
Hans-Tyge B.T.T. Haarløv: Ejderen. Se www.ejderen.dk