Frederiksstad

Byen ligger ved flodens Trenes udmunding i Ejderen. Byen blev grundlagt af den gottorpske hertug Frederik 3. i 1621. Han ville gerne anlægge en driftig handels- og havneby, der kunne konkurrere med Hamborg, der var afspærret på grund af Trediveårskrigen (1618-1648). Samtidig ønskede landflygtige remonstranter, en nederlandsk religiøs minoritet, at finde nye opholdsteder og knyttede kontakt til Frederik 3., som lovede dem trosfrihed og økonomiske privilegier. Da remonstranterne var velhavende købmænd og håndværkere, havde de økonomisk grundlag for at opbygge byen. De udformede dens grundplan og udseende efter deres egne byggetraditioner, hvorved byen fik det nederlandske præg, bl.a. med talrige kanaler, som stadig kendetegner den. I 1621 blev grundstenen lagt til byens første hus. Derefter blev alle hjørnegrunde på torvet bebygget. Tanken var at skabe en storby, og at det skulle afspejles i byens store torv. Afslutningen på krigen i 1648 betød, at mange af remonstranterne drog tilbage til deres hjemstavn, og Frederiksstad stagnerede. Treårskrigen 1848-50 gik hårdt ud over byen. Den blev belejret og udsat for bombardement af slesvig-holstenerne, hvorved store dele af den sydlige bydel blev ødelagt. Byen blev i 1887 station på jernbanen fra Altona til Tønder og fik 1905 kredsbaneforbindelse til Slesvig.

Frederiksstad beholdt sin rolle som religionsfristed gennem århundreder. Her boede mennonitter, lutheranere, katolikker og kvækere. Indtil 1938 havde byen også en jødisk menighed. Også i nutiden er der adskillige trossamfund i byen med egne kirker. Frederiksstad er i dag mest kendt som turistby pga. af den velbevarede hstoriske mymidte. 2010 havde byen 2.420 indbyggere.