Hammerich, Martin Johannes, 1883-1940, embedsmand

Martin Hammerich blev student i 1901 fra Østersøgades latinskole, cand. jur. i 1907 og derefter by- og herredsfuldmægtig i Lemvig, og senere i Skjern og Stege på Møn. Allerede i gymnasiet interesserede han sig for Sønderjylland, og samme dag som han blev student, meldte han sig ind i To Løver, hvor han især var aktiv i arbejdsudvalget "Heimdal", som han i en årrække var formand for. Blandt Hammerichs ungdomsvenner var de to unge sønderjyder P.A. Callø og Kresten Refslund Thomsen. Allerede som 16-årig var han første gang i Sønderjylland, og i talrige efterfølgende rejser knyttede han bånd til førende personligheder, bl.a. H.P. Hanssen.  og J.H. Schmidt.I 1902 henvendte Martin Hammerich sig til H.P. Hanssen med en plan om at arrangere ferieophold for sønderjyske børn i Danmark, som kunne skabe tætte personlige bånd mellem sønderjyder og rigsdanskere. Brevet til H.P. Hanssen indledte han således:

"Som ung student, der er betaget  af den sønderjyske sag, har jeg i lang tid tænkt på, hvordan vi studenter kunne bidrage til bevarelsen af danskheden i Sønderjylland....". Denne sætning blev temaet for hele Martin Hammerichs liv.

Martin Hammerichs ide blev efter genforeningen i 1920 opretholdt i "Sydslesvigske Børns Ferierejser", der eksisterer den dag i dag. 

Martin Hammerich kom fra et konservativt hjem, men han bevægede sig ret hurtigt ind mod midten i det politiske spektrum. Som fuldmægtig hos by- og herredsfogeden i Stege kom han tæt på den kendte politiker C.Th. Zahle, der ved ansættelsen af Hammerich gav udtryk for ønsket om, at den unge fuldmægtig ville blive i stillingen i en længere periode. Det ville Hammerich gerne, men han tilføjede, at det eneste, der kunne få ham til at søge bort, ville være Nordslesvigs genforening  med Danmark. I så fald ville han gerne have en stilling i grænselandet. I 1912 måtte en sådan bemærkning forekomme som en vittighed. Men skæbnen ville, at det  blev samme Zahle, der i 1918 som statsminister på H.P. Hanssens opfordringsendte bud til Stege efter Hammerich for at gøre ham til leder af det praktiske arbejde i forbindelse med den forestående genforening, og fra da af var hans liv viet opgaverne i Sønderjylland.

Umiddelbart før 1. Verdenskrigs afslutning havde han planer om en rejse til USA for blandt emigrerede danskere at vække interesse for det sønderjyske spørgsmåls løsning ved de kommende fredsforhandlinger i Versailles. Men Tysklands sammenbrud hindrede rejsen, og umiddelbart herefter, i december 1918, blev han efter forslag af H.P. Hanssen udnævnt til sekretær for statsministerens udvalgt til forberedelse af genforeningen.

Da Ministeriet for sønderjyske anliggende blev oprettet 1919 blev han kontorchef her frem til 1920. Derefter blev Hammerich knyttet til Udenrigsministeriet som leder af kontoret for sønderjyske sager. På disse poster kom Hammerich til at øve betydningsfuld indflydelse ved forberedelsen af dansk administrations og lovgivnings inførelse i Sønderjylland, og efter fredsslutningen var han som udenrigsministeriets konsulent ledende i de forhandlinger med Tyskland, som grænseflytningen nødvendiggjorde og som afsluttedes med Traktaten af 1922. Det var således Martin Hammerich, der planlagde kongeparrets tre-dages tur rundt i Sønderjylland efter den store genforeningsfest på Dybbøl den 11. juli 1920. 

Man havde i Sønderjylland håbet at se Hammerich i en af de ledende administrative stillinger i grænselandet, men da disse blev besat var han bundet til genforeningsarbejdet i København. Da dette ebbede ud, søgte han den beskedne stilling som dommerfuldmægtig i Løgumkloster. Her kom han i nær berøring med landbefolkningen og jordspørgsmålets betydning. Han blev i forlængelse heraf en af initiativtagerne til nedsættelse af  Jordfordelingskommissionen i 1924, som han blev sekretær for, og i 1927 var han aktiv i forbindelse med genoprettelsen af Landeværnet, som en modvægt mod den hjemmetyske kreditforening Vogelgesang.

Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 engagerede Hammerich sig i oprettelse af Det unge Grænseværn, ligesom han tog initiativ til Grænseegnenes danske Samfund, som han var formand for i perioden fra 1933 til sin død i 1940. Foreningen arbejdede i 32 af de nationalt set mest udsatte sogne, de såkaldter skæve firkant, på at samle dansksindede på tværs af partiskel. I en tale på afstemningsdagen i 1934 sagde Hammerich:

"Ogsaa til en dansk Socialdemokrat eller en dansk Konservativ, som sætter Partiinteressen højere end det fælles Danske, vil jeg sige: Det var bedre, om vi ikke havde dig i disse Egne." Dansk Samfund var meget aktiv op til foketingsvalget i april 1939 og med til at sikre det gode danske valgresultat.

Martin Hammerich var endvidere med til at oprette "Grænsehjemmet" i Kollund, som han testamenterede til Det unge Grænseværn og som blev et betydningsfuldt kulturhus og vandrerhjem for nationalt interesserede unge. Endvidere arbejdede han for at få etableret et forsamlingshus i Tønder. Han var med til at købe grunden og skaffede tilsagn fra statsminister Thorvald Stauning om finansiel støtte og sikrede de første 100.000 kr af private midler.

I 1950 blev der rejst en mindesten for ham foran Tønderhus med indskriften:

Støt i mål og mild i sind
Han satte al sin gerning ind
For Danmarks sag at gavne.

Kilder:
Dansk Biografisk Leksikon, J.H. Schultz Forlag, 1936
Troels Fink: Båndene bandt, bind II. Institut for Grænseregionsforskning 1999.
Det nationale Portrætgalleri på Folkehjem. Sprogforeningen og Historisk Samfund for Sønderjylland, 2005