Hejmdal

Dansksproget avis, som fra 1. oktober 1879 udkom i Aabenraa. Avisen blev stærkt tilskyndet af J.P. Junggreen oprettet af bogtrykker Heinrich Matzen, som var født i Lütjenburg men havde levet det meste af sit liv i Haderslev. Bladet slog an og udsendtes i 1889 med 1.700 eksemplarer i vintermånederne og med 1.300 i sommermånederne.

Heinrich Matzen ville ikke samarbejde med Flensborg Avis, som blev redigeret af Jes Jessen. Derfor oprettede Flensborg Avis i 1888 en filialavis i Aabenraa under navnet Åbenrå Avis, som var en alvorlig konkurrent til Hejmdal. Heinrich Matzen konkurrerede også med den tyske avis Apenrader Zeitung, der blev udgivet af redaktør Becker. Det fortælles, at de to aviser en overgang blev trykt på det samme trykkeri og at de to udgivere stod over for hinanden ved hver sin skråpult og med hver sin sættekasse. De udvekslede på denne måde både angreb og svar, før bladene blev trykt. Det fortælles ligeledes, at når de ikke udgav spydigheder mod hinanden, var de trods de nationale modsætninger på god talefod med hinanden.

Matzen udgav Hejmdal i 14 år. I den periode tilbragte han 18 måneder i fængsel og måtte betale 1.200 mark i bøder til de preussiske myndigheder på grund af sit danske arbejde. Med H.P. Hanssens overtagelse blev Hejmdal en indflydelsesrigt dansk avis og abonnementstallet steg hurtigt til ca. 2.300.

Ved H.P. Hanssens overtagelse af Hejmdal den 1. oktober 1893 skrev han følgende programerklæring for avisen:

"Vi vil altid i første række værne om de danske sønderjyders nationale ret. Vi vil stræbe efter at styrke og opretholde deres velbegrundede håb til fremtiden. Vi vil påtale alle de overgreb mod vor nationalitet, vort modersmål og vores fædres sæd og skik som vi får kendskab til, og ved enhver given lejlighed søge at udsprede oplysning om vore lovlige rettigheder... Hvad vore politiske modstandere angår, da skal de altid finde os årvågne og rede til at tilbagevise tysk påtrængenhed, til at afvise alle angreb og til i enhver henseende at værne om vor gode, soleklare ret. Men vi vil på den anden side vogte os omhyggeligt for ethvert ubeføjet angreb og for alle personlige krænkelser".

I de første år stod H.P. Hanssen selv for den daglige ledelse og som ansvarshavende redaktør. I det første år blev der anlagt 14 pressesager mod H.P. Hanssen og i 1895 kom den første fængselsstraf, som H.P. Hanssen afsonede i Aabenraa arrest. H.P. Hanssen legede med ilden i form af en anklage om højforræderi og gik i sine formuleringer så tæt på en sigtelse han kunne, uden at sigtelsen blev rejst. Han blev løsladt efter tre dage til stor irritation for den preussiske amtsdommer.

Da H.P. Hanssen i 1896 blev landdagsmand overtog medarbejderne og især hans dygtige ægtefælle Helene Hanssen ansvaret for avisen. Den mest betroede medarbejder var journalist Anders Lebeck fra Bovlund, som blev ansat umiddelbart efter at H.P. Hanssen overtog Hejmdal, og som blev ved avisen helt frem til 1908. I 1907 blev den senere amtmand i Aabenraa Amt Kresten Refslund Thomsen (svigersøn til H.P. Hanssen) tilknyttet avisen, som han i perioden 1910-1920 var redaktør for.

Ved Første Verdenskrigs udbrud 1. august  1914 blev avisens to medredaktører Niels Hansen og J. Frost arresteret. H.P. Hanssen blev anholdt samme aften, men indgav protest med henvisning til hans immunitet som rigsdagsmand. Den følgende dag blev han løsladt. Få dage senere blev avisen underlagt censur og den 8. august fik avisen forbud mod at udkomme. H.P. Hanssen protesterede til regeringen i Kiel, hvor man som kompromis gav tilladelse til at Hejmdal kunne udkomme på tysk. Dette ville H.P. Hanssen ikke acceptere, og den 24. august blev kravet igen trukket tilbage og avisen kunne udkomme på dansk, men på betingelse af, at avisen kun bragte officielle efterretninger. Det udløste gentagne stridigheder. I januar 1915 måtte avisen indkassere en alvorlig irettesættelse fra den tyske landråd med trussel om fornyet forbud. Anledningen var at kejserens fødselsdag kun var omtalt på side to.

Efter krigens afslutning støttede Hejmdal med H.P. Hanssen som chefredaktør naturligvis en grænsedragning ud fra afstemningsprincippet.

Litteratur:
Troels Fink: Båndene bandt. Forbindelsen over Kongeåen 1864 - 1914. Institut for Grænseregionsforskning, 1999.