Thomsen, Kresten Refslund, 1884-1960, amtmand

Refslund Thomsen var født i Broager, men kom som 5-årig til USA, hvor hans far i en periode virkede som dansk præst. Tilbage i Sønderjylland mærkede Refslund Thomsen Köller-politiken direkte, idet han sammen med en kammerat blev bortvist fra latinskolen i Haderslev på grund af sine nationalpolitiske danske holdninger og samtidig forment adgang til alle andre gymnasier i Preussen. Han rejste til København, hvor han i 1903 tog studentereksamen og i 1907 tog den afsluttende eksamen som cand.polit. Kresten Refslund Thomsen blev i 1911 gift med H.P. Hanssens datter Ingeborg Refslund Thomsen. 

Umiddelbar efter sine universitetsstudier blev Refslund Thomsen knyttet til det optant-kontor, H.P. Hanssen havde oprettet i Berlin, samtidig med at han studerede forvaltningsret ved universitetet i Berlin. Kort efter blev han ansat ved avisen Hejmdal i Aabenraa, som han i årene 1910-1915 var redaktør for. Samtidig blev han tæt knyttet til  Vælgerforening Nordslesvigs ledelse.

I tiden op til Genforeningen i 1920 blev Refslund Thomsen af Den internationale Kommission (CIS) konstitueret som landråd for Aabenraa Kreds, og han blev derefter amtmand for Aabenraa Amt 1920-32 og Aabenraa-Sønderborg Amt 1932-54. I perioden 1935-44 var han tillige politiadjudant for de sønderjyske landsdele og havde bl.a. til opgave at sikre, at der blev ført en ensartet kurs over for det stadig mere nazificerede tyske mindretal. Det var Refslund Thomsens opgave som ledende statsembedsmand i Sønderjylland at sikre en rolig og stabil udvikling, som ikke gav hjemmetyskerne anledning til at kræve en grænserevision. 

Refslund Thomsen fulgte samarbejdspolitikken, både som loyal embedsmand og af personlig overbevisning. Derved kom han i konflikt med mere aktivistiske kreds, der i ham så personificeringen  af samarbejdspolitikken i Sønderjylland. Refslund Thomsen blev arresteret i den såkaldte politimesteraktion den 26. maj 1944, sigtet for spionage og deltagelse i en illegal militær aktion, men snart efter løsladt. Ved befrielsen i 1945 blev Refslund Thomsen udsat for en ydmygende behandling fra modstandsbevægelsens side, og han var i årene efter krigen meget isoleret. Han indtog under retsopgøret en forsonlig holdning til det tyske mindretal og forsøgte forgæves som medlem af Den sønderjyske Skolekommission 1945-1946 at opretholde den hidtidige skolepolitik over for hjemmetyskerne.

Et portræt af Kresten Refslund Thomsen malet af Johannes Nielsen er ophængt i Billedsalen på Folkehjem i Aabenraa.