Kirkebøger

Kirkebogen er præstens embedsprotokol, hvori der indføres fødsler, vielser, dødsfald og andre kirkelige handlinger for hvert sogn. De oprindeligt kirkelige protokoller udviklede sig til en systematisk registrering af befolkningen til brug for administrationen. Nordslesvigs ældste kirkebog er fra Hjordkær Sogn fra 1573, men først fra 1612 og 1642 kom der påbud i hhv. de hertugelige og kongelige dele. I enklaverne, Tørning Len og på Als og Ærø blev kirkebøger påbudt 1646 og ført efter kongerigske regler, fra 1812 i to eksemplarer på fortrykte skemaer. I de øvrige sønderjyske sogne skete ændringen med virkning fra 1763 og med plads til fyldigere oplysninger. Flere af de ældste kirkebøger er gået tabt.

Kirkebøgerne er slægtshistorikernes vigtigste kildemateriale og af stor værdi for lokalhistorie og demografisk forskning. De kan benyttes på Landsarkivet, de ældste også på arkivalieronline. Med indførelsen i Preussen i 1874 af personregistre mistede kirkebøgerne deres juridiske gyldighed og blev rent kirkelige protokoller. I 1920 genvandt de ikke status som civilstandsregistrering, og kun de kirkelige data indberettes til den elektroniske kirkebog, som blev indført 2002/03.

Af Hans H. Worsøe i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Hans H. Worsøe: Haderslev stifts kirkebøger – historisk set, i: Haderslev Stiftsbog 1999.

W. Jensen: Die Kirchenbücher Schleswig-Holsteins, der Landeskirche Eutin und der Hansestädte. Neumünster 1958.