Livegenskab

Ordet betyder herredømme over krop og betegner den vidtgående stavnsbinding og underordning af en undersåt, der i 1500- og 1600-tallet slog igennem på godser i store dele af Østeuropa. Fra 1500-tallets slutning krævede den slesvigholstenske adel livegenskab for sine undersåtter, og i 1614 anerkendte landsherrerne dette. I praksis kom det dog i Slesvig kun til at gælde de godser, der havde birkeret (udgjorde egen retskreds), dvs. godserne i Dänischwohld, Svans, Østangel og Lundtoft herreder samt Gram-Nybøl og enkelte godser i Sydvestslesvig.

Livegenskabet indebar et livslangt stavnsbånd for begge køn og en forpligtelse til at tjene som karl eller pige på herregårde eller bondegårde under godset. Man måtte ikke gifte sig eller vælge andet erhverv uden tilladelse, men til gengæld havde godsejeren forsørgelsespligt. I 1700-tallet blev hoveri og livegenskab gradvist afskaffet på en række godser. Livegenskabet blev endeligt ophævet ved lov med virkning fra 1805.

Af Carsten Porskrog Rasmussen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Carsten Porskrog Rasmussen: Rentegods og hovedgårdsdrift, bd. 1. 2003.