Margrete 1., 1353-1412, dansk-norsk-svensk regent

Yngste datter af Valdemar Atterdag og dronning Helvig. Kun seks år gammel blev Margrete forlovet med den 18-årige norske konge Håkon Magnusson. Brylluppet fandt sted i København i 1363, da Margrete var 10 år gammel.

Da Valdemar Atterdag døde i 1375, var der ikke udpeget en efterfølger til den danske trone. Fem år senere stod Margrete på grund af en række dødsfald pludselig som den reelle magthaver i både Danmark og Norge. Den position udnyttede Margrete dygtigt og sikrede bl.a. fred i Sønderjylland ved i 1386 at forlene grev Gerhard med hertugdømmet Slesvig imod at han skulle anerkende den danske krones overhøjhed.

I 1388 overgav de svenske stormænd i rigsrådet regeringsmagten til Margrete og hun blev nu hyldet med samme usædvanlige titel i både Danmark, Norge og Sverige, nemlig som ”fuldmægtig frue og husbond og det ganske rige Danmarks formynder”. I 1397 blev de tre kongeriger forenet i et samlet monarki, Kalmarunionen, hvorefter Margrete havde en næsten enerådig magt frem til sin død i 1412.

I Sønderjylland benyttede Margrete sig af sin indflydelse til gennem lån og panttagninger at sikre sig en række støttepunkter i Sønderjylland, bl.a. Haderslevhus, Brundlund Slot i Aabenraa og Tønderhus samt Trøjborg ved Tønder med tilliggender, som hun overdrog til biskoppen i Ribe, der allerede var i besiddelse af Møgeltønderhus med tilhørende gods. Disse områder blev udskilt fra hertugdømmet og som såkaldte ”kongerigske enklaver” lagt ind under kongeriget og Viborg Landsting.

Margrete døde i forbindelse med et besøg i Sønderjylland, hvor hun ville bese kronens to borge Brundlund Slot i Aabenraa og Duborg Slot i Flensborg. Der var imidlertid udbrudt pest i Flensborg, og Margrete blev smittet, inden hun undslap. Legenden fortæller, at hun døde på sit skib i Flensborg Fjord eller på Lille Okseø.

Dronning Margrete 1. er begravet i Roskilde Domkirke.