Slesvigske Forening, Den (oprettet i 1920)

Forening oprettet den 26. juni 1920 af redaktør for Flensborg Avis, Ernst Christiansen, som center for det danske mindretals politiske og kulturelle arbejde. Foreningen optrådte som mindretallets politiske parti og stillede op ved de fleste valg indtil 1933. Ved kommune- og kredsdagsvalg kunne foreningen få kandidater valgt, hvilket lykkedes i hele perioden 1921-1933 i Flensborg kredsdag. Foreningen stillede også op ved rigsdags- og landdagsvalg, men kun for at manifestere det danske mindretal.

Den Slesvigske Forening udgav i samarbejde med Grænseforeningen fra 1922 og frem en sangbog med de mest bruge nationale sange. Sangbogen var en videreførelse af Sangbog for De Samvirkende Sønderjydske Foreninger, hvis førsteudgave udkom i 1890. 

I Flensborg var Den Slesvigske Forening delt i 20 selvstændige distrikter, hvortil kom Harrislee og Kobbermølle. Uden for Flensborg var der afdelinger i Slesvig, Tønning og i nogle enkelte landsogne. Foreningen blev ledet af "den udvidede bestyrelse". Fra 1930 var Tage Jessen formand. Fra 1939-1946 bestod der også et såkaldt Folkeråd, som var den samlende ledelse for hele mindretallet.

I maj 1945 var Den slesvigske Forening skrumpet ind til mindretallets absolutte kerne med ca. 1.700 medlemmer. Medlemstallet steg fra kapitulationen og frem til januar 1946 til 11.800 medlemmer og op til 75.000 medlemmer i slutningen af 1947 og 99.000 stemmer ved landdagsvalget i 1947.

Den 29. september 1945 afløste smedemester Samuel Münchow Tage Jessen som formand. Münchow blev den afgørende figur i den følgende opbygningsfase. Den 31. oktober 1945 blev Samuel Münchow valgt til formand for den nye hovedstyrelse, som afløste Folkerådet/Fællesrådet, hvorved han blev formand for Den Slesvigske Forening i hele Sydslesvig.

I 1946 blev Den slesvigske Forening reorganiseret som Sydslesvigsk Forening (SSF).

Litteratur:

Johan Peter Noack: Det danske mindretal i Sydslesvig 1920-1945, bd. 1-2. 1989.