Tønder

Tønder er beliggende ved Vidåen kun få kilometer fra Vadehavet. Byen er Danmarks ældste købstad idet den allerede i 1243 fik lybsk købstadsret, i øvrigt skrevet på tysk. Byen nævnes allerede i 1100-tallet af en arabisk korttegner al-Idrisi, men der er usikkerhed om navnet Tundira henviser til Tønder eller Møgeltønder.

Byen var oprindelig en havneby, hvilket også ses på nutidige gadenavne som Skibbroen og Skibbrogade, men byen mistede allerede i 1550'erne adgang til havet og dermed sin havn på grund af Hans den Yngres digebyggerier. Disse byggerier blev sat i gang efter en alvorlig stormflod i 1532, hvor vandet stod 1,8 meter højt i Tønder kirke, svarende til en højde på 5,3 meter over dagligt vande. Voldsomme stormfloder i 1615 og 1825, og i sidste århundrede i 1923 og 1976 var et vilkår, som byen i hele sin historie har forsøgt at beskytte sig imod. Helt frem til midten af 1900-tallet var Tønder om vinteren omgivet af vand på alle sider, men i dag er Tøndermarsken sikret af Det fremskudte Dige, som strækker sig fra Emmerlev Klev og ned til Hindenburgdæmningen.

Efter at have mistet havnen blev Tønder-kniplinger en af de vigtigste indtægtskilder for byen. I byens protokol finder man et par eksempler herpå: I 1760 klager byrådet over indkvarteringer af soldater, der lægger så mange skattebyrder på borgerne, at mange kniplepiger og kniplingshandlere flytter fra byen. Nogle år senere får en borger koncession til en strømpe- og huefabrik på betingelse af, at han kun benytter mandlig arbejdskraft og "sådanne kvinder, som ikke dur til at kniple". i 1767 oprettes en trådfabrik i byen, som dermed bliver selvforsynende med den fine tråd, der er et særkende for Tønder-kniplinger.

Den krumme hovedgade gennem byen (Østergade, Storegade og Vestergade), er præget af mange smukke og interessante huse fra 1600-tallet, de fleste med gavlen vendt ud mod gaden og med en overflod af karnapper, så man indefra havde et godt overblik over, hvad der foregik på gaden. På torvet står en kopi af den såkaldte Kagemand, byens bøddel.

Byens kirke, Kristkirken, blev opført i slutningen af 1500-tallet som erstatning for den ældre Skt. Nikolai Kirke, som blev revet ned. Det eneste, som blev tilbage af den oprindelige kirke, var det 47,5 meter høje tårn og dets karakteristiske otte-kantede spir, som er åbent under den øverst del af taget for at kunne modstå den kraftige vestenvind. Kirkerummet er i øvrigt usædvanligt rigt på inventar, døbefont fra den oprindelige kirke, pulpiturer og stolestader samt 14 såkaldte epitafier (mindetavler), som set i sammenhæng repræsenterer stor set alle stilarter. H.A. Brorson var i sin ungdom tredje-præst ved kirken (1729 til 1737), hvor han prædikede på dansk. 

Ved folkeafstemningen i 1920 var der i Tønder det største tysksindede flertal i Sønderjylland (tre ud af fire stemte for at forblive tysk), flere end i Aabenraa og Sønderborg og byen havde tysk borgmester frem til 1937. Byen havde dobbeltskiltning frem til 1945, da de tysksprogede skilte blev fjernet.

Den sidste weekend i august afholdes hvert år Tønder-festivalen, som især præsenterer folkemusik.

Danmarks eneste sønderjyske statsminister Poul Schlüter er født i Tønder.

Litteratur:

Henrik Becker-Christensen: Byen ved grænsen: Tønder 1920-1970.
Viggo Møballe, Gamle Tønder-huse som gled ud af bybilledet. Eget forlag, 1998.