Amrum

Amrum er en af de vestligste øer i Vadehavet ud for Sydslesvig med et areal på ca. 30 km2, hvoraf de 10 km2 på vestsiden, Kniepsand, er en højsande, der ligger umiddelbart i forlængelse af sandstranden. Øen har derudover fire landskabsformer: I nord og syd er der vader. Mod øst er der marsk, dannet naturligt af tidevandet i læ for vestenvinden og havstrømmene. Inden for ligger resterne af en bakkeø fra Saale-istiden (se Landskabsformer i Sønderjylland), der sammen med en klitrække ud mod stranden udgør øens geest. Nordspidsen er en odde, der er fredet som fuglereservat. Det meste af øen er underlagt naturbeskyttelsesbestemmelser, og hele øen indgår i den slesvig-holstenske Nationalpark Vadehavet. Øens højeste punkt er 31 m.

Stendysser vidner om, at øen allerede var beboet i forhistorisk tid. Siden midten af 1300-tallet hørte øen under Ribe Stift, og den var kongerigsk enklave indtil 1864. I 1600-1700-tallet var mange af øens mænd hvalfangere. I 1890 blev Amrum kendt som badested. Siden da har turismen været øens vigtigste indtægtskilde.

Fra havnebyen Wittdün (dansk: Vitdyn) er der færgeforbindelse til Dagebüll og Før.

Af Henrik Jakob Mynster Alsted i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.