Dybbøl

(Tysk: Düppel) Mindre by på Sundeved ca. 4 km vest for Sønderborg. Indbyggertallet lå i 2023 på 2.356. Dybbøl Kirke stammer fra første halvdel af 1200-tallet.

Byen ligger på højdedraget Dybbøl Banke, hvor også Dybbøl Mølle står. I 1992 åbnede Historiecenter Dybbøl Banke.

Ved Dybbøl fandt der voldsomme kampe sted under både Treårskrigen og krigen i 1864. 

Den 5. juni 1848 forsøgte den preussiske general Wrangel en generobring af det østlige Sundeved og Dybbøl Banke. Men på grund af dårlig koordination og dygtig ledelse af de danske styrker under general Hans Hedemann måtte Wrangel trække sine tropper tilbage. I april 1849 blev der udkæmpet et egentlig slag ved Dybbøl, hvor en tysk styrke beskød Dybbøl Bjerg med 28 kanoner. I forbindelse med slaget brændte Dybbøl Mølle ned.

Krigen i 1864 kulminerede med det danske nederlag ved Dybbøl den 18. april 1864 (se artiklerne Stormen på Dybbøl samt Dybbøl Skanser). 

Dybbøl som dansk symbol

Dybbøl med Dybbøl Mølle og skanserne, hvor kampene i 1864 var blevet udkæmpet, blev hurtigt efter nederlaget et vigtigt erindringssted, og stedet har spillet en afgørende rolle for den danske selvforståelse og nationale identitet. Det er blevet betragtet som det måske vigtigste nationale symbol i Danmark. Dybbøl stod derfor centralt ved fejringen af Genforeningen i 1920 (se artiklen Genforeningsfesten den 11. juli 1864). På trods af at danskerne tabte, kom Stormen på Dybbøl til at stå som et eksempel på ukuelighed og de danske soldaters heroiske indsats.

I 1914 ved markeringen af 50-års dagen for tabet af Dybbøl blev der på Dybbøl Mølle opsat en marmorplade med Thordur Thomassons digt "Tvende gange skudt i grus". Pladen blev dog nedtaget efter tysk påbud, men møllerfamilien opbevarede pladen, som blev sat op igen i 1919. Ved Dybbøl Mølles brand i 1935 blev den sprængt, men en ny tavle blev opsat i den genopførte mølle.

Efter Genforeningen blev der på Dybbøl Banke opsat 110 mindesmærker, og i 1924 blev nationalparken Dybbøl Skanser indviet.

Fra omkring 1970 er der dog kommet et lidt mere nuanceret syn på kampene ved Dybbøl, som betragtes som eksempel på meningsløs krig og med lidelser for begge de stridende parter.

Dybbøldag den 18. april bliver stadig markeret med kransenedlæggelser; siden 2002 med fælles dansk-tysk kransenedlæggelse..

Dybbøl som tysk symbol

Også fra preussisk side blev Stormen på Dybbøl set som et symbol på kampvilje og tapperhed. De danske soldaters mod blev fremhævet, hvilket gjorde den preussiske hærs sejr endnu mere beundringsværdig. Der blev fra 1865 indrettet en mindelund og rejst mindesten for de faldne i området.

1865-1872 rejstes det 24 m høje minde- og sejrsmonument Düppel Denkmal på fundamenter i skanse 4. Monumentet blev sprængt i luften i maj 1945; formentlig stod en gruppe modstandsfolk bag ødelæggelsen. 

Dybbølområdet blev et søgt turistmål for tyskere, og i 1885 blev der opført et stort hotel, Hotel Düppöl Höhe. Hotellet blev nedrevet i 1990'erne.