Holstein, Bent, 1881-1945, lensgreve og politiker

Bent Holstein blev i 1906 cand.jur. og var i årene 1907-1914 tilknyttet udenrigstjenesten. I 1924 overtog han grevskabet Holsteinsborg. Under 1. Verdenskrig lod han sig indrullere i den canadiske hær, men udtrådte nogle måneder senere på grund af sygdom.

Politisk var han modstander af ministeriet Zahle og især af P. Munchs og Erik Scavenius' neutralitetspolitik, da han vurderede den for at være  alt for tyskvenlig. I 1919 udgav han pjecen "Det officielle Danmark i krigens skær", hvor han skarpt kritiserede regeringens "tyskerkurs" og fremlagde et program for erhvervelse af hele Slesvig, som svarede til Dannevirkebevægelsens synspunkter.

Ved fredskonferencen i Paris i 1919 forsøgte Holstein sammen med Ionas Collin at få deltagerne overbevist om, at der også skulle gennemføres en folkeafstemning i Mellemslesvig, hvilket det også lykkedes at få medtaget i udkastet til Versaillesfreden, men som ikke blev medtaget af den endelige traktat efter protest fra regering og Folketing i Danmark. Herefter engagerede han sig i Flensborgbevægelsens forsøg på at få afstemningsgrænsen trukket syd om Flensborg, hvilket heller ikke lykkedes.

Efter ministeriet Zahles fald i forbindelse med Påskekrisen blev Bent Holstein opstillet til folketingsvalget i april 1920 for Det Konservative Folkeparti. I 1922 blev han ekskluderet af partiet, da han ikke kunne acceptere forsvarsforliget indgået med Venstre. Efter at have været løsgænger lod han sig i 1932 opstille for Venstre i Sønderjylland, men han fandt sig heller ikke til rette i dette parti, som han udtrådte af i april 1934 for sammen med Valdemar Thomsen at danne partiet De Uafhængige.

Ved valget i 1935 genopstillede Bent Holstein ikke, og han nærmede sig i disse år Frits Clausens DNSAP. Han blev efter befrielsen interneret af modstandsbevægelsen; han døde af en lungebetændelse i juni 1945.