De tusindvis af sydslesvigske børn, der siden 1919 er blevet sendt på ferieophold hos familier i Danmark er et underbelyst stykke Danmarkshistorie. Ikke mindst i lyset af, at ordningen lever i bedste velgående. Også i dag sendes omkring 300 sydslesvigske børn hver sommer nordpå til en dansk værtfamilie.

Marianne Brink Jensen, der er historiestuderende ved Syddansk Universitet, har sat sig for at undersøge nærmere, hvad de sydslesvigske feriebørn, der besøgte Danmark i perioden 1949-1974, egentlig fik ud af det.

Marianne Brink Jensen fortæller, at hun har måttet starte fra bunden med at finde frem til feriebørnene og indsamle informationer. Hun endte med at vælge den nævnte tidsperiode, fordi der dog her var bevaret materiale. Hun har støttet sig til gamle lister over feriebørn, men også fået hjælp fra foreninger og privatpersoner, der har formidlet kontakt til tidligere feriebørn.

Hun har blandt andet udsendt en spørgeskemaundersøgelse til tidligere feriebørn, og selv om hendes speciale først skal være færdig til juni, kan hun allerede nu udlede, at de fleste tidligere feriebørn har svaret meget positivt.

”Langt hovedparten af både feriebørn og ferieværter har positive erindringer om, hvordan det var at være feriebarn og ferievært. Mange børn kom tilbage til den samme værtsfamilie år efter år, hvilket også tyder på en stor grad af tilfredshed”.

”Mange giver udtryk for, at de har fået et venskab for livet. Der er flere af dem, der har beskrevet deres danske værtsfamilie som en plejefamilie, så det har virkelig betydet meget for dem”, siger hun.

Fra feriebarn til svigerdatter

I årene efter Anden Verdenskrig var det især meget børnerige familier, der sendte deres børn til Danmark, fordi de havde svært ved at brødføde dem.

”Mange af børnene var underernærede, når de ankom, men så kom de på ret køl hos de danske værtsfamilier og vendte tilbage til Sydslesvig med fornyede kræfter og en kuffert fyldt med tøj. Mange af dem fortæller, at de oplevede danskere som utrolig gæstfrie og gavmilde, og på den måde har Danmark fremstået som et meget idyllisk sted”, siger Marianne Brink, der har oplevet en stor imødekommenhed fra både feriebørn og ferieværter, der har været mere end villige til at fortælle.

”Sydslesvigerne er utrolig glade for, at der bliver sat fokus på emnet. Langt det meste, jeg har fået fortalt, er positivt. Eksempelvis endte to kvinder, der var feriebørn, med at blive gift med sønnerne i deres værtsfamilier. De gik så at sige fra at være feriebarn i huset til at blive svigerdatter.”

”Nogle af feriebørnene har også fortalt, at de blev sendt op gennem Danmark med papskilte om halsen med deres navn på. Når de stod af på perronen, kunne værtsfamilien nemt finde dem”, siger hun.

Der er dog også negative historie. Et tidligere feriebarn fortæller, at de boede flere børn hos den samme dame, der ikke havde plads nok til dem alle.

”Børnene måtte derfor dele seng med hende og hjælpe hende med at passe hendes syge søn. I det tilfælde må der være gået et eller andet galt, da hun blev godkendt”, siger Marianne Brink.