I 1920 fejrede danskerne, at Sønderjylland var blevet en del af det danske rige efter krigen i 1864, hvor Danmark havde mistet hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Nu skulle den nye grænse sikre, at de nationale skel blev opretholdt, og at al fortyskning ophørte. I dag, godt 100 år senere, gør en af de fire sønderjyske kommuner, nemlig Sønderborg, en stor indsats for at få tyskere til at flytte til byen for at imødegå den negative befolkningsudvikling, og fordi der mangles arbejdskraft. Det sker blandt andet gennem informationsmøder i 2021 med 300 tyske deltagere.

Der er tale om lidt af et paradigmeskift, hvis man spørger Martin Klatt, der er lektor i grænseregionsforskning fra Syddansk Universitet (SDU).

“Jeg synes, det er positivt, at en sønderjysk kommune som Sønderborg er begyndt at være aktiv for at få tyskere til at bosætte sig i Sønderjylland. Historisk har debatten om det dansk-tyske grænseområde fra dansk side jo været kendetegnet ved en angst for fortyskning af området. Med Genforeningen i 1920 opstod en forståelse af, at nu havde Danmark reddet, hvad reddes kunne, og nu måtte vi passe på, at den nationale balance ikke flyttede sig. I dag mangler man arbejdskraft, og derfor laver man som noget helt naturligt kampagner for at få tyskere til området. Det er en positiv historie om, at forskrækkelsen for det tyske i Sønderjylland er fortid, og at det dansk-tyske grænseområde for alvor er blevet grænseoverskridende”, siger Martin Klatt.

De åbne grænser betød en ændring

Han peger på, at mange danskere var bekymrede for, at Danmark skulle blive oversvømmet af fremmede efter Danmarks optagelse i EF i 1972. Men der var stort set ingen tilflytning af betydning i 1970’erne, som også var det årti, hvor den negative befolkningsudvikling satte ind på begge sider af grænsen med flere dødsfald end fødsler. Først med de åbne, interne grænser efter Danmarks tiltræden af Schengensamarbejdet i 2001 begyndte man at flytte på tværs af den dansk-tyske grænse. Og mange begyndte at pendle, fordi det blev nemmere at have job i Tyskland og bo i Danmark og omvendt.

“I 2000’erne var der mange danskere, der bosatte sig i Flensborg-området. I 2000’erne og 2010’erne var der også mange tyskere, der flyttede til Sønderjylland og længere op i Jylland. Der opstod næsten en trend, hvor tyskere opkøbte gamle huse ude på landet. Det er mit indtryk, at folk havde mange forskellige motiver: Boligprisernes himmelflugt i Tyskland, skolepligten i Tyskland, hvor man i Danmark alene har undervisningspligt, og man derfor kan undervise sine børn hjemme og så videre.”

“I dag har vi så en situation, hvor en sønderjysk kommune sender bud efter tyskere. Det er mit indtryk, at det denne gang især drejer sig om børnefamilier, hvor forældrene skal have job i Danmark”, siger han.

Coronapandemien som katalysator

Martin Klatt mener ikke, at det er tilfældigt, at flere tyskere ønsker at flytte til Sønderjylland netop nu under coronapandemien.

“Coronapandemien er blevet en slags katalysator for mange tyskeres frustration over nogle af de problemer, som Tyskland står midt i. Ind i den frustration ønsker mange at skabe forandringer i deres liv. De ønsker at flytte væk fra storbyerne og til skov og strand i Danmark og prøve noget helt nyt”, siger Martin Klatt. For ham at se har mange tyskere dog en meget romantiseret forestilling om Danmark og derfor opfordrer han til, at man som tysk familie tænker sig om.

“Mange tyskere er nok lidt blåøjede, når det kommer til deres forestillinger om, hvad Danmark er for et land. De ser Danmark som et paradis, og mange af dem risikerer derfor at blive skuffet. Man skal tænke sig godt om, inden man flytter sin familie til et andet land med et andet sprog og en anden kultur”, siger Martin Klatt.