Små dannebrogsflag i papir viser vej til indgangen til Hotel Sønderborg Kaserne, hvor forventningsfulde tysktalende gæster i alle aldre er begyndt at stimle sammen. Også indenfor i den store sal, hvor der er dækket op til buffet, er der små Dannebrog på bordene.

Arrangementet, der ved første øjekast kunne ligne en familiefest, er en informationsdag for de over 100 tyskere, der er mødt op denne mandag op til jul, fordi de overvejer at flytte til Sønderborg. Ved de 20 stande i salen har blandt andre ejendomsmæglere, repræsentanter for sønderjyske skoler og kommunen taget opstilling og gør klar til at fortælle de tyske gæster om huskøb, skolegang og meget andet i Danmark.

“Vi ved, at Danmark er populært blandt tyskerne. Så det spiller vi selvfølgelig på med flagene og en stemning af hygge”, siger Tatjana Rode, der er bosætningskoordinator i Sønderborg Kommune, mens hun tager imod de tyske gæster i salen. Sønderborg Kommune afholder informationsdagene for at tiltrække tyske tilflyttere til en egn, der er præget af tilbagegang i befolkningstallet, flere ældre og generel mangel på arbejdskraft.

Mens gæsterne ankommer og forsyner sig fra buffeten, begynder en livlig aktivitet rundt om et børnebord, hvor der er lagt farveblyanter frem. En stor del af dagens gæster er børnefamilier, og mange har taget deres børn med. En af dem er familien Heinsen, der har taget turen til Sønderborg fra Eutin mellem Kiel og Lübeck. Familien har allerede taget skridtet og købt et hus i Varnæs mellem Sønderborg og Aabenraa, som de skal flytte ind i til sommer. De har også tidligere været til en lignende informationsdag, så i dag er de kommet for at få de sidste detaljer på plads, før deres nye liv i Danmark skal begynde. 

“Vi vil ud af hamsterhjulet og have mere tid til familien”, siger Benjamin Heinsen, der har sit eget byggerådgivningsfirma i Eutin, mens han holder øje med sine fire børn, som allerede har fundet nye legekammerater, og hans kone, Lisa Heinsen, der arbejder som lærer på en erhvervsskole, går rundt ved standene. Når familien flytter til Danmark, vil Benjamin Heinsen fortsætte sit selvstændige virke, mens Lisa Heinsen vil flytte sit job til Flensborg, når hun kommer tilbage fra barsel med parrets yngste datter. Bekymringer forud for flytningen har de ikke, forsikrer Benjamin Heinsen.  

“Vi er sikre på, at det nok skal gå godt. Og skulle vi mod al forventning ikke falde til, så er det at sælge et hus i Danmark lige så nemt som at sælge en bil”, siger han og forklarer, at netop det tunge tyske bureaukrati er noget af det, der for ham at se står i kontrast til et mere smidigt dansk samfund. 

For børnenes skyld

“Men det er fortrinsvis for børnenes

skyld, at vi flytter til Danmark. I Tyskland bliver der ikke taget ordentlig hånd om dem”, siger Lisa Heinsen, der netop er kommet tilbage fra tre stande, hvor hun har hørt om henholdsvis den kommunale folkeskole, den internationale skole i Sønderborg og de tyske mindretalsskoler i Sønderjylland.

Lisa Heinsen uddyber, at der ikke er afsat nok ressourcer til daginstitutioner og skoler i Tyskland, så eksempelvis klassekvotienterne bliver meget høje. Og så er der familiens næstældste, Lasse, som er udfordret motorisk og har et hørehandicap, hvilket institutionerne i Tyskland opfatter som en udfordring, der besværliggør hverdagen, ifølge Lisa Heinsen.

“De danske institutioner, jeg har været i kontakt med, har en helt anden, positiv tilgang, hvor de ser en fordel i at kunne tale om forskellighed med børnene ud fra et handicap”, siger Lisa Heinsen.

Derfor er familien også særligt optaget af, hvor børnene skal gå i daginstitution og skole.

“Det er et svært valg. Dansk, tysk eller international skole. Det er lidt ligesom at skulle vælge mellem flødekage, jordbærkage eller blåbærkage. De smager alle godt”, siger Lisa Heinesen. Efter samtaler med nogle af de andre tyske gæster er parret dog kommet frem til, at børnene nok kommer i dansk børnehave for at lære sproget og senere på den lokale tyske skole i Feldsted tæt på Varnæs, hvor de får både dansk og tysk afgangseksamen. 

Tæt på vandet

Bosætningskonsulent Tatjana Rode genkender familien Heinsens begrundelse for, hvorfor de vil flytte til Danmark. Hun hører noget lignende fra mange andre tyske familier, der også kommer fra Bayern, Hessen og Baden-Württemberg for at bosætte sig i Danmark.

“Mange nævner også balancen mellem arbejds- og familieliv, den afslappede væremåde og uformelle omgangstone”, siger Tatjana Rode, der selv er opvokset i det tyske mindretal i Sønderjylland, har taget sin studentereksamen på det tyske gymnasium i Aabenraa og siden studeret i Tübingen. Så hun kender sin tyske målgruppe, forklarer hun.

“For mange spiller også nærheden til vandet en stor rolle, og så er husene billigere”, fortsætter Tatjana Rode, mens hun viser reklameteksten på den mulepose, som hver familie har fået i indgangen, og som udover informationsmateriale også indeholder mange af de dannebrogsflag, der nu pryder bordene.

“Was will man Meer?” (Hvad vil man mere?), står der som et ordspil, hvor ordet “mehr” (mere) er erstattet af det enslydende “Meer” (hav).

Tæt på Tyskland

“Forældrene kigger efter skoler, før de kigger efter huse”, siger Marion Petersen, der er skoleleder ved den tyske skole Kindercampus Lunden, der ligger på Nordals. Hun står ved standen for Deutscher Schul- Und Sprachverein, der både repræsenterer de tyske grundskoler og daginstitutioner og den tyske efterskole i Tinglev samt det tyske gymnasium i Aabenraa. Og hun har haft travlt, for hele formiddagen har der været livlig aktivitet ved hendes stand.

“Der er rigtig mange, der er interesseret i at høre om vores skoler, hvor børnene både får en dansk og en tysk skolegang og hverdag”, forklarer hun og uddyber, at nærheden til tyske skoler og det tysksprogede rum, som det tyske mindretal tilbyder, gør det attraktivt for mange tyskere at bosætte sig i netop Sønderjylland. 

Det kan Monika Adams, der netop er kommet over til Marion Petersens stand, nikke genkendende til. Hun kommer

fra en mindre by i den vesttyske delstat

Nordrhein-Westfalen og ønsker at bosætte sig i Danmark sammen med sin mand og deres søn, der går i 8. klasse.

“Det gør det nemmere at tage skridtet, at min søn ville kunne gå på en skole, hvor der også bliver talt tysk”, siger hun. Særligt den tyske efterskole i Tinglev har vakt hendes interesse.

Også det tyske mindretals bibliotek, der er repræsenteret ved en stand i den anden ende af salen, vækker begejstring hos de tyske gæster. 

“Gennem det tyske bibliotek er man stadig knyttet til hjemlandet”, siger Eva Nielsen fra Deutsche Bücherei Sonderburg og forklarer, at mange tyske tilflyttere benytter sig af at kunne bestille tyske bøger hjem til deres lokale tyske bibliotek.

Danmark er præget af tillid og afslappethed

Netop bibliotekerne er en af de ting, der udgør en væsentlig forskel mellem Danmark og Tyskland. Det mener Steffen Paus, der er flyttet fra Hamborg til Skodsbøl lidt vest for Sønderborg. I dag står han på scenen i den store sal sammen med to andre tyske tilflyttere og fortæller om sine erfaringer med at falde til i Danmark.

“Bibliotekerne er et udtryk for den grundlæggende tillid, danskerne har til hinanden”, siger han fra scenen og uddyber, at man kan komme på bibliotekerne hele dagen, også uden for almindelig åbningstid, ved blot at skanne sit sundhedskort.

“Og det virker; bøgerne er pæne og brætspillene har stadig alle brikker, selvom de har været udlånt mange gange. Sådan er det i Danmark: Man stoler på hinanden og opfører sig ordentligt”, siger han.

Der er dog også ulemper ved det danske samfund. Danskerne kan være svære at komme ind på, og så er parkeringsbøder meget højere, supplerer Sabine Schiffmann, der også står på scenen. Hun kommer ligeledes fra Hamborg og er i øjeblikket i proces med at flytte til Sønderborg, hvor hun allerede har arbejdet et stykke tid.

“Men i det hele taget er livet bare mere afslappet i Danmark”, siger Sabine Schiffmann fra scenen og uddyber, at hun særligt er glad for, at man i grænselandet kan opleve både dansk og tysk kultur i hverdagen.

“Og så har grænselandet jo også den fordel, at man ikke er langt fra Tyskland, hvis man skulle få hjemve”, tilføjer hun med et smil på læben.