Bybilledet er præget af engelsk sprog; Hvem gider at købe ind, når man kan shoppe og gå på sale? Erhvervslivets terminologi er amerikansk inspireret, og okay er verdenshistoriens største sproglige eksportsucces. TV 2 News skulle naturligvis også markedsføres på engelsk, og måske overvejer man et modtræk i Danmarks Radio, som er blevet til DR, ved at føre navneændringen videre til DR udtalt på engelsk ”dii ar”? Det smager da lidt af CNN.

Hvis man vil have lidt modkultur, kan man se en udsendelse med Søren Ryge Petersen, der jo er opvokset i grænselandet og behersker sprogene i regionen; han dyrker ikke lige den smarte overflade, men er mere optaget af rodfæstede personligheder – og naturligvis det, der vokser og lever i den øvrige natur. Og her har vi så et fredet område i sproget, for med hensyn til plantenavne er det latin og dansk, der dominerer.

I en bog læste jeg om et område i Jammerbugten, hvor jeg er kommet i årtier. Den hedder Ved fos og li - naturen omkring Fosdalen, og den er skrevet af Svend Møller Nielsen, Naturcenter Fosdalen. Bare omkring en enkelt gård har han fundet snesevis af planter med navne som Gåsemad, Engelskgræs, Blød Hejre, Sand-Star, Alm. Hønsetarm, Sandskæg, Vår-Gæslingeblomst, Rød Svingel, Lyng-Snerre, Gul Snerre, Håret Høgeurt, Smalbladet Høgeurt, Fløjlsgræs, Alm. Kongepen Blåmunke, Alm. Kællingetand, Katteskæg, Lancet-Vejbred, Sølv-Potentil, Tormentil, Bidende Ranunkel, Knold-Ranunkel, Liden Skjaller, Klitrose, Alm. Syre, Kruset Skræppe, Rødknæ, Græsbladet Fladstjerne, Harekløver, Rødkløver, Tveægget Ærenpris, Stedmoderblomst.

Sikke skarpe sansninger og sikken sproglig udtrykskraft, der ligger bag sådanne navne. Og fortegnelsen ovenfor er kun et uddrag af en længere opgørelse, som også er et begrænset udvalg af de vækster, der findes på et ganske lille område. Men lad os nu se lidt på nogle af de danske navne.

En buket lukkerøv

Hønsetarm har været navnet på en plante i hvert fald i 500 år, og det må skyldes, at stænglen er sej og elastisk som en hønsetarm. Bemærk, hvor stor en rolle dyrenavne spiller, når det drejer sig om plantenavne. Blød Hejre har slægtninge som Tidlig Skovhejre, Sildig Skovhejre, Stakløs Hejre, Japansk Hejre m.fl. Den bløde hejre har sit navn efter avnernes bløde behåring.

For en ordens skyld skal jeg tilføje, at der også findes Gold Hejre, Udspærret Hejre, Taghejre m.fl. Høgeurt har været brugt som plantenavn i hvert fald mere end 300 år, og der er mange varianter: Dansk Høgeurt, Bredbladet Høgeurt, Blågrøn Høgeurt, Fjeld-Høgeurt, Lodden Høgeurt m.v. Som det ses, henter underarterne navn efter farve, bladform, vækststed osv. Når der tales om høg, skyldes det påvirkning fra det græske navn hiérax, der betyder 'høg'. Harekløver er en betegnelse, som kan spores i hvert fald 400 år tilbage. Plantens navn findes i flere varianter; navnet henter sin begrundelse i de lodne bægre med lange, grå, børsteformede tænder. Der kendes også navne som Kattehale, Katterumpe, Musekløver og Lukkerøv. Sidste betegnelse skyldes, at planten har været brugt til at standse diarré. Pluk en buket Lukkerøv til din elskede i påkommende tilfælde!

Slægten kællingetand

Slægten Kællingetand er mangfoldig, og betegnelserne kan hidrøre fra tanden, ligesom den kan hente materiale fra ordene hane, kok, høns eller kylling, kok og kælling. Men også efter blomstens lighed med sko og tøfler, med enkeltheder i blomsten eller med de tre-fire sæt samlede bælges lighed med fugletæer. Det kan man læse i en enestående ordbogsudgivelse Ordbog over Danmarks Plantenavne i tre bind, udsendt i 1959 af professor Johan Lange og siden genudsendt. Denne utrættelige forsker har fulgt hvert enkelt plantenavn gennem hele sproghistorien og overalt i landet. Jeg konsulterede værket, fordi jeg ønskede at kende baggrunden for de poetiske og træffende plantenavne, og det var svært at lægge det fra sig. Kællingetanden findes i varianter som Musetand, Løvetand, Hanekam, Kokkeurt, Hønseblomme, Kyllingehoved, Vorherres Hvedebrød, Gule Tøfler, Vor Herres Tøfler m.fl. Ned på jorden igen kommer vi med navne som Bæblomst og Barneskid.

Dronningens Daisy

Fagfolk bruger ordet trivialnavn om de betegnelser, man bruger uden for fagmiljøet. Det er givetvis ikke ment som en fornærmelse, men det er nu svært at læse hen over den faglige selvbevidsthed, når der på en botanisk hjemmeside står: ”Der er stadig noget forvirring inden for de danske trivialnavne, således er det ikke ualmindeligt at medlemmer af Pelargonieslægten har heddet noget med Geranier, eksempelvis Duftgeranier (der retteligt bør omtales som Duftpelargonier)”.

Botaniske betegnelser er inden for alle de ellers nært beslægtede nordiske sprog meget forskellige; intet sprogområde synes at være mere lokalt forankret. Og engelsk har (endnu?) ikke placeret sig stærkt lige på det område. Og lad så Dronningens Daisy være den eneste undtagelse!