Det er spændende som verden hele tiden forandrer sig. Mon ikke der stadig er mange mennesker, der tænker om Sverige, at der i hvert fald er en sejltur imellem os, og dermed er det hele lidt mere udland? For os i hovedstadsområdet har grænseregionen mellem Sverige og Danmark ændret sig fuldstændigt. Vi bor og arbejder på alle sider af en landegrænse. Det er ikke usædvanligt at blive betjent på svensk i København. Det er ikke usædvanligt, at kolleger bor i Malmø eller omegn.

Der er ingen tvivl om, at Femern Bælt-forbindelsen vil ændre i hvert fald to grænseregioner, nemlig det, som vi i dag kender som grænselandet og så området omkring Lolland-Falster og den østligste del af Holsten og Hamborg.

Der vil snart være meget kort mellem København og Hamborg. Det bliver spændende at se, hvordan de to store byer vil påvirke hinanden. Meget trafik vil ikke længere belaste vejene mellem København og det dansk-tyske grænseland mellem Kongeåen og Kielerkanalen.

Der er ingen tvivl om, at vi skal have vores politiske og økonomiske opmærksomhed rettet mod den yderligere udvikling af Region Sønderjylland-Schleswig. Vi skal have øjnene åbne for fremtiden. Der findes mange indtjeningsmuligheder for vores landsdele, som vi ikke har fået øjnene op for. Omstillingen til grøn energi, den nye turisme i Europa, uddannelsesmuligheder.

Der er små tegn på, at mennesker fremover i højere grad vil søge væk fra byerne og bo anderledes.

Den ukendte fremtid gør nogle mennesker bange. De rykker tilbage og bliver forbeholdne. Jeg husker, at mine bedsteforældre syntes, at de havde haft den bedste tid – og de havde både oplevet Første og Anden Verdenskrig.

Når jeg ser frem, har jeg det anderledes. Man kan ikke være ligeglad med de problemer, der tårner sig op i verden. Demokratiet har åbenlyst ikke den tiltrækningskraft, som tidligere var tilfældet. Det autoritære og det totalitære er stadig til stede som en trussel. Vi har frygtelige våben, som kan ødelægge jorden, hvis vi bruger dem. Vi skal endnu mere intensivt løse klimaproblemer og tænke miljørigtigt.

Vi skal tænke sammen med andre. Vi kan ikke gemme os bagved vores kultur eller vores nationalitet. Vi kan alle, hver med vores særegenhed og særlige skønhed, bidrage til, at verden bliver et bedre sted. Vi kan bidrage med agtelse for den andens sprog og kultur og hele tiden have for øje: hvordan arbejder vi bedre sammen.

Vores mindretal kan hjælpe os. De er brohoveder ind i fremtiden. Mindretallene kan hjælpe os tættere på hinanden. Venlighed og respekt er vejen. Ikke bål og brand!