Selvom Thorbjørn Vægter har været rigtig meget på besøg hos sin sydslesvigske familie syd for Padborg, kunne han ikke tale tysk, da han begyndte på en uddannelse som elektriker syd for grænsen. For familien er en del af det danske mindretal og taler dansk sammen.

Efter et år på teknisk skole i Nykøbing Falster begyndte han på uddannelsen som elektriker. Men efter de 20 ugers introduktion på skolebænken sluttede det brat. Det var i 2009, finanskrisen rasede, ingen turde bygge, og ingen håndværkere tog lærlinge. Der var ingen praktikplads, så Thorbjørn Vægter måtte tage til takke med et job som ufaglært i den lokale Føtex.

Men hans drøm om at blive elektriker var stadig intakt. Hans mormor er vokset op sammen med sin kusine på en gård lige syd for Padborg-grænsen, og familien har holdt sammen, selv om mormoren har stiftet familie på Falster langt fra den sydslesvigske hjemegn.

Så familien i Sydslesvig havde et forslag: Kom da til Tyskland, her er der mangel på lærlinge!

Det har han fået meget ud af. I dag arbejder han med vindenergi. Og det tyske svendebrev er ingen ulempe, når man som elektriker og installatør, som Thorbjørn Vægter siden har videreuddannet sig til, arbejder for det tyske vindenergifirma Siemens Gamesa.

Men dengang, han måtte opgive at få en læreplads i Danmark og flytte syd for grænsen, var der langt til mål.

Boede hos familie

“Jeg flyttede ind hos min mormors kusine og hendes mand. De havde et ekstra værelse. Jeg var 19 år og i Tyskland uden at kunne tysk 14 dage før, jeg skulle begynde på uddannelsen. Jeg mødte min lærer en uge før, jeg skulle begynde på skolen. Han fortalte, at jeg ikke ville blive bedømt på tysk retskrivning, men på teknik og matematik”.

De fag kræver det nu også en del tysk at forklare, og Thorbjørn Vægter er glad for, at han havde taget sit 20 ugers grundforløb i Danmark. De tyske klassekammerater begyndte fra bunden, så han havde et forspring.

“Du kan godt sige, at det gav mig 20 uger til at lære tysk. Jeg tog noter i timerne og oversatte dem derhjemme. Og efter et par måneder begyndte jeg at forstå, hvad der blev sagt i timerne. Da kunne jeg følge med i undervisningen”, siger han.

Det skal siges, at når man har haft tysk i det danske skolesystem, så har man faktisk haft en del tysktimer, men derfor er det stadig svært at tale og forstå et fremmedsprog, der på alle måder er langt bagefter engelsk, når det kommer til fremmedsproglig påvirkning i Danmark.

“Efter et års tid kunne jeg tale sproget. Efter to år var jeg selv tilfreds med tysk, og da jeg efter tre et halvt år nærmede mig afslutningen på uddannelsen, talte jeg uden dansk accent. Men det er ikke bare sproget, jeg har haft gavn af. Jeg har fået langt bedre jobs, fordi jeg havde et tysk svendebrev. I nogle tilfælde, fordi det var relevant at kunne tysk, i andre tilfælde fordi det simpelthen viser, at jeg gør en ordentlig indsats og kan gennemføre noget, der er svært”, siger Thorbjørn Vægter.

Sproget var heller ikke den eneste forskel på Danmark og Tyskland.

“Begge steder arbejder elektrikere efter EU-standarder, så fagligt set er det ikke så svært at virke det ene sted, hvis man først har lært det i det andet land. Men i Danmark er man meget overladt til sin egen læring. I Tyskland er det mere firkantet. Der stilles flere krav både i undervisningen og på arbejdspladsen.”

De tre et halvt års uddannelse fordelte sig således, at der først var et års teori på Eckener Schule, som den tekniske skole i Flensborg hedder. Derefter var der to et halvt års praktiktid, som vekslede mellem praksis og teori, således at der var to uger på arbejdspladsen og så en uge i praktik.

Nogle andre krav

“I Tyskland stiller lærepladsen også krav til karaktererne. Hvis ikke karakteren er høj nok, opløses kontrakten. Karaktersystemet går fra 1 til 6. 1 til 4 er bestået. Får du 5 eller 6 i et fag, er du dumpet. Min arbejdsgiver krævede minimum 3, og jeg havde 2,8 i gennemsnit, så det gik lige”.

Thorbjørn Vægter var i lære hos en elektriker, som var en del af det danske mindretal. Mester var tysk, men havde giftet sig ind i det danske mindretal og lært sig dansk.

“Som arbejdsgiver var han nok af ‘den gamle tyske skole’. Han var da glad nok for, at jeg var dansker, men der var ingen forskelsbehandling. Fordi jeg var dansker, fik jeg lov at kalde ham ‘du’ og titulere ham ved fornavn. Det var den særbehandling, jeg fik. Men det er ellers også uhørt i Tyskland, at man ikke siger ‘De’ til mester. Det gjorde de på andre arbejdspladser, og det sagde vi til læreren og til kunderne”.

“I Danmark er det at lave fejl en del af læringsprocessen. Sådan er det ikke i ‘den gamle tyske skole’. Der skal tingene bare være i orden. Du må ikke ødelægge noget, du må ikke komme for sent, og du følger bare reglerne. Det var ikke Føtex i Nykøbing.”

“Lønnen var heller ikke som i Danmark. Dernede er lønnen til en lærling baseret på, at man bor hjemme og ikke har mange udgifter. Den rækker til lommepenge, ikke til husleje. Efter et år flyttede jeg i egen bolig i Flensborg, så der skulle flere penge på bordet. Derfor arbejdede jeg hver anden weekend hos Fleggaard. Der mødte jeg en del fra det danske mindretal, for de kan godt lide at have dansktalende medarbejdere i grænsebutikkerne.”

“Jeg kom også til nogle kulturelle arrangementer i det danske mindretals regi sammen med min sydslesvigske familie. Men jeg arbejdede jo ret meget med 40 timer plus det løse som elektrikerlærling og 25 timer hver anden weekend, så det var begrænset, hvor meget jeg kom ud.”

Det var det værd

Hvis Thorbjørn Vægter skulle vælge, om han ville kaste sig over en tysk uddannelse i dag, bliver det et ja. Men kun fordi, det tyske svendebrev har givet ham så mange flere muligheder.

“Lige da jeg var færdig, ville jeg ikke have gjort det igen. For det var hårdt. Jeg har virkelig været meget igennem. Men nu, hvor det er lidt på afstand, er jeg glad for, jeg stod det igennem. Jeg har arbejdet som almindelig elektriker i Danmark, men jeg har også søgt og fået arbejde, som jeg kan takke det tyske svendebrev for. Jeg er siden også blevet uddannet som elinstallatør. Det begyndte jeg med, da jeg var hos Ørsted, som driver vindmølleparken i Gedser. Jeg fik lov at fortsætte, da jeg skiftede til RWE, en af de største operatører i Tyskland, som har købt vindmølleparken i Rødbyhavn Havn. I forbindelse med uddannelsen fik jeg mulighed for at arbejde fire uger med ingeniørerne på hovedkvarteret i Hamborg. Det var jeg den første elektriker, der fik lov til, og det kunne kun lade sig gøre på grund af min tyske uddannelse”, siger han.

Og det er noget særligt for en dansker at have et tysk svendebrev.

“Jeg fik at vide på skolen, at jeg er den første dansker nogensinde, der har fået svendebrev derfra. Det er ellers en mulighed, flere godt kunne benytte”, siger Thorbjørn Vægter. Han har et råd til myndighederne, hvis man skal prøve at skabe et bedre samarbejde:

“Byg bro mellem virksomheder og lærlinge på tværs af grænsen. Fra dansk side bør man begynde uddannelsen op med lidt tysk og lidt kulturforståelse. Tyskerne mangler stadig lærlinge.”