Det vrimler med gymnasieelever i aulaen på den danske A.P. Møller Skolen, der er smukt placeret med udsigt over Slien ned mod Hedeby, der i vikingetiden var Danmarks største og vigtigste by. 

I dag er Slesvig som bekendt en del af Slesvig-Holsten. Men det danske mindretal i Sydslesvig holder fast i deres danskhed samtidig med, at de lever i en tysk flertalskultur. Derfor er sydslesvigere, og ikke mindst unge sydslesvigere, de helt rigtige at spørge, når det gælder om at indkredse de særligt danske værdier.

Det mener forfatteren Jens Christian Grøndahl, der mødte 24 elever fra 13. årgang på A.P. Møller Skolen onsdag den 5. oktober. Mødet mellem den danske forfatter og de unge udgjorde startskuddet på et stort anlagt dagsprogram i Sydslesvig under overskriften ”Danmarksmøde” i anledning af kulturminister Bertel Haarders Danmarkskanon, der skal indkredse, hvilke samfundsværdier, der er værd at tage med ind i fremtidens Danmark.

”Jeres erfaringer med at leve som dansk mindretal er så utrolig vigtige”, sagde Jens Christian Grøndahl.

Flere af eleverne var dog ikke tilbøjelige til at tænke på sig selv som særligt danske eller tyske for den sags skyld. En hurtig håndsoprækning blandt de 24 gymnasieelever viste da også, at kun seks af dem havde en baggrund i det danske mindretal.

”Jeg føler mig ikke dansk, og når jeg er er i Danmark, er jeg anderledes end danskerne”, sagde Oke Schweder, der dog havde planer om at uddanne sig i Danmark.

Også Anna Luise Backsen var kritisk over for at definere sig efter en bestemt nationalitet:

”Jeg distancerer mig fra nationalfølelse, og jeg synes, det er lidt irriterende, når man føler, at der fra dansk side bliver sagt: Du skal føle dig dansk”, sagde hun.

Eleverne var dog enige om, at de altid ville forbinde tiden på A.P. Møller Skolen med mange positive ting, som de ser som særlige danske værdier: Det nære forhold til lærere og personale, herunder at man er dus og ikke Des, de smukke og afslappede omgivelser med bløde stole på gangene – og så den særlige danske optagethed af netop det danske.

”At vi sidder her og taler om, hvad det vil sige at være dansk, ville aldrig ske i Tyskland. Man ville aldrig tale om, hvad det vil sige at være tysk”, sagde Katrine Juel Thomassen.

Findes der en sydslesvigsk identitet?

I Flensborg 20 kilometer længere mod nord var der senere på dagen pyntet op til Danmarksmøde på Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig af tre udsendte fra Kulturministeriet, idet mødet i Sydslesvig er det første af i alt fem officielle møder om Danmarkskanon rundt omkring i landet.

Jens A. Christiansen, der er generalsekretær i Sydslesvigsk Forening (SSF), bød velkommen til de 100 fremmødte og slog fast, at Sydslesvig havde et godt bud, når det gælder om at definere danske værdier.

”Vi er vant til hele tiden at definere, hvad der er dansk, i forhold til, hvad der er tysk”, sagde han.

René Rasmussen, der er museumsinspektør på Museum Sønderjylland, var enig.

”Nogle gange skal man ud til kanten for at komme ind til kernen”, sagde han.

Mogens Rostgaard Nissen, der er forskningsleder på Centralbiblioteket, var i udgangspunktet kritisk over for en Danmarkskanon.

”Findes der en sydslesvigsk identitet? Jeg tror det ikke. Det er svært at sætte en kanon op for så mange mennesker, som er så forskellige”, sagde han.

Forfatteren Kristian Ditlev Jensen, der netop har skrevet bogen Sydslesvig – Steder og mennesker, mente, at det ikke så meget var slutmålet, men processen, der var vigtig i forhold til at diskutere danske værdier.

”Man må gå ind i debatten med et åbent sind. Man kan helt sikkert godt fornemme en tendens”, sagde han, hvorefter der i forsamlingen viste sig at være en vis enighed om at fremhæve det danske sprog, tillid og åbenhed som særlige danske værdier.

Flygtninge til debat

Efter to timers pause, hvor der blev serveret mad fra Frøslev kro og spillet musik af den danske popgruppe ”Folkeklubben” og det lokale ”Torsdagskoret”, var det tid til endnu en debat, der blev styret med hård hånd af de to chefredaktører Jørgen Møllekær og Peter Orry, Flensborg Avis og JydskeVestkysten, der begge var arrangører sammen med SSF og Centralbiblioteket.

Generalkonsul Henrik Becker-Christensen bød velkommen til de godt 100 fremmødte og de seks paneldeltagere: Tidligere udenrigsminister Villy Søvndal (SF), udenrigsredaktør Anna Libak, Berlingske, folketingspolitiker Henrik Dahl, Liberal Alliance, Jens Christian Grøndahl, borgmester Thomas Andresen (V), Aabenraa, og kulturhistoriker Inge Adriansen.

Villy Søvndal nævnte betydningen af den dansk-tyske mindretalsmodel i en tid med flygtninge og grænsekontrol.

”Hvis man tror på de danske værdier, så er opgaven at komme rundt med dem. Vi må åbne os så meget som muligt mod omverdenen”, sagde han.

Borgmester Thomas Andresen var kritisk over for den danske regerings håndtering af flygtningesituationen og har ved flere lejligheder kritiseret grænsekontrollen.

”Min far var fra Flensborg, og han talte altid om den frihedsfølelse, han følte, når han kom over grænsen til Danmark. Den frihedsfølelse er vi ved at sætte over styr. Jeg er bange for, at vi til sidst ikke længere kan genkende os selv” sagde Thomas Andresen.

Inge Adriansen var konkret i sin tilgang til at give et bud på danske værdier og nævnte lighed, solidaritet, tillid, deltagelse og bæredygtighed som fem værdier, og hun henviste også indirekte til den igangværende debat om flygtninge og indvandrere.

”Vi må vise forståelse for de mennesker, der kommer hertil. Omvendt må de mennesker, der kommer hertil, acceptere disse fem grundværdier”, sagde Inge Adriansen.