Tysk har det historisk svært i gymnasiet, men den nye gymnasiereform kan sammen med folkeskoleloven fra 2014 gå hen og lave om på denne tendens, forudser eksperter. Samtidig efterlyses en Tysklandsstrategi, der også inkluderer folkeskolen
Den nye gymnasiereform, der blev vedtaget denne sommer, kan sammen med folkeskoleloven fra 2014 meget vel styrke tyskfaget i uddannelsessystemet. Det forudser en række eksperter, der også tror, at regeringens nye Tysklandsstrategi med fokus på tyskfaget kan være med til at fremme denne tendens.
”Regeringen har gjort tysk til en mærkesag. I den nye gymnasiereform har man valgt at favorisere det 2. fremmedsprog, som eleverne har med sig fra grundskolen, og der er noget, der tyder på, at det vil betyde en større tilgang til tyskfaget”, siger lektor ved Syddansk Universitet, Dion Rüsselbæk Hansen, der forsker i gymnasieskolen.
Det er Karen Sonne Jakobsen, der er lektor emeritus ved Roskilde Universitet og har forsket i tyskfaget, enig i.
”Det ser ud til, at tysk, der er det største 2. fremmedsprog i grundskolen, vil få fremgang i de gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen”, siger hun.
Tysk er ellers over de seneste ti år blevet et mindre fag på landets gymnasier. Andelen af elever, der har haft tysk som fortsættersprog på B-niveau, er faldet med 16 procent fra 2005 til 2015, mens andelen af elever med tysk på A-niveau i samme periode faldt med 22 procent.
Tilbagegangen skyldes bl.a. den gymnasiereform, der trådte i kraft i 2005. Her blev det muligt for eleverne at vælge flere studieretninger med forskellige fagkombinationer og dermed også vælge fortsættersprog fra. Det er gået ud over et fag som tysk, mener Dion Rüsselbæk Hansen.
Tysk går frem i folkeskolen
Hvad elevtal angår, er tysk i grundskolen inde i en positiv udvikling ifølge Hjalmar Jess, der er formand for Sprogpolitisk Udvalg i Tysklærerforeningen for Grundskolen.
Før den nye folkeskolelovs indførelse i 2014 havde 78 procent af folkeskoleeleverne valgt tysk, godt 12 procent havde valgt fransk, mens omkring 10 procent ikke havde et fremmedsprog ved siden af engelsk. Og det ser ud til, at tyskfaget i folkeskolen fremover vil vokse yderligere, fordi folkeskoleloven har gjort det andet fremmedsprog obligatorisk, forudser han.
Tysklandsstrategi for folkeskolen efterlyses
Hjalmar Jess efterlyser dog samtidig en styrkelse af tyskfaget i folkeskolen: Tyskfaget har nemlig i flere år været et fag, hvor eleverne har klaret sig dårligt. Efter den nye gymnasiereform er det obligatorisk for eleverne at vælge et andet fremmedsprog på stort set alle studieretninger. Men som Hjalmar Jess siger:
”Det ville jo være dejligt, hvis eleverne valgte tysk af lyst og ikke af tvang. Regeringen mangler en Tysklandsstrategi for folkeskolen, så faget kan få en højere status hos eleverne”.