Rune Jeppesen Lorenzen er født og opvokset på Djursland med en dansk far og en tysk mor, der stammer fra Hamborg. Hans far bor i Norge nu, mens hans mor bor i Tønder sammen med hans moster, efter at hun har boet nogle år i Husum.

“Min mor bor i Jejsing udenfor Tønder, men hun er tysk, så jeg har altid følt en tæt forbindelse til Tyskland. Jeg er begyndt at tage på ferie i Tyskland. Og nu har jeg spillet i folkBALTICA.”

Rune Jeppesen Lorenzen er student fra Katedralskolen i Aarhus og uddannet datalog.

“Jeg tog en bachelor i datalogi på Aarhus Universitet og arbejder nu i den sydlige forstad Viby i en lille virksomhed, der laver integrationer til et regnskabsprogram.”

Hvad den musikalske uddannelse angår, har han gået på Klejtrup Musikefterskole, en musikefterskole ved Hobro. Her begyndte han at spille trækbasun.

“Jeg har spillet 10 år på klassisk violin – og også trompet. På efterskolen var der mange, som spillede trompet, men ingen spillede trækbasun. De havde en trækbasun, og jeg fandt ud af, at det var supersjovt at spille på den. Fordelen og ulempen er, at der ikke er ret mange, der spiller det instrument. Så der er mange muligheder”. siger Rune Jeppesen Lorenzen.

Han er meget begejstret for at være med i det grænseoverskridende ensemble.

“folkBALTICA er så sjovt, at det må jeg bare blive ved med,” fortæller han. 

Der er dog det problem ved det, at ensemblet i udgangspunktet er for unge musikere mellem 15 og 25, og han er 25 år gammel. Han kom i kontakt med folkBALTICA i Aarhus.

“Jeg gik på MGK i Aarhus, og Folkekons fra Esbjerg var der for at spille, så jeg gik til Martin Strange, der spiller klarinet. Han sagde: ‘Kom til Nordisk Dans i Aarhus’. Da jeg kom til det, sagde han, at jeg skulle starte på ROD, et folkemusikstævne for unge, og at jeg skulle starte i folkBALTICA. Det gjorde jeg i 2019”, fortæller Rune Jeppesen Lorenzen.

Folkekons er folkemusiklinjen på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg

“Det sjove ved folkBALTICA er energien. Det er superfedt at spille noget musik, folk kan lide at høre, som påvirker publikum og river dem med og gør dem glade. Det synes jeg simpelthen, Harald Haugaard er så fantastisk til. For mig er det specielt, også fordi min tyske side af familien har danset meget folkedans”, siger han og tilføjer: 

“Min morfar havde en samling med bøger, bånd og alt muligt. Den ældste bog er fra 1885 med tyske folkedanse. Det er fantastisk at bringe den folkemusikalske tradition op. Harald Hauigaard har fået materialet. Det er helt unikt, at det kan bringes i spil”.